#75 Artrose og slidgigt i hofte og knæ: Skal slidgigt skånes væk, viser scanningen slid og skal du altid få en kunstig hofte?

#75 Artrose og slidgigt i hofte og knæ: Skal slidgigt skånes væk, viser scanningen slid og skal du altid få en kunstig hofte? Jacob Beermann 20/03/2026 - 09:29 I denne episode har jeg besøg af fysioterapeut Thomas Frydendal, som er fysioterapeut, kandidat i fysioterapi og PhD samt forsker med speciale i hofteartrose og knæartrose og deraf smerter i hofte og knæ. Han har med andre ord stor viden om slidgigt og har blandt andet stået bag et studie publiceret i New England Journal of Medicine om effekten af operation versus træning ved svær hofteartrose. En af de vigtigste pointer i episoden er, at det største problem med artrose og slidgigt ofte ikke kun er selve forandringerne i leddet, men hvad du gør (eller undgår at gøre) efter du får diagnosen. For hvis du tror, at din hofte eller knæ er "slidt op" eller "knogle mod knogle", så giver det god mening, at du skåner kroppen, passer på og er bekymret - problemet er, at inaktivitet sjældent er en god løsning. I episoden snakker vi blandt andet om: Hvad er forskellen på artrose og slidgigt - og betyder ordene noget? Hvilke symptomer ses typisk ved hofteartrose og slidgigt i knæ? Hvorfor viser scanninger og røntgen ikke altid, hvor ondt du har? Kan træning hjælpe på artrose - og hvilke former for træning giver mening? Hvad gør du, hvis smerterne blusser op efter aktivitet? Hvornår er operation relevant - og hvornår er det ikke? Hvilke myter gør folk mere bange end de behøver at være? Hvad er artrose - og hvorfor kalder mange det slidgigt? Artrose er en ledtilstand, hvor hele leddet kan være påvirket - ikke kun brusken. Der kan være forandringer i brusk, knogle, ledkapsel og det omgivende væv - brusken bliver tyndere, knoglen kan ændre struktur, og leddet kan reagere med små knogleudvækster og irritation i ledkapslen [1]. Derfor er ordet slidgigt lidt skævt eftersom det lyder som om leddet er slidt op som et gammelt bildæk - og at den eneste fornuftige strategi er at holde igen. Men kroppen er ikke en bil og et led er ikke en bremseklods. En bedre metafor er måske en travl byggeplads, hvor der hele tiden foregår opbygning og nedbrydning. Ved artrose tipper balancen i retning af mere nedbrydning over tid - men det betyder ikke nødvendigvis at du vil være plaget af smerter [2]. Artrose opstår ikke kun på grund af "slitage". Genetik spiller en betydelig rolle, især ved hofteartrose. Tidligere skader, høj samlet belastning over mange år, svær overvægt, metaboliske forhold og alder er også en del af regnestykket [3-5]. Symptomer på hofteartrose og slidgigt i knæ Ved hofteartrose beskriver mange en snigende smerte, som kommer og går. Den sidder ofte på ydersiden af hoften, i lysken eller bagpå i balden. For nogle stråler symptomerne ned mod låret, knæet eller føles som udstråling mod knæet [4]. Smerterne kommer ofte ved belastning som gang, trapper eller når du rejser dig op - og mange mærker også stivhed, især om morgenen eller efter at have siddet stille. Typiske symptomer kan være: Smerter ved gang, trapper eller bakker. Besvær med at komme ind og ud af bilen. Stivhed om morgenen, som ofte letter inden for en halv time. Nedsat bevægelighed i hofte eller knæ. Irritation ved længere tids inaktivitet eller efter uvant aktivitet. Ved slidgigt i knæ er mønstret ofte lidt det samme: smerter ved belastning, stivhed, nedsat funktion og perioder med mere og mindre irritation. Det vigtige er ikke at stirre sig blind på én enkelt detalje, men at se på det samlede billede. Hvis du allerede nu tænker, at noget af det minder om dine egne symptomer, kan du finde inspiration til øvelser for hoftesmerter og øvelser mod knæsmerter her. Hvordan stilles diagnosen - og er røntgen nødvendigt? En vigtig pointe fra både forskningen og podcasten er, at hofteartrose ofte kan mistænkes ud fra sygehistorien og klinisk undersøgelse. Du behøver med andre ord ikke nødvendigvis et røntgenbillede som adgangsbillet til at tage dine smerter alvorligt [5-7]. Røntgen kan være nyttigt, hvis der er tvivl om diagnosen, eller hvis der skal planlægges videre behandling. Men der er en hage: mange mennesker har strukturelle forandringer på scanning eller røntgen uden at have nævneværdige smerter, mens andre har betydelige smerter uden dramatiske scanningsfund [7]. Formuleringer som "knogle mod knogle" eller "du er slidt helt ned" gør ofte mere skade end gavn. Der kan være markante forandringer i dine led, men ovenstående beskrivelser kan let få dig til at tro, at bevægelse er farlig. Og den antagelse kan hurtigt blive dyr - både for din funktion, dit humør, din kondition, styrke og smerter. Overbevisninger styrer adfærd, så hvis du tror din hofte er skadet, så er sandsynligheden for at du skåner den større [11]. Når vi ved at nogle kan have en svær grad af slidgigt på en scanning uden smerter, så er det vigtigt ikke kun at fokusere på strukturen og diagnosen [12]. Hvor almindeligt er artrose? Artrose er meget almindeligt. Globalt lever over en halv milliard mennesker med artrose - og hofte og knæ er blandt de hyppigst ramte led [8]. Det er altså ikke en niche-tilstand for særligt uheldige mennesker med dårlige gener og trist fodtøj. Det er et stort tema i folkesundhed fordi det rammer mange. Det betyder dog ikke, at alle med artrose ender med operation eller nødvendigvis lider af store smerter. Tværtimod. Mange kan klare sig fint med viden, fysisk aktivitet, gradvis træning, ændringer i hverdagen og eventuelt vægttab, hvis det er relevant [2, 8]. For den enkelte kan konsekvenserne variere meget. Nogle har kun milde gener, mens andre oplever smerter, stivhed og nedsat funktion, som påvirker hverdagsaktiviteter som gang, arbejde og fritid - og derigennem indirekte effekt på livskvalitet, søvn og aktivitetsniveau [8-10]. Hvorfor er træning ofte førstevalg? Her kommer den del, mange enten elsker eller himler med øjnene over: træning. Ja, træning anbefales som førstevalg ved hofte- og knæartrose i de fleste kliniske retningslinjer [6, 9] Men nej, det betyder ikke, at der findes ét magisk program med 3 hellige øvelser og en fastlagt protokol sendt fra himlen. Det centrale er ikke, om du laver præcis dén rigtige øvelse i præcis 37 graders hoftefleksion eller vinkel i dit knæ. Det centrale er, at du bevæger dig regelmæssigt, meningsfuldt og i en dosis, du kan holde til. Hvor godt virker træning mod hofteartrose? Kort svar: det virker, men det er ikke en mirakelkur. Forskningen viser, at træning typisk giver små til moderate forbedringer i smerte og funktion på gruppeniveau [10, 17]. Det lyder måske ikke sexet, men det betyder i praksis, at nogle oplever tydelig fremgang, andre mere beskeden effekt, mens det samlet set er en af de bedst dokumenterede behandlinger. Der er stor individuel variation, men det gør større forskel for de fleste end mange regner med. Hvor effektiv er træning - og hvad gør man konkret? Træning kan forbedre både smerte, funktion og livskvalitet, især når den er regelmæssig og tilpasset den enkelte [18-23]. Der er ikke én “rigtig” øvelse - det vigtigste er, at du gradvist øger belastningen. Når du begynder at træne og udfordre din krop, kan du som udgangspunkt regne med at der godt kan gå 6-8 uger før du oplever gradvise forbedringer i dine symptomer og funktion - men det er selvfølgelig forskellige hvad og hvornår folk oplever forbedring [24-25]. Hvad kan et godt træningsforløb indeholde? Et godt forløb afhænger af hvem du er og hvilke præferencer du har. Der er forskel på Gerda på 82 år, der gerne vil kunne gå trygt, Mads på 52, der vil tilbage til styrketræning, vandreture og løb og Pernille på 27 år, som spiller håndbold på højt niveau. Et godt forløb kan derfor bestå af en kombination af: Styrketræning. Gangtræning. Cykling eller anden konditionstræning. Mobilitetsøvelser. Gradvis tilbagevenden til aktiviteter som trapper, vandring eller løb. Patientuddannelse og forventningsafstemning. Situation Typisk fokus Praktisk eksempel Lettere symptomer Bevare aktivitet og tryghed Gåture, cykling, simple styrkeøvelser 2-3 gange om ugen Moderat nedsat funktion Styrke, bevægelighed og hverdagsfunktion Squat-variationer, benpres, leg extension, trapper, gang Høj smerte og lav kapacitet Gradvis opbygning og bedre belastningstolerance Korte gåture, rejse-sætte sig, lettere øvelser, pauser, justering af dose og tempo Mål om sport eller løb Specifik tilbagevenden til ønsket aktivitet Styrketræning kombineret med gradvis løbeplan Hvis du gerne vil tilbage til løb, er det værd at vide, at motionsløb ikke ser ud til at øge risikoen for artrose i modsætning til hvad mange frygter [13]. Tværtimod fandt en systematisk oversigt, at motionsløbere havde lavere forekomst af hofte- og knæartrose end både stillesiddende personer og eliteløbere [13]. Så nej - løb er ikke automatisk forbudt fordi du har artrose eller knæsmerter. Du skal tilpasse dosis - og du kan læse mere om løb her. Hvad hvis det gør mere ondt efter træning? Det er et af de mest almindelige spørgsmål om træning mod slidgigt. En opblusning af smerter efter aktivitet betyder meget sjældent at du har gjort skade. Det er oftest et udtryk for, at du har ramt en dosis, dit system ikke var helt klar til endnu. Det er frustrerende, ja og gør ondt, ja, men det er ikke farligt. Tænk på det som at få ømme lår efter en alt for optimistisk tur i haven i starten af foråret, hvor din krop ikke er vant til mange timers havearbejdet eller for lunges efter en periode uden bentræning. Kroppen sender besked om, at belastningen var rigelig entusiastisk. Beskeden er ikke: "Stop for evigt". Ofte er den snarere: "Lad os lige justere lidt, makker". Det er her patientuddannelse bliver vigtig. Når du forstår, at smerter påvirkes af søvn, stress, bekymring, aktivitetsniveau og tidligere erfaringer - og ikke kun af vævsforandringer - bliver det lettere at reagere roligt og klogt [12-13]. Det kan være svært at finde ro på egen hånd og forskning viser at selvom superviseret træning ikke er nødvendig for succesfuld genoptrøning, så kan det sammen med patientuddannelse føre til mindre forbrug af medicin [14]. Sandsynligvis fordi patientuddannelse virker beroligende og klæder dig på til at vælge den rette dose fysisk aktivitet samt håndtere de udfordringer, som givetvis vil komme i processen [15-16]. Du kan også have glæde af at arbejde bredere med vaner som søvn, stress og din smerteforståelse, smertehåndtering eller mentale tilgang til smerter fx via ACT eller CFT. Hvad med vægttab, manuel behandling og andre tiltag? Hvis du har svær overvægt, kan et vægttab være en del af løsningen - ikke som et moralsk projekt, men som en praktisk måde at reducere de samlede belastning og derigennem forbedre symptomer hos nogle [2]. Det er især relevant, hvis din kropsvægt er høj og gør det svært at være fysisk aktiv. Manuel behandling, massage og lignende kan for nogle give kortvarig lindring, men bør ikke stå alene, da det ikke bygger noget op eller ændrer noget på længere sigt. De bedste retningslinjer peger fortsat på, at en aktiv tilgang med træning og viden bør være fundamentet i behandlingen [6, 9]. Hvornår giver operation mening? Operation er ikke et nederlag. Og træning er ikke en prøve, du skal bestå for at få lov til at blive taget seriøst. Men selv ved svær hofteartrose giver det ofte mening at starte konservativt og derefter evaluere. Hvis symptomerne har stor negativ indflydelse på din funktion og livskvalitet og du har gennemført et relevant forløb uden tilstrækkelig effekt, kan operation være et fornuftigt næste skridt [6, 26]. Thomas' studie viste, at total hoftealloplastik hos personer med svær hofteartrose gav større forbedringer i smerte og funktion efter 6 måneder end træning alene [26]. Det er vigtigt. For det betyder, at du ikke bør gøre operation til skurken eller udelukkede det - for nogle er operation faktisk den rigtige løsning. Også selvom operationer mod smerter på flere områder viser tvetydige resultater. Det ændrer dog ikke på rækkefølgen: forstå problemet, prøv relevante konservative tiltag, evaluer ærligt og tag derefter næste skridt. Hvem er den rette kandidat til operation? Operation overvejes typisk, når smerter og funktionsnedsættelse påvirker din hverdag markant - og når relevant træning og anden behandling ikke har haft tilstrækkelig effekt [27]. Det handler altså ikke kun om din alder, men om dit funktionsniveau og dine gener. Samtidig er det vigtigt at huske, at graden af “slid” på røntgen ikke altid matcher dine symptomer - det er helheden, der afgør beslutningen [7]. Hvad kan du forvente før og efter operation? Før operation vil du ofte forsøge med træning og andre tiltag først. Efter en kunstig hofte oplever mange en tydelig forbedring i smerte og funktion over de første måneder. Studier tyder også på, at træning før operation kan gøre dig bedre rustet til en eventuel operation og give dig et bedre udgangspunkt for at komme dig efterfølgende [28-31]. Genoptræning efter en kunstig hofte I et studie sammenlignede man tele-hjemmetræning og hjemmetræning med ingen træning, men råd om at vende gradvist tilbage til aktivitet - og fandt ikke signifikante forskelle mellem tilgangene til genoptræning [32]. Det kan med andre ord opsummeres at specifik genoptræning umiddelbart ikke har afgørende betydning for resultatet for de fleste [34]. Fokus er på gradvist at genvinde styrke, bevægelighed og funktion i hverdagen fx gang, trapper og almindelige hverdagsaktiviteter. Det handler ikke om at gøre mest muligt hurtigst muligt, men om at bygge kroppen op i et tempo, den kan følge med i, så du oplever størst mulig frihed og livskvalitet efterfølgende. 5 sejlivede myter om artrose og slidgigt Her får du 5 myter, som vi ofte hører om artrose og slidgigt. Myte 1: "Forkerte bevægelser giver slidgigt" Ingen bevægelser er "forkerte" eller kan forklare artrose og slidgigt. Belastning, dosis, genetik og tidligere skader betyder mere end idéen om én skadelig bevægelse [2]. Myte 2: "Hvis røntgen viser meget slid, skal du opereres" Nej. Scanninger og symptomer følges ikke altid ad. Det er din samlede funktion, livskvalitet og effekt af tidligere behandling, der er vigtigst [7, 26]. Myte 3: "Du må kun cykle og svømme" Nej. Cykling og svømning kan være gode muligheder, men de er langt fra de eneste tilladte aktiviteter. Mange kan - og bør - også styrketræne, gå ture og løbe [9, 11]. Myte 4: "Du skal stoppe, hvis det gør ondt" Nej. Smerte under eller efter aktivitet er ikke automatisk et faresignal. Men det er et signal, der skal tolkes i kontekst og bruges til at justere dosen. Myte 5: "Artrose bliver kun værre, indtil du får en ny hofte eller et nyt knæ" Heller ikke. Mange lever i årevis med håndterbare symptomer og uden operation. Det er langt fra alle, der ender på operationsstuen - gudskelov. Myte 6: “Jeg skal bare lære at leve med det og stoppe med at træne.” Det er en af de mest sejlivede misforståelser. Ja, du skal håndtere dine symptomerne, men det betyder ikke, at du skal stoppe med at bevæge dig. Tværtimod viser forskningen, at træning er en af de mest effektive måder at forbedre smerte og funktion på. Myte 7: “Knæk fører til artrose” Den her lever også i bedste velgående, men der er ikke evidens for, at det at knække fingre eller led fører til artrose [33]. Lydene skyldes typisk trykændringer i leddet fx små gasbobler og ikke strukturelle ændringer i leddet. Så nej, dine knæk er ikke ved at “slide dig op”. FAQ om artrose, hofteartrose og slidgigt i knæ Her er nogle af de oftest stillede spørgsmål om artrose og slidgigt i hofte og knæ. 1. Hvad er forskellen på artrose og slidgigt? Artrose er den faglige betegnelse. Slidgigt er den almindelige betegnelse, men den kan være misvisende og problematisk, fordi den får det til at lyde som slitage. 2. Kan træning hjælpe på slidgigt i hofte og knæ? Ja, for mange kan træning forbedre smerte og funktion, især når den tilpasses den enkeltes niveau, mål og symptomer [9-10, 14] 3. Må jeg løbe, hvis jeg har artrose? Oftest ja. Det afhænger af dine symptomer, din historik og din nuværende kapacitet. Det vigtigste er gradvis opbygning og passende dosering [11]. 4. Er smerter efter aktivitet tegn på mere skade? Nej. En opblussen er oftest et tegn på, at belastningen var lidt for høj i forhold til det, du var klar til. Det betyder ikke, at leddet er blevet mere ødelagt. 5. Hvornår bør operation overvejes? Når symptomerne påvirker din funktion og livskvalitet markant og når relevant konservativ behandling er gennemført og evalueret uden tilstrækkelig effekt 6, 14]. Opsummering om artrose og slidgigt i hofte og knæ. Hvis du kun tager én ting med fra denne podcast, så lad det være denne: artrose er ikke en dom over din fremtid. Ja, artrose og slidgigt i hofte eller knæ kan gøre ondt. Ja, det kan påvirke din funktion, træning og humør. Men nej, det betyder ikke automatisk, at du er slidt op, at scanninger bestemmer din skæbne, at du skal skåne dig eller opereres. Den bedste vej frem er typisk mere simpel og effektiv end mange forestiller sig: forstå problemet bedre, bevæg dig gradvist, træn meningsfuldt, justér dosen, arbejd med søvn og stress - og andre relevante livsstilsfaktorer. Nogle får det markant bedre uden operation. Andre får bedst hjælp med en ny hofte eller knæ. Begge dele kan være gode løsninger. Lyt til episode 75 om artrose og slidgigt Du kan høre episode 75 i Apple Podcasts her. Du kan høre episode 75 på Spotify her. Du kan downloade episode 75 fra Libsyn her. Se oversigten over alle episoder af podcasten her. Du kan også streame episoden direkte her: