#76 Hvad kendetegner en god træner og behandler? 8 konkrete karaktertræk som kan øves

#76 Hvad kendetegner en god træner og behandler? 8 konkrete karaktertræk som kan øves Jacob Beermann 21/04/2026 - 14:19 Det er svært at sætte på formel hvad en god behandler er, men der er en række personlige karakteristika, som ifølge forskningen kendetegner en dygtig og effektiv behandler og træner. I episoden har jeg besøg af Peter Brolund, som er indehaver af MI Center og arbejder med undervisning, supervision og implementering af motivational interviewing i praksis - på dansk "Den motiverende samtale". Han har over 15 års erfaring med metoden og har trænet tusindvis af fagpersoner inden for sundhed, socialområdet og beskæftigelse i at skabe bedre samtaler og varige forandringer hos deres klienter. I episoden kommer vi blandt andet ind på: Hvad kendetegner en god behandler og træner? Hvorfor kan relationen forklare op mod 30% af resultatet i behandling? Hvordan bruger du empati, accept og positivt syn med ærlighed? Hvorfor er det vigtigt at styrke klientens håb og forventninger på en autentisk og respektfuld måde? Hvad er motivational interviewing - og hvorfor virker det? Hvordan kan du frembringe klientens egen motivation? Hvornår skal du give råd - og hvornår skal du lade være? Hvordan skaber du håb uden at love for meget? Hvad gør egentlig en behandler eller træner god? En træner kan have alle de bedste teorier om træningsprogrammer i verden. En træner kan kende alle øvelser. En behandler kende alle diagnoser og alle kliniske guidelines. Alt det tekniske. Men hvis du ikke kan skabe en god relation, så vil resultaterne næsten altid halte. Det er ikke bare en "blød" holdning. Det er veldokumenteret i forskningen. I denne artikel og podcast dykker vi ned i, hvad der faktisk kendetegner en dygtig behandler eller træner med afsæt i bogen "Effective Psychotherapists: Clinical Skills That Improve Client Outcomes" af William R. Miller og Theresa B. Moyers som er to af de førende forskere indenfor motivational interviewing - på dansk den motiverende samtale. Og vigtigst af alt: hvordan du kan bruge det i praksis allerede i din næste session. Relation før teknik - den ubehagelige sandhed Lad os starte med en myte: Hvis jeg bare vælger den rigtige metode og teknik, så får jeg gode resultater. Problemet? Forskningen peger på noget andet. Den terapeutiske alliance, altså relationen mellem behandler/træner og klient, kan forklare en stor del af effekten i et forløb [2, 6]. Ja, du læste rigtigt. Ikke øvelsen. Ikke teknikken. Ikke programmet. Men relationen. Det betyder ikke, at faglighed er ligegyldig. Men det betyder, at faglighed uden relation ofte er spildt. Måske kunne vi med rette skrive at relationsdannelse er en væsentlig del af faglighed. Hvis teknikken var altafgørende, så ville alle behandlere, som tilbød en bestemt behandling være lige dygtige. Men nogle behandlere er mere effektive end andre - hvorfor? De 8 karakteristika: Hvad gør en behandler effektiv? Ifølge Miller & Moyers er der især 8 personlige karaktertræk og færdigheder, som går igen hos dygtige behandlere og trænere [1]. Vi tager dem én for én herunder med konkrete eksempler. 1. Præcis empati – mere end "jeg forstår dig" Empati handler ikke om at nikke og sige "mmh". Det handler om at vise du lytter, forstår og sætter dig ind i deres situation fx: At lytte aktivt. At opsummere. At gætte på det, der ligger mellem linjerne. Klient: "Jeg er frustreret over, at øvelserne ikke virker". Triviel gentagelse: "Så du er frustreret over øvelserne". Bedre refleksion: "Det lyder som om, du er i tvivl om, om det overhovedet giver mening at fortsætte – og måske også træt af at prøve endnu en ny øvelse uden effekt". Forskning viser, at præcis empati hos behandleren hænger positivt sammen med resultater af behandlingen [3]. Men her er den vigtige pointe: Empati er ikke noget, du har. Det er noget, du viser. Og det vises gennem det, du siger og gør - ikke det, du tænker. Derfor skal du ikke lytte for at svare, men lytte for at forstå. Du skal ikke gentage ord, men forstå meningen med dem og bag dem. På den måde kan I gå i dybden sammen. Derfor kan du med ro i maven som behandler eller træner reflektere klientens udsagn med fx: "Det lyder som om…". "Du virker…". "Jeg får en fornemmelse af…". Hvis du rammer forkert, retter klienten dig. Hvis du rammer rigtigt, føler klienten sig forstået på en dybere niveau end ved gentagelser og anerkendens nik. Det er win-win. 2. Accept – også når klienten gør det "forkerte" Her kommer en af de svære for mange velmenende hjælpere - behandlere og trænere. Kan du møde en klient uden at dømme? Med reel forståelse for deres livssituation? Også når de: Ikke laver deres øvelser eller følger jeres plan. Gør det modsatte af dine råd og jeres aftaler. Har vaner, du fagligt eller personligt er uenig i. Accept betyder ikke, at du er enig eller at du har givet op. Det betyder, at du accepterer dem, deres udgangspunktet og udfordringer. Og det er afgørende. For hvis klienten føler sig dømt, lukker de ned. Klient: "Jeg har ikke fået trænet i denne uge". Automatisk reaktion: "Okay, hvad var grunden?" (med skjult irritation) MI-inspireret refleksion: "Det har været svært at få det til at passe ind i en travl hverdag selvom du gerne vil". Hvorfor virker det? Fordi du: Fjerner skyld og skam. Skaber tryghed og åbner for ærlig dialog. Viser forståelse for faktisk forhindringer. Giver mulighed for nysgerrigt at finde nye veje. 3. Positivt syn – at være klientens "lånte håb" Når klienten mister troen – hvad gør du så? Forskning peger på, at terapeutens evne til at formidle håb og forventning har betydning for resultaterne af et forløb [5]. En dygtig behandler og træner: Ser styrker. Anerkender indsats. Fremhæver på fremskridt. Men uden at male et overdrevet sukkersødt billede. Forskellen på ros og anerkendelse kunne lyde: Ros: "Godt gået!" Anerkendelse: "Du har haft en travl uge – og alligevel har du prioriteret at træne 2 gange." Den sidste skaber mening, viser noget om deres indsats, væsen og stemme på den person, de gerne vil være. Hvorfor er det vigtigt? Fordi mange klienter ubevidst har fokus på det, der ikke virker og det som føles hårdt. Din opgave er ikke at ignorere problemerne, men du kan hjælpe dem med at udvide perspektivet. Refleksion: "Du siger, at det slet ikke fungerer – og samtidig fortæller du, at du faktisk har været mere aktiv end sidste måned end i lang tid". At udvise varme, tro og respekt skaber grobund for et tillidsfuldt samarbejde. 4. Autenticitet – drop facaden Du kan godt lyde empatisk uden at være det. Men det opdager klienten (sandsynligvis næsten) altid. Autenticitet handler om: At være ærlig. At kunne sige "jeg er i tvivl". At turde være menneskelig. Hvorfor er det vigtigt? Fordi mennesker ikke reagerer på perfektion. De reagerer på ægthed. Ellers kunne du lige så godt være en robot - eller en artikel, som blot gav opskriften på hvad klienten skulle gøre. Behandler: "Der er flere mulige veje herfra – og jeg er faktisk lidt i tvivl om, hvad der passer bedst til dig. Skal vi prøve at finde ud af det sammen?". Det er ærligt og åbent - og inviterer til ligeværdigt samarbejde. Den typiske misforståelse kunne lyde: "Jeg skal fremstå sikker hele tiden." Nej, men du skal være troværdig. Og troværdighed kommer ofte fra: Ydmyghed. Nysgerrighed. Ærlighed. 5. Fokus – uden at overtage styringen Fokus handler om at styre retningen for samtalen - men uden at lukke klienten ned. At holde samtalen på sporet uden at overtage kontrollen fuldstændigt. Det er en balance, hvor for lidt fokus betyder at samtalen flyder i for mange forskellige retninger uden at føre til noget. For meget fokus og snævre lukkede spørgsmål kan få klienten til at føle sig styret - og måske deler de ikke en ellers vigtig information med dig fordi det ikke passer ind i styringen. Et praktisk værktøj til at gøre status i løbet af en samtale kan være opsummeringer. Det giver mulighed for at stoppe op og se om du har forstået hvad der fylder mest - og dermed hvad der kan tages fat i på vejen videre. Træner: "Der er meget, der fylder – må jeg forsøge at samle det jeg har forstået, så du kan rette mig hvis jeg tager fejl - og så kan vi bagefter vende tilbage til din træning?". Hvorfor virker det at skiftevis opsummere og fokusere samtalen? Klienten føler sig hørt. Samtalen bliver struktureret. Du bevarer retningen. Aftal fokus i starten: "Hvad er vigtigst for dig at få ud af i dag?" 6. Håb og forventning – uden bullshit Du må ikke love mirakler. Men du må heller ikke kvæle håbet. Men et realistisk håb og tro på forandring er afgørende. Balancen er på den ene side at anerkende realiteten og samtidig pege på muligheder for forbedring og udvikling - åbninger. Behandler: "Det har været en hård periode for dig – og samtidig ved vi begge, at kroppen kan tilpasse sig. Så der er stadig meget, vi kan arbejde med for at du kan få det bedre." Typiske fejl er ofte i polarisering med overoptimisme fx "Det skal nok gå, det lover jeg!" eller omvendt med pessimisme: "Det kan aldrig blive bedre, du kommer aldrig til at løbe". Begge dele kan være problematiske. Derfor indeholder en bedre tilgang typisk en kombination af realisme og håb. Det er troværdigt og giver muligheder. 7. Frembring motivation – i stedet for at presse den frem En klassisk fejl mange behandlere og trænerne begår når de inderligt vil hjælpe en klient? At tro, du skal motivere klienten. Det skal du ikke. Du skal frembringe motivation hos klienten og hjælpe dem med at mærke de gode argumenter for forandring. Hvorfor? Fordi ydre motivation er kortvarig, mens indre motivation er langtidsholdbar [5]. Eksempler på spørgsmål: "Hvad ville det give dig at ændre det her?". "Hvorfor er det vigtigt for dig?". "Hvor vigtigt er det for dig på en skala fra 0-10?". "Hvad bekymrer dig mest ved ikke at ændre det?". Nogle gange kan man ikke se skoven for bare træer. Den simpleste teknik til at frembringe motivation hos en klient er når klienten siger noget motiverende at svare: "Fortæl mig mere." 8. Del viden og råd – på en respektfuld måde Evnen til at balancere rådgivning med klientinddragelse er central i motivational interviewing og hænger tæt sammen med både empati og motivation [4]. Ja, du skal stadig være ekspert. Men timing og måden er afgørende. Det er vigtigt at du ikke belærer - det skaber modstand. De klassiske fejl: Du giver for meget viden. For hurtigt og overvældende. Overfokuserer på det faglige indhold og glemmer relationen. Uden at vide, hvad klienten ved i forvejen. Spørg i stedet hvad de allerede ved eller hvad de ønsker at vide mere om. Supplér med den mest nødvendige viden i hverdagssprog og afslut med at spørg ind til hvad de tænker om det du lige har fortalt. Behandler: "Hvad ved du allerede om træning mens det gør ondt?" eller "Er du interesseret i at jeg fortæller dig lidt mere om hvad udstråling i det ene ben betyder ved en diskusprolaps?". Efterfølgende: "Hvad tænker du om det?" eller "Hvordan giver det mening for dig?". Hvorfor virker det at spørge om lov i stedet for blot at fortælle en helt masse uden at blive inviteret? Fordi du skaber dialog, minimerer modstand og øger ejerskab over indholdet. Mindre forelæsning – mere samtale. Motivational Interviewing Mange af færdighederne ovenfor samles i motivational interviewing (MI). MI er ikke bare en teknik - det er en måde at være i samtalen med en klient på. Motivational interviewing er en samtalestil, der understøtter forandring og bevidst arbejder med behandlerens kommunikation, væremåde og terapeutiske alliance for at adressere klientens ambivalens, motivation og adfærd. En samtalestil, der: Støtter klientens autonomi. Arbejder med klientens ambivalens. Fremmer den indre motivation. Styrker relationen mellem klient og behandler. Hvad er ambivalens – og hvorfor er det vigtigt? De fleste klienter er ikke enten motiverede eller umotiverede. De er begge dele - på skift. Klient: "Jeg ved godt, at jeg burde træne, men jeg orker det ikke." Det er ambivalens. På den ene side, på den anden side. Og ambivalens reagerer dårligt på pres. Jo mere du argumenterer for forandring, jo mere argumenterer klienten for status quo. Her er en mere tilbagelænet MI-stil værdifuld. De 4 processer i MI Der er 4 grundlæggende processer i MI, som ikke foregår lineært. Du bevæger dig frem og tilbage. Proces Kort forklaring Engagere Skabe relation og tryghed. Fokusere Finde retning. Frembringe Få motivation frem. Planlægge Omsætte til handling. Klient: "Jeg ved godt, jeg burde træne, men jeg får det ikke gjort." Traditionel tilgang: "Du skal bare planlægge bedre og tage dig sammen." MI-tilgang: "Hvad er det, der gør det vigtigt for dig at træne?" eller "Hvad gør det svært i din hverdag?". Du går fra nemme løsninger til forståelse for det svære - og så åbner mulighederne for reelle løsninger sig. Kort sagt: MI handler ikke om at få ret. Det handler om at få klienten til selv at erkende og sige det, der er realistisk. Typiske fejl (som de fleste begår) Lad os være ærlige: De fleste af os laver de samme fejl igen og igen. Ikke fordi vi er dårlige. Men fordi det føles naturligt for os som mennesker, trænere og behandlere. 1. Du forklarer for meget Du vil gerne hjælpe. Så du forklarer og forklarer. Problemet? Klienten bliver passiv. Mere viden betyder ikke nødvendigvis mere handling. 2. Du giver råd for tidligt Klienten: "Jeg har svært ved at få trænet". Dig: "Så skal du bare gøre sådan her…" Resultat: Modstand. Undskyldninger. Lav compliance. 3. Du lytter for lidt Ikke fordi du ikke vil. Men fordi du tænker på næste spørgsmål. Nysgerrighed slår teknik. 4. Du vil for meget for hurtigt Du vil skabe forandring. Men tempoet bliver for højt. Små skridt slår perfekte planer. 5. Du undervurderer relationen Du tænker: "Det handler om programmet." Men klienten oplever: "Det handler om, om jeg føler mig forstået." 6. Du går i "ordne-refleksen" Du fikser. Du retter. Du guider. Alt sammen velment. Men ofte for tidligt. Først forstå. Derefter hjælpe. Så hvad kan du gøre i praksis? Lad os gøre det konkret. Hvis X, så overvej Y Hvis klienten er i tvivl, lyt og reflektér. Hvis klienten er fastlåst, frembring motivation. Hvis klienten er klar, planlæg handling. Hvis du vil give råd, spørg først. 5 konkrete sætninger du kan bruge "Fortæl mig lidt mere om det." "Hvad er vigtigt for dig i det her?" "Hvad gør det svært lige nu?" "Hvad kunne være et lille næste skridt?" "Hvordan giver det mening for dig?" Mini-tjekliste til din næste session Har jeg lyttet mere, end jeg har talt? Har klienten selv sagt noget om forandring? Har jeg givet plads til tvivl og ambivalens? Har jeg givet viden i små bidder? Klient: "Jeg har ikke fået trænet." I stedet for at sige: "Du skal være mere disciplineret." Prøv: "Hvad gjorde det svært i den her uge?" eller "Hvad kunne gøre det lidt lettere næste uge?" FAQ om at være en god træner og behandler Her er nogle af de oftest stillede spørgsmål om hvad der kendetegner en god træner og behandler. 1. Hvad er vigtigst for at være en god behandler og træner? Relationen spiller en stor rolle og kan forklare en betydelig del af effekten [2, 6]. Men det er ikke enten-eller. Den bedste behandling opstår, når faglighed er høj og relationen er stærk. 2. Hvad er terapeutisk alliance? Det er samarbejdet mellem behandler og klient. Det handler om tillid, fælles mål og oplevelsen af at blive forstået. Jo stærkere alliance, jo bedre resultater. 3. Virker motivational interviewing i træning? Ja, MI er veldokumenteret til at fremme adfærdsændringer og motivation [5]. Det bruges bl.a. til træning, smertehåndtering og livsstilsændringer. Det er især effektivt ved ambivalens. 4. Kan man lære de her færdigheder? Ja, men ikke kun ved at læse om dem. Du bliver bedre gennem øvelse, feedback og optagelser af dine samtaler. Det er en færdighed – ikke bare viden. 5. Skal man altid spørge om lov, før man giver råd? Nej, men det er en god idé, når klienten er ambivalent, relationen er ny og du vil skabe samarbejde. Det signalerer respekt og partnerskab. 6. Hvad hvis klienten er "umulig"? Så er det ofte et tegn på modstand, manglende alliance, for højt tempo eller for stort pres. Prøv at skrue ned for tempo, øge empati eller stille flere åbne spørgsmål. Modstand er information – ikke et problem. Opsummering om den gode træner og behandler En god behandler er ikke bare en fagperson med styr på øvelser, diagnoser og programmer. En god behandler kan lytte uden at afbryde, forstå uden at dømme og guide uden at overtage styringen. Det er en person, der kan møde klienten der, hvor de er – også når det er rodet, ambivalent eller langt fra det, man fagligt havde håbet på. En, der kan balancere sin faglighed med nysgerrighed, sin viden med ydmyghed og sin rolle som ekspert med evnen til at skabe et ægte samarbejde. For i sidste ende er det ikke kun det, du ved, der gør forskellen. Det er, hvordan du bruger det. Hvordan du stiller dine spørgsmål. Hvordan du reagerer på det, klienten siger. Og hvordan du skaber en relation, hvor klienten tør være ærlig, tage ejerskab og bevæge sig i retning af forandring. Relation før teknik. Altid. Lyt til episode 76 med Peter Brolund Du kan høre episode 76 i Apple Podcasts her. Du kan høre episode 76 på Spotify her. Du kan downloade episode 76 fra Libsyn her. Se oversigten over alle episoder af podcasten her. Du kan også streame episoden direkte her: