#77 Når arbejdet gør ondt - om arbejdsmiljø, nedslidning og ergonomi

#77 Når arbejdet gør ondt - om arbejdsmiljø, nedslidning og ergonomi Jacob Beermann 08/06/2026 - 13:31 Kroppen fungerer ikke som en maskine, der bliver nedslidt af bestemt forkerte bevægelser. Den er levende, robust og tilpasningsdygtig. Det betyder ikke, at arbejdsmiljø og ergonomi er ligegyldigt. Absolut ikke. Arbejde fylder en stor del af livet, hvor både fysiske, psykiske og sociale forhold kan påvirke smerter, trivsel, energi og sygefravær [1, 2, 5]. Men løsningen er sjældent at jagte den ene perfekte arbejdsstilling. I denne podcast får du en opdateret og brugbar forståelse af ergonomi, arbejdsmiljø, smerter på arbejdspladsen, nedslidning og arbejdsstillinger - uden at gøre kroppen mere skrøbelig end den er. I episoden snakker vi blandet om: Ergonomi handler ikke blot om at have den rigtige stol, bord og skærm. Det handler også om organisering, variation, tempo, pauser, hjælpemidler, indflydelse og samarbejde [2, 8]. Der findes sjældent én rigtig arbejdsstilling. Den bedste stilling er ofte den næste. Smerter på arbejdet skyldes sjældent én enkelt ting. Belastning, restitution, søvn, stress, bekymring, fysisk kapacitet og arbejdskultur kan spille sammen [1, 5-6]. Nedslidning er ikke det samme som at kroppen er slidt op som en gammel bremseklods. Det handler ofte om samspillet mellem helbred, smerter, energi og kravene i arbejdet [5]. Løfteteknik er ikke ligegyldig, men ofte overvurderet som årsag til smerter. Mængde, variation, hjælpemidler og mulighed for tilpasning betyder meget [3, 6]. Styrketræning og små øvelser på arbejdet kan hjælpe mange. Selv korte indsatser kan være relevante, især hvis de er lette at gennemføre og bakket op af ledelsen [2, 4, 7, 8]. Godt arbejdsmiljø er et fælles projekt. Individet kan gøre noget, men arbejdspladsen som helhed har både ansvar og påvirkningskraft [2]. I episoden har jeg besøg af Lars Andersen, professor i sundt arbejdsliv ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), hvor han forsker i, hvordan vi kan skabe arbejdspladser, der både forebygger smerter, styrker trivsel og gør det muligt at holde til arbejdslivet i mange år. Han har arbejdet med arbejdsmiljøforskning siden 2005 og har især beskæftiget sig med sundhedsfremme på arbejdspladsen, fysisk aktivitet, styrketræning, muskel- og skeletbesvær samt forebyggelse af sygefravær og nedslidning. Hvad er ergonomi egentlig? Ergonomi bliver ofte reduceret til indretning: stolen skal stå sådan, skærmen skal være der og musen må skal være præcis her med denne specifikke afstand i cm. De fleste tror at god ergonomi er en person, der sidder helt oprejst og rank ved et skrivebord med 90 grader i knæ, hofte og albue. Den klassiske kontorrobot. Men ergonomi er bredere end udstyr. Ergonomi handler om at tilpasse arbejdet til mennesket. Det kan være arbejdsstillinger, løft, gentagne bevægelser, hjælpemidler, pauser, tempo, organisering og hvor meget indflydelse du har på din arbejdsdag. Sagt på en anden måde: ergonomi er ikke bare, hvordan du sidder. Det er hvordan arbejdet er bygget op. Et godt arbejdsmiljø bør ikke kun handle om at undgå ulykker, stress og sygemeldinger. Det bør også give mulighed for, at mennesker kan have energi, trivsel og lyst til at blive i arbejdslivet længe [2]. Lars Andersen beskriver i episoden et godt arbejdsmiljø som noget, der både gør, at man kan holde til arbejdet og har lyst til at arbejde til en høj alder. Det er en vigtig forskel: Arbejdsmiljø er ikke kun brandslukning. Det kan også være sundhedsfremme [2, 8]. Findes der dårlige arbejdsstillinger? Både og. Selvfølgelig kan en arbejdsstilling blive belastende hvis du bliver i den for længe. Hvis du holder en mikrofon ud i strakt arm i to timer, bliver din skulder nok ikke imponeret. Hvis du arbejder foroverbøjet, med roteret ryg, med armene over skulderhøjde eller på knæ i mange timer hver dag, kan det øge den samlede fysiske belastning [1]. Men det betyder ikke, at en rund ryg, en skæv siddestilling eller et løft uden perfekt teknik automatisk er farligt. Som jeg plejer at sige: "Alt hvad din krop kan, må den". Det afgørende er ofte dosis. Hvor længe gør du det? Hvor ofte gør du det? Hvor tungt eller anstrengende er det? Har du variation? Kan du holde pauser? Har du mulighed for at ændre opgaven, hvis kroppen brokker sig? Derfor er “sid rigtigt med god kropsholdning” et fattigt råd. “Variér, dosér og tilpas” er meget bedre. Hvis du vil læse mere om hvorfor smerter ikke altid betyder skade, kan du starte med smertevidenskab. Hvorfor får man smerter på arbejdspladsen? Smerter kan hænge sammen med arbejdet, men det er sjældent hele forklaringen. De fleste smerter opstår ikke som en krimi, hvor gerningsmanden er én bestemt stol, én bestemt mus eller ét bestemt løft. Smerter påvirkes af mange faktorer. Fysiske krav: Fx løft, skub, træk, knæliggende arbejde, vrid, gentagne bevægelser og arbejde med armene over skulderhøjde [1]. Psykosociale forhold: Fx tidspres, lav indflydelse, dårlig støtte, konflikter eller manglende tryghed [2, 8]. Livsstil og helbred: Fx søvn, fysisk form, rygning, stress og tidligere smerteerfaringer [2]. Arbejdets fleksibilitet: Fx om du kan skifte opgave, få hjælp eller tilpasse tempoet [2, 5, 8]. Forskningen peger på, at vi skal væk fra at lede efter én enkelt årsag og i stedet se på den samlede “cocktail” af belastninger og ressourcer [1, 5]. Det er lidt mindre lækkert end en piña colada, men langt mere brugbart. Nedslidning: bliver kroppen slidt op? “Nedslidning” er et stærkt ord. Det giver billeder af en gammel bremseklods fra en cykel, hvor gummiet bare bliver tyndere og tyndere, indtil det ikke kan mere. Men kroppen er ikke en maskine. Den kan reparere, tilpasse og genopbygge sig. Derfor kan begrebet nedslidning være misvisende, hvis du forstår det som en langsom og uundgåelig mekanisk ødelæggelse. Nyere dansk forskning fra NFA peger på, at oplevet fysisk nedslidning især hænger sammen med fysisk anstrengende arbejde, smerter der begrænser arbejdet, lavt energiniveau og generelt dårligere helbred [5]. Det er vigtigt, fordi det giver dig nogle konkrete knapper at skrue på. Du kan skrue på kravene i arbejdet og på kroppens kapacitet [2, 5, 8]: Arbejdsopgaver kan ændres. Belastningen kan fordeles smartere. Tekniske hjælpemidler kan gøre arbejdet lettere. Variation og jobrotation kan mindske ensidighed. Træning kan øge fysisk kapacitet. Støtte og indflydelse kan gøre det lettere at håndtere smerter på arbejdet. Det er en mere håbefuld model end “du er slidt op”. Og heldigvis også mere brugbar. Løfteteknik: skal du altid løfte med ret ryg? Klassisk ergonomi har ofte handlet om at lære folk at løfte “rigtigt”: ned i benene, ret ryg, undgå vrid og hold byrden tæt på kroppen. Det kan være fornuftigt i nogle situationer. Men som generel forebyggelse af muskel- og skeletbesvær har undervisning i “rigtig løfteteknik” begrænset effekt [3]. Det er en af grundene til, at forskere stiller spørgsmål ved, hvorfor løftetræning stadig bruges så meget, når effekten på smerter og muskel- og skeletbesvær ikke er overbevisende [3]. Det betyder ikke, at teknik er ligegyldig. Men den er ikke magisk. Variation er sandsynligvis fortsat nøgleordet. Ved løftearbejde er det ofte mere relevant at se på den samlede mængde løft, hvor anstrengende arbejdet føles, om der er variation, om der bruges tekniske hjælpemidler, om arbejdet kan deles, roteres eller planlægges bedre. og om medarbejderen har indflydelse på, hvordan opgaven løses [1, 3, 6]. Reneman og kollegaer beskriver netop spændingen mellem kliniske anbefalinger for lændesmerter og mere traditionelle arbejdsmiljøanbefalinger om løft [6]. Det understøtter pointen om, at du ikke bør tænke på én bestemt løfteteknik som hele forklaringen på smerter. Hvis du vil nørde mere med ryg og løft, kan du læse om hvorfor løfteteknik ikke er altafgørende for rygsmerter. Kontorergonomi: hvad med hæve-sænkebordet? Hæve-sænkebordet har nærmest fået status som kontorets hellige gral. Men at stå stille hele dagen er ikke automatisk bedre end at sidde stille hele dagen. Så har du bare flyttet trætheden fra ryggen til fødderne. Tillykke, ergonomisk tryllekunst. Et hæve-sænkebord kan være nyttigt, hvis det hjælper dig med variation. Men det løser ikke i sig selv smerter, lav energi, højt arbejdspres eller dårlig arbejdskultur. En enkel model kan være 60-30-10. 60 procent siddende. 30 procent stående. 10 procent gående eller i bevægelse. Det er ikke en religiøs regel. Det er en huskeregel. Pointen er variation, ikke perfektion. Arbejdspladsens sundhedstiltag bør generelt tilpasses den konkrete målgruppe og implementeres, så de faktisk bliver brugt i hverdagen [2, 8]. Hvis du får ondt i nakke eller skuldre ved kontorarbejde, kan målrettede nakkeøvelser mod smerter og gradvis styrketræning være en del af løsningen. Hvad virker bedre end skræmmende ergonomi-plakater? Her er forskellen på klassisk og moderne ergonomi: Klassisk fokus Moderne fokus Sid i den rigtige stilling. Skift stilling og bevæg dig i løbet af dagen. Løft altid på én bestemt måde. Variér løft, brug hjælpemidler og styr den samlede belastning [3, 6]. Find den perfekte stol. Skab variation, pauser og realistiske arbejdsrammer [2, 8]. Undgå bestemte bevægelser. Opbyg kapacitet og tilpas belastningen gradvist [4]. Arbejdsmiljø handler om udstyr. Arbejdsmiljø handler også om ledelse, kultur, støtte og indflydelse [2, 8]. Systematiske reviews peger på, at arbejdspladsbaserede indsatser for muskel- og skeletbesvær blandt personer med fysisk krævende arbejde med fordel kan inkludere træning, tilpasning af arbejdet og flere samtidige tiltag [4]. Styrketræning på arbejdet: små doser kan gøre stor forskel En vigtig pointe fra episoden er, at fysisk arbejde ikke nødvendigvis gør dig stærkere. Du kan godt gå, løfte og være træt efter fysisk arbejde hele dagen uden at få samme effekt som af målrettet træning. Det skyldes blandt andet den lavere intensitet i arbejdet og restitution. Arbejde kan være langvarigt og udtrættende, men ikke nødvendigvis nok til at øge styrke eller kondition [8]. Det er en del af forklaringen på det såkaldte paradoks om fysisk aktivitet: fysisk aktivitet i fritiden og fysisk aktivitet på arbejdet ser ikke ud til at have samme sundhedseffekter [8]. Det kan du høre meget mere om i episode 53 med den daværende chef for NFA, Andreas Holtermann: I fritiden gør fysisk aktivitet dig sund, men på arbejdet gør det dig usund - hvorfor?. Heldigvis behøver træning på arbejdspladsen ikke være et 75-minutters projekt med tights, proteinshake og fællesbad. Det kan være meget mere simpelt - og stadig være effektivt. 3 x 5-10 minutter om ugen. Øvelser med elastik, håndvægte eller kropsvægt. Fællestræning i arbejdstiden. Ingen omklædning. Ingen bad. Tydelig opbakning fra ledelsen. Et dansk kohortestudie med registeropfølgning peger på, at mikroøvelser på arbejdet kan have potentiale til at forebygge langtidssygefravær [7]. Systematiske reviews viser samtidig, at fysisk træning er blandt de bedst understøttede arbejdspladsinterventioner ved muskel- og skeletbesvær hos ansatte med fysisk krævende arbejde [4]. Det betyder ikke, at alle arbejdspladser bare kan trylle sygefravær væk ved at købe en elastik. Men det viser, at små, realistiske indsatser kan være værd at tage alvorligt [2, 7]. Hvis du vil i gang med en enkel træningsstruktur, kan et fullbody træningsprogram være et godt udgangspunkt. Hvad kan du selv gøre omkring ergonomi? Du kan ikke løse hele arbejdsmiljøet alene. Men du kan ofte påvirke mere, end du tror. Prøv dette: Skift stilling før kroppen råber. Hold korte mikropauser i stedet for at vente på den perfekte pause. Brug hjælpemidler, hvis de faktisk gør arbejdet lettere. Tal med leder, arbejdsmiljørepræsentant eller kollegaer, hvis smerter begynder at begrænse dig. Træn gradvist, så din krop får større kapacitet [4, 7]. Undgå at tolke alle smerter som tegn på skade [6]. Find løsninger, der passer til din hverdag, ikke til Instagram. Har du allerede ondt i ryggen, kan du finde inspiration i øvelser mod rygsmerter. Hvad kan arbejdspladsen gøre? Arbejdspladsen bør især se på tre områder. Organisering. Er arbejdet fordelt fornuftigt? Er der variation, jobrotation og mulighed for at tilpasse opgaver [1, 5]? Rammer. Er der tid, kompetencer og realistiske krav til at udføre arbejdet godt [2, 8]? Mennesker. Er der støtte, psykologisk tryghed og en kultur, hvor man kan sige “jeg har brug for hjælp” uden at føle sig svag [2, 8]? Sundhedsfremme på arbejdspladsen virker bedst, når det er forankret i ledelsen, tilpasset målgruppen og gjort let at deltage i [2, 8]. Det er ikke nok at sende en PDF ud fredag kl. 15.47 og håbe på mirakler. FAQ om ergonomi, smerter og arbejdsmiljø Her får du de oftest stillede spørgsmål om ergonomi, smerter og arbejdsmiljø. Hvad er god ergonomi på arbejdspladsen? God ergonomi handler om at tilpasse arbejdet til mennesket. Det inkluderer arbejdsstillinger, hjælpemidler, tempo, pauser, variation, organisering, indflydelse og samarbejde [2, 8]. Det handler ikke kun om at sidde “korrekt med god kropsholdning”. Findes der en rigtig arbejdsstilling? Ikke én, der passer til alle hele tiden. Mange stillinger kan være fine i kortere tid. Problemet opstår typisk, når en stilling bliver langvarig, ensidig, meget anstrengende eller uden mulighed for variation [1]. Er det farligt at løfte med rund ryg? Ikke automatisk. Løft med rund ryg er en naturlig og afslappet bevægelse - og kroppen kan tilpasse sig. Ved meget tungt, gentaget eller uforberedt arbejde kan teknik, variation og dosering dog være relevant [6]. Løfteteknik er én del af billedet, ikke hele billedet [3]. Kan hæve-sænkebord hjælpe mod smerter? Det kan hjælpe nogle, især hvis det giver mere variation. Men det er ikke en universalløsning. At stå stille hele dagen kan også blive ubehageligt. Brug hæve-sænkebordet som et variationsredskab, ikke som et alter. Hvad kan jeg gøre, hvis jeg føler mig nedslidt? Start med at se på både krav og kapacitet. Kan opgaver ændres, fordeles eller doseres anderledes? Kan du få hjælpemidler? Kan du træne gradvist? Kan du tale med leder eller arbejdsmiljørepræsentant? Følelsen af nedslidning er reel, men den betyder ikke nødvendigvis, at kroppen er ødelagt [5]. Opsummering om ergonomi og arbejdsmiljø Ergonomi, smerter og arbejdsmiljø handler ikke om at beskytte en skrøbelig krop mod alle tænkelige bevægelser. Det handler om at skabe en hverdag, hvor kroppen kan bruges, varieres, styrkes og restitueres. Den gamle idé om, at smerter på arbejdet primært skyldes dårlig kropsholdning, forkert løfteteknik eller manglende hæve-sænkebord, er for simpel - og faktisk forkert. Arbejdet kan spille en stor rolle, men smerter og nedslidning opstår typisk i et samspil mellem belastning, helbred, energi, indflydelse, støtte, livsstil og fysisk kapacitet [1, 5-6]. Den gode nyhed? Der er flere knapper at skrue på. Mere variation. Bedre organisering. Smartere hjælpemidler. Mere indflydelse. Korte pauser. Små doser træning. Mere tryghed. Mindre kropsforskrækkelse [2, 4, 7-8]. Kroppen er ikke lavet af skrøbeligt vådt pap, gudskelov. Men den kan heller ikke lide at blive brugt som en gaffeltruck uden serviceaftale. Det handler om balance. Lyt til episode 77 om ergonomi, arbejdsmiljø og nedslidning Du kan høre episode 77 i Apple Podcasts her. Du kan høre episode 77 på Spotify her. Du kan downloade episode 77 fra Libsyn her. Se oversigten over alle episoder af podcasten her. Du kan også streame episoden direkte her: