#74 CFT: Få livet tilbage på trods af smerter - med Cognitive Functional Therapy

#74 CFT: Få livet tilbage på trods af smerter - med Cognitive Functional Therapy Jacob Beermann 01/12/2025 - 12:54 Cognitive functional therapy er ikke en "quick fix"-metode og det handler ikke om at “tænke positivt” eller ignorere dine smerter. I stedet kombinerer CFT viden om smerter, bevægelse, adfærd, følelser og livsstil til at give patienten en praktisk og håndgribelig strategi, der hjælper dig med at genvinde kontrol over din krop og hverdag. I denne episode har jeg besøg af Kasper Ussing, som er fysioterapeut, master i muskuloskeletal fysioterapi og medejer af Spine & Mind Fysio, en klinik i Odense med særligt fokus på CFT, som han har arbejdet med og forsket i siden 2008. I episoden snakker vi blandt andet om: Hvad er cognitive functional therapy - og hvordan adskiller det sig fra andre behandlingsformer? Hvordan foregår et CFT-forløb - og hvad gør man konkret i sessionerne? Hvilke typer af smertetilstande eller patienter har tendens til at reagere bedst på CFT? Hvad siger forskningsresultaterne om effekt på smerte, funktion og livskvalitet - både på kort og lang sigt? Hvordan arbejder CFT med tanker, følelser og bevægelse - uden at det bliver “ren psykologi” eller “bare træning”? Hvad er nogle af de største udfordringer for patienter i cognitive functional therapy og hvordan kan de overvinde dem? Hvilke myter om smerter skaber unødvendig frygt - og hvordan arbejder CFT med dem? Hvordan CFT er en individuelt tilpaset og funktionsfokuseret tilgang, som bygger på at få en hjælpsom og betryggende forståelse af sine smerter og gradvist eksonere sig til meningsfulde aktiviteter. I denne artikel får du et overblik over, hvad CFT er, hvad forskningen viser, hvem det kan hjælpe - og hvordan processen typisk ser ud i praksis. Hvis du ønsker et individuelt tilpasset forløb for dine smerter, så kom til smertebehandling hos os på Vesterbro i København. Hvad er Cognitive Functional Therapy? I stedet for kun at “rette” kroppen med øvelser, nåle eller manipulation, arbejder KFT med: Din forståelse af smerter, frygt for og bekymringer om smerte - og hvordan det påvirker din adfærd og følelser. Dine vaner og copingstrategier fx undgåelse, overbeskyttelse, “jeg må ikke bøje mig forover” - og hvad det gør ved dig. Din måde at bevæge dig, træne og leve på i hverdagen - og hvad du savner. Det sker gennem et samarbejde, hvor behandleren er mere coach end “fixer” [2, 6-7]. Cognitive functional therapy er en personcentreret, biopsykosocial tilgang til langvarige smerter – især kroniske lænderygsmerter. I stedet for at fokusere snævert på “den skæve ryghvirvel” eller “den svage core”, tager CFT udgangspunkt i: Din historie og dine erfaringer med smerte. Dine overbevisninger (“min ryg er slidt op”, “hvis jeg løfter, går den i stykker”). Dine følelser og reaktioner (frygt, frustration, katastrofetanker). Dine vaner og bevægemønstre (stiv, beskyttende, undgående, overtrænende). Din hverdag og dine mål (arbejde, familie, sport, fritid). Formålet er at hjælpe dig med at forstå smerte på en ny måde, ændre uhensigtsmæssige strategier og gradvist bygge tillid til kroppen og evnen til at leve et aktivt liv igen [2, 6, 11-12]. CFT er udviklet til mennesker med længerevarende smerter, ofte rygsmerter, der ikke kan forklares af en specifik vævsskade. Her fejler traditionel behandling ofte, fordi fokus typisk bliver: “Find fejlen i vævet”. “Ret kroppens skævheder eller svagheder med øvelser”. “Undgå bevægelser der gør ondt”. Men som Kasper siger i podcasten: Der er langt flere patienter, der har ondt uden en strukturel skade, end der er patienter med en entydig årsag i vævet. CFT ændrer dette perspektiv. Tanken er ikke at “fikse kroppen”, men at forstå smerten, ændre adfærd og genopbygge tillid til kroppen og bevægelse. Med KFT forsøger man at opnå erfaringsbaseret læring og feedback ved at: Dele smerte op i hvad der sker i kroppen og hvad der sker i din adfærd og bekymringer. Træne mennesker i at bevæge sig mere frit og afslappet. Skabe små “succesoplevelser” i bevægelse, der ændrer hjernens forventninger. CFT i tre hovedelementer Cognitive functional therapy er en fleksibel biopsykosocial tilgang med patienten i centrum som skal støtte og forstærke deres egen evne til at gøre en positiv forskel. O’Sullivan og kolleger beskriver CFT med tre overordnede faser [2]: 1. “Forstå din smerter” - at gøre smerterne forståelige, ændre narrativet om smerte (fra “skade” til “følsomt system” og derigennem åbne dørene for handling. På engelsk omtales det som "Making sense of pain". 2. “Gradvis eksponering” - gradvis eksponering for bevægelse og aktiviteter som er meningsfulde for den enkelte med henblik på at ændre bevægelsesvaner og reducere frygt. På engelsk kalder de det "Exposure under control". 3. “Livsstil” - ændre hverdagsvaner, belastning, søvn, stress, kost, relationer, aktivitet mv., fysisk aktivitet, håndtering af hverdagsbelastning. På engelsk kalder det det "Lifestyle change". Denne treenighed er central i KFT, fordi smerte sjældent handler om ét enkelt “problem”, men om en cocktail af biologi, psykologi og sociale faktorer. CFT er altså ikke ét standardprogram eller træningsprogram, men en bred forståelsesramme, som tilpasses den enkelte smertepatient. Det giver god mening, da vi fra store kohortestudier og RCT’er ved at længerevarende smerter sjældent kan forklares af én vævsstruktur [1-2]. Som Kasper siger: Vi ser igen og igen, at folk bevæger sig som om de er i stykker - selv når kroppen egentlig er stærk nok. Det er frygten, ikke vævet, der styrer. Hvad siger forskningen om kognitiv funktionel terapi? Flere studier har undersøgt CFT til personer med kroniske lænderygsmerter: Den store RESTORE-trial fra Lancet i 2023) sammenlignede CFT (med eller uden bevægelsessensor-feedback) med “usual care” i primærsektoren hos personer med langvarige, invaliderende lænderygsmerter. Her gav CFT større og mere vedvarende forbedringer i både smerter og funktionsevne end sædvanlig behandling - med klinisk relevante effekter op til 12 måneder efter [3]. Et tidligere randomiseret studie med klassifikationsbaseret CFT viste ligeledes gode, stabile effekter på smerte og funktion over 3 år - altså langt ud over den typiske opfølgningsperiode [5]. En systematisk review og meta-analyse fra 2024 samlede data på CFT og kroniske lænderygsmerter. Den konkluderede, at KFT generelt ligger i den bedre ende af smerte- og funktionsforbedringer blandt ikke-medicinske behandlinger, men også at kvaliteten af forskningen stadig kan forbedres og at resultaterne varierer på tværs af studier [8]. Kort sagt: CFT er ikke magisk, men det er en solid, lovende tilgang med bedre og mere vedvarende effekter end meget af den klassiske “smertebehandling”, når den leveres kompetent og struktureret [3, 5, 8]. Mål for smertebehandling i CFT forsøges at gøre bredere end kun smerter, men også involvere funktionsevne, livskvalitet og velvære [3]. Hvad ændrer sig med KFT - og hvorfor? Nyere forskning har ikke kun kigget på om CFT virker, men også hvordan og for hvem den virker bedst: I en longitudinel mediation-analyse af RESTORE-data fandt man, at ændringer i blandt andet mestringstiltro (self-efficacy), frygt, katastrofetænkning og smerteintensitet ser ud til at være vigtige “mellemled” i vejen fra behandling til bedre funktion og mindre smerte [4, 11-12]. Personer med størst smerter eller lavest funktionsniveau ser ud til at opnå den største gevinst når de får et kompetent og målrettet forløb - også selvom det ofte er denne gruppe som anses at være sværest at hjælpe [1, 4]. Andre studier har vist, at tanker og frygt for bevægelse kan ændre sig betydeligt i løbet af et CFT-forløb - og at disse ændringer hænger sammen med mindre smerte og bedre funktion [6, 11]. Det understøtter idéen om, at CFT ikke “kun” er øvelser, men en adfærds- og læringsproces, hvor både hjerne og krop gradvist får nye erfaringer. Hvordan foregår et CFT-forløb i praksis? Forestil dig første konsultation som en blanding af grundig samtale, undersøgelse og mini-eksperimenter. Her optages din historik, der spørges til dine overbevisninger, funktionsniveau, hvad provokerer smerterne, hvad lindrer dem, hvilke følelser og frygt har du forbundet med dine smerter, hvordan kan du få en tryghedsskabende og opdateret smerteforståelse, hvordan kan funktionsrettet træning se ud med gradvist eksponering, så du kan forbedre din livsstil og komme tilbage til værdifulde aktiviteter. 1. Gør smerterne forståelige (“making sense of pain”) Behandleren bruger tid på at: Lytte til din historie - hvornår startede smerterne, hvad har du prøvet, hvad frygter du mest? Udforske dine forklaringer - slid, skævhed, diskus, “ryggen går i stykker” osv. [6]. Afklare, hvordan smerterne påvirker søvn, arbejde, familieliv, træning osv. Behandlerenn vil udforske din smerteforståelse og stille spørgsmål som: Hvad tror du selv, at smerterne betyder? Hvilke bevægelser undgår du - og hvorfor? Hvilke situationer gør symptomerne værre og bedre? Hvad gør du på dårlige dage vs. gode dage? Som Kasper pointerer: Jeg prøver at forstå, hvad smerten betyder for personen – ikke bare hvor ondt det gør. Her kobles din fortælling med moderne smerteforskning - ikke for at tale dig efter munden, men for at give en mere realistisk og mindre skræmmende forklaring på, hvorfor smerterne er der - og hvorfor de kan blive hængende [2, 6, 12]. 2. Bevægelse og eksponering med kontrol I stedet for kun at teste styrke og mobilitet, ser behandleren på hvordan du bevæger dig, når du er bange eller beskytter dig: Går du i “bræt-mode”, når du bukker dig og bliver helt stiv og spændt? Sænker du tempoet voldsomt i alle bevægelser? Holder du vejret? Undgår du bestemte aktiviteter (løft, løb, sport) af frygt for skade? Her bruges gradvis eksponering: Du guides til at gøre netop de ting, du “ikke tør”, men med tryghed, støtte og fokus på kontrol, vejrtrækning og afslapning. Langsomt opdager du, at kroppen kan mere, end du troede, og at smerte ikke nødvendigvis betyder skade. [2, 5, 10-11] Det kan fx være: Nye måder at løfte på. Nye måder at bøje, strække og rotere din smertefulde kropsdel på. At slippe unødvendig spænding. At bevæge sig mere normalt, selv når det gør lidt ondt. At trække vejret kontinuerligt mens du bevæger dig. At slappe mere af mens du bevæger dig. 3. Hverdagsvaner og livsstil Til sidst kobles det hele til din hverdag: Hvordan kan du sidde, stå, løfte, træne og arbejde, så det passer til dine mål? Hvordan ser din søvn, kost, fysisk aktivitet, pauser og generelle belastning ud? Hvilke elementer i dit liv skaber stress? Hvordan ser dit sociale liv ud? Hvad sker der, når du får tilbagefald – og hvordan holder du fast i dine nye strategier? [9, 12] CFT handler altså ikke om et 4-ugers “program”, men om at lære nye mønstre, du kan bruge resten af livet. CFT vs. klassisk smertebehandling Her er en forenklet sammenligning mellem klassisk smertebehandling og CFT [2-3, 5, 8]: Element Typisk klassisk behandling Cognitive Functional Therapy (CFT) Syn på smerte Fokus på lokal skade, struktur og “fejlstilling”. Biopsykosocialt syn: Smerte påvirkes af krop, hjerne, følelser, kontekst og adfærd. Rollefordeling Behandler som “fixer”, patient som modtager. Behandler som coach, patient som aktiv medspiller. Indhold Standardøvelser, manuel behandling, passiv modalitet. Individuelt tilpasset samtale, eksponering, bevægelsestræning, livsstilsjustering. Mål Smertelindring her og nu. Varig ændring i smerte, funktion, frygt og strategier. Evidens Blandede resultater for mange enkeltmodaliteter. Gode og relativt robuste effekter hos dele af patientgruppen - især ved kompetent levering. Hvad oplever patienter og behandlere i CFT-forløb? Kvalitative studier har fulgt personer med langvarige rygsmerter gennem CFT-forløb. Mange beskriver, at de går fra at se kroppen som skrøbelig og skadet til at opleve den som robust og foranderlig [6, 11-12]. Og det giver håb. Typiske ændringer er: Mindre frygt for bevægelse. Mere tillid til egen krop. Mindre fokus på scanninger og diagnoser. Større oplevelse af, at de selv kan påvirke smerterne. Det betyder ikke, at smerterne altid forsvinder helt, men at angst, katastrofetanker og afmagt falder og funktion og livskvalitet øges. Behandlerperspektiv: Det kræver videreuddannelse og øvelse Studier, der har interviewet fysioterapeuter efter CFT-træning og RESTORE-projektet, viser, at effektiv levering af CFT kræver [7]: Omlæring fra “fikse-mindset” til coaching-mindset. Mod til at gå tættere på følelser, frygt og bekymringer. Tid til længere konsultationer og refleksion. Støtte fra kolleger og ledelse, så man ikke “falder tilbage” i gamle vaner. Når det lykkes, føler mange behandlere sig mere kompetente i at hjælpe komplekse patienter - og oplever, at arbejdet giver mere mening [7, 12]. Hvis du som fagperson vil lære mere om cognitive functional therapy, så kan jeg på det varmeste anbefale onlineuddannelserne fra Evoolve Pain Care Academy, som er udviklet af Peter O'Sullivan og andre førende forskere indenfor CFT. Hvem er CFT særligt relevant for? CFT er især udviklet til personer med [1, 3, 5-6]: Kroniske eller tilbagevendende smerter. Høj grad af frygt, bekymring, katastrofetanker. Undgåelse af bevægelse eller omvendt overkompensation. Lav selvtillid ift. at kunne håndtere smerterne selv. I studier ser man ofte størst effekt hos personer med betydelig funktionsnedsættelse, som har været igennem “alt mulig andet” behandling uden varig effekt [1, 4-5] - det er med andre ord aldrig for sent. Omvendt er kognitiv funktionel terapi ikke nødvendigvis førstevalg ved: Akutte, ukomplicerede smerter, der normalt hurtigt går over. Røde flag fx infektion, cauda equina, alvorlig patologi - det skal udredes akut. Situationer, hvor personen ikke ønsker at arbejde med tanker, adfærd og følelser overhovedet. Hvordan kan du som klient bruge principperne fra CFT selv? Selv uden et fuldt KFT-forløb kan du bruge nogle af de samme principper: 1. Bliv nysgerrig på dine forklaringer Læg mærke til, hvad du siger til dig selv: “Min ryg er ødelagt”, “jeg må aldrig bøje mig”. Hvor kommer de historier fra - og stemmer de overens med moderne viden om smerter? Overvej spørgsmål som: Hvad trigger din smerte? Hvad lindrer din smerte? Hvilke tanker får du, når smerten kommer? 2. Eksponér dig gradvist for det, du undgår I stedet for at holde dig helt væk fra fx at løfte, kan du arbejde med planlagt, gradvis eksponering - måske først med let vægt, god støtte og fokus på rolig vejrtrækning. Overvej: Hvis jeg ikke har lavet denne bevægelse i lang tid, hvad kan jeg så forvente når jeg udfordrer min krop? Hvis jeg bliver ved med at undgå bestemte bevægelser og øvelser, hvordan skal jeg så blive bedre til dem? 3. Kig på hele din hverdag Søvn, stress, pauser, træning, socialt liv - alt sammen kan skrue op eller ned for, hvor følsomt dit nervesystem er. Små ændringer kan gøre en stor forskel over tid. Overvej: Hvilke elementer i min hverdag påvirker mine smerter negativt? Hvad kan jeg gøre for at skabe med ro, afslapning og vilkår for bedring af mine smerter? Hvad kan jeg gøre for at optimere på de klassiske KRAM-faktorer? (herunder kost, rygning, alkohol, motion) 4. Tænk “coach dig selv” Spørg: “Hvis jeg var min egen træner eller ven - hvad ville jeg anbefale mig selv at gøre i dag?” Ofte er svaret mere nuanceret end enten “ingenting” eller den klassiske fælde med “alt eller intet”. Hvis du har lyst til at kombinere CFT-principper med styrketræning, kan du fx tage udgangspunkt i et simpelt fullbody træningsprogram og justere øvelser, tempo og eksponering i dialog med din behandler. Myter om cognitive functional therapy Her får du 8 myter om kognitiv funktionel terapi og om smerter som CFT udfordrer: 1. “CFT ignorerer kroppen og handler kun om følelser og tanker.” Forkert. CFT bygger på den moderne viden om, at smerte ikke altid skyldes vævsskade - og derfor arbejder CFT både med tryg bevægelse, ændrede vaner og forståelse af smerte. Det er en misforståelse, at CFT ser alt som “psykisk”. 2. “CFT lærer dig bare at spænde rigtigt op og holde ryggen helt ret.” Nej. CFT gør det modsatte: du lærer, at ryggen er bygget til naturlige, varierede bevægelser - også selvom du har ondt. Stivhed og overbeskyttelse er ofte en del af problemet og CFT hjælper dig væk fra det. 3. “CFT betyder, at du skal undgå at bøje og løfte, indtil du er smertfri.” Tværtimod. CFT handler om gradvis eksponering for netop de bevægelser, du er blevet bange for og undgår. Du lærer at løfte, bøje og bevæge dig trygt igen - fordi undgåelse gør kroppen mere usikker, ikke stærkere. 4. “CFT handler om at fjerne al smerte, før man kan bevæge sig normalt.” Det er en myte. CFT accepterer, at smerter og ubehag under kontrollerede forhold kan være en nødvendig del af processen. Målet er ikke at undgå smerte, men at genskabe bevægelsesfrihed og funktion - også når du har ondt. 5. “CFT handler om at snakke smerten væk.” Nej. CFT kombinerer forklaringer med konkret bevægelsestræning, eksponering og adfærdsændring - det er ikke samtaleterapi alene. 6. “CFT er bare positiv tænkning.” CFT handler ikke om at “tænke sig smertefri”, men om at ændre de mønstre og strategier, der holder smerter ved lige. Det er praktisk, fysisk og adfærdsorienteret. 7. “CFT fokuserer kun på frygt for bevægelse.” Selv om bevægelsesfrygt kan spille en rolle, adresserer CFT også søvn, stress, belastning, vaner og sociale faktorer - hele konteksten omkring smerte. 8. “Behandlere kan ikke skifte fra biomekanisk til biopsykosocial tilgang.” Det kan de godt, men det kræver træning, refleksion og støtte. Studier viser, at terapeuter, der lærer CFT, bliver bedre til at hjælpe komplekse smertepatienter. FAQ - ofte stillede spørgsmål om CFT Her er nogle af de oftest stillede spørgsmål om CFT. 1) Er CFT “bare psykologi” og ikke rigtig træning? Nej. CFT kombinerer samtale, bevægelsestræning og gradvis eksponering - altid med fokus på konkrete funktionelle mål fx gå, løfte, arbejde, træne, lege med børn osv. Det handler om at ændre både mindset og adfærd, ikke kun det ene [2, 5, 11]. 2) Virker CFT bedre end almindelig fysioterapi? I flere studier inkl. RESTORE-trial klarer CFT sig bedre end sædvanlig behandling mod smerter og funktion hos personer med kroniske lænderygsmerter, især når det leveres af kompetent uddannede terapeuter. Men resultaterne varierer også og kognitiv funktionel terapi er ingen garanti for fuld smertefrihed [3, 5, 8]. 3) Hvor lang tid tager et CFT-forløb typisk? I forskningsstudier ligger man ofte på 5-10 sessioner over nogle måneder, med opfølgning senere. Pointen er ikke antal sessioner i sig selv, men at du når at afprøve nye strategier i praksis og justere dem undervejs [3, 5, 9]. 4) Er CFT kun for rygsmerter? Det meste forskning er på kroniske lænderygsmerter, men principperne er ved at blive afprøvet på andre typer muskuloskeletale smerter fx knæsmerter og andre langvarige problematikker. De grundlæggende mekanismer som læring, eksponering, ændring af frygt og adfærd er hjælpsomme uanset hvor du har ondt [8, 10, 12]. 5) Hvad skal jeg kigge efter, hvis jeg vil finde en behandler, der arbejder med CFT? Spørg ind til, om de arbejder personcentreret og biopsykosocialt, om de har konkret CFT-uddannelse eller erfaring - og hvilken rolle de forventer, at du har i processen (ikke “bare ligge på briksen”). Et godt tegn er, hvis de tager sig tid til at forstå din historie, udfordrer uhjælpsomme forklaringer og hjælper dig ind i kontrolleret eksponering og hverdagsintegration [7, 9, 12]. Lyt til episode 74 om cognitive functional therapy Du kan høre episode 74 i Apple Podcasts her. Du kan høre episode 74 på Spotify her. Du kan downloade episode 74 fra Libsyn her. Se oversigten over alle episoder af podcasten her. Du kan også streame episoden direkte her: