#71 Sygeliggørende smertesyndromer: Sidder der noget fast og låst i din skæve ryg?

#71 Sygeliggørende smertesyndromer: Sidder der noget fast og låst i din skæve ryg? Jacob Beermann 04/04/2025 - 09:54 Mange smertesyndromer lyder farlige og komplicerede, men er oftest blot en bred betegnelse for hvor du har ondt - ikke hvorfor du har ondt, hvad du kan gøre ved det eller hvor slemt det står til. I denne episode snakker jeg med fysioterapeut og osteopat Jens Gram fra Aarhus Osteopati (AAO) om, hvordan mange udbredte smertesyndromer kan bidrage til unødig frygt og forvirring - og hvordan smerter og smertesyndromer kan forklares på en mere realistisk, videnskabeligt funderet og tryghedsskabende måde. Vi snakker blandt andet om: Hvordan reagerer mange, når de får at vide, at noget sidder skævt, fast, låst eller i klemme? Hvorfor føles nogle forklaringer logiske selvom de er forkerte og uhensigtsmæssige ifølge forskningen? Hvordan kan labels og smertesyndromer som "piriformis-syndrom", "facetledssyndrom", "bækkenløsning", "skulder impingement", "låsning i ryggen" eller "skævt bækken" påvirke din smerteoplevelse negativt? Hvilken rolle spiller sprog og kommunikation i behandlingen af smerter? Hvordan kan behandlere skabe tryghed og handlemuligheder i stedet for frygt og undgåelse? Hvad siger forskningen om scanninger, diagnoser og behandlingseffekt? Hvad er forskellen på biomekaniske og bio-psyko-sociale forklaringer på smerte? Hvordan genskaber du tillid til kroppen efter mange forklaringer og fejlslagne forsøg på behandling? Hvad er smertesyndromer? Hvis du nogensinde har fået at vide, at du har et "låst led", en "skæv hofte" eller "impingement" i skulderen, så er du ikke alene. Mange patienter opsøger behandling og får forklaret deres smerter ud fra syndrom-baserede labels, som kan påvirke din selvforståelse negativt. Jens Gram forklarer: Et syndrom fortæller, hvor du har ondt - ikke hvorfor du har ondt. Et smertesyndrom er som udgangspunkt ikke en konkret skade, men samling af symptomer uden en entydig anatomisk forklaring. Vi gør det til noget patologisk og permanent, selv om det ofte er midlertidigt og ufarligt. Det betyder, at selvom en betegnelse som "facetledssyndrom", "pirifomis-syndrom", Tietzes syndrom, patellofemoralt smertesyndrom eller bursit i hoften kan lyde som en medicinsk diagnose, er det snarere en klinisk betegnelse for, hvor du oplever smerten, men ikke hvorfor den opstod. Et smertesyndrom siger med andre ord intet om, hvad der er galt eller hvad du bør gøre ved det. Og dét er er en af de problematiske elementer omkring smertesyndromer. Mange af disse forklaringer stammer fra en biomekanisk tankegang, hvor man antager, at strukturelle forandringer automatisk fører til smerte. Men forskningen viser, at det sjældent er så enkelt. Folk uden smerter har også indeklemning i skulderen, diskusprolaps i ryggen og forkalkninger i hoften. Et klassisk eksempel er skulder impingement, hvor ideen er, at der sker en "afklemning" i skulderen. Men når man opererer for at skabe mere plads, får man ikke bedre resultater end ved placebo-operation [1]. Det samme gælder "piriformis-syndrom", hvor man forestiller sig, at iskiasnerven bliver klemt af en stram muskel. Men det er ekstremt sjældent og ofte en forklaring, der blot giver en årsag uden at gøre dig klogere på, hvad du kan gøre. Det påvirker med andre ord ikke din håndtering af smerterne positivt. Smerter opstår ofte som en kombination af mange faktorer: belastning, søvn, stress, tidligere erfaringer og frygt. Men smertesyndromer risikerer at trække os ind i en mekanisk tankegang, hvor vi ser kroppen som en maskine, der skal "fikses". Så selv om syndromet lyder klogt og konkret, bliver det i praksis en barriere for progression. Labels og deres betydning: Fra diagnose til identitet Vi har som mennesker et behov for at forstå vores problemer herunder vores smerter. En diagnose kan give tryghed, mening og retning. Men når forklaringen ikke er fagligt realistisk, kan den skabe mere frygt end forståelse. Mange patienter forventer at behandleren udfører fysiske tests og undersøgelser, der fører til en specifik diagnose og en forklaring af årsagssammenhæng [2]. Det er en udfordring, da én specifik forklaring sjældent kan identificeres ved kroniske smerter. Dog ønskede mere end halvdelen af ​​patienterne at diskutere andre problemer i deres liv, hvilket understreger vigtigheden af at fokusere på det hele menneske. Jo flere labels, jo mere kan du føle dig ødelagt, skæv og defekt. Et syndrom kan i sig selv skabe en identitet eller klar forståelse af problemet - og dermed løsningen. "Jeg har piriformis-syndrom" eller "Jeg har et løst bækken". Men problemet opstår, når du identificerer dig så meget med forklaringen, at du begrænser dig selv. I klinikken ser Jens og Jacob mange, som har fået at vide, at deres bursa er hævet, deres bækken er løst, deres rygsøjle er låst eller at de har et triggerpunkt, som må "frigøres". Forklaringerne kan føles logiske og konkrete, men bliver let nocebo - altså noget, der gør smerterne værre. Og det sker ikke bare på grund af ordene. Det handler om, hvordan vi tolker dem. Jens forklarer: Det, du siger til en, kan være beroligende for en patient og skræmmende for en anden. Et godt eksempel er brugen af scanninger. Mange tror, at billeddiagnostik er svaret på alt, men scanningsbilleder viser ofte forandringer, som ikke nødvendigvis har noget med smerterne at gøre - også hos asymptomatiske personer (uden smerter) [3]. Derfor bør vi være forsigtige med, hvordan vi bruger og tolker scanninger - og helt generelt bruger vi både for mange scanninger, operationer og medicin mod kroniske smerter. Jo længere tid du har haft forklaringen, jo sværere er den at give slip på. Derfor kræver det tid og tålmodighed at ændre din smerteforståelse. Jens understreger, at det ikke handler om at tage noget fra folk, men om at give noget bedre - håb: Selvom du har ondt, så er du ikke gået i stykker. Det går over af sig selv - hvad kan du selv gøre? I episoden kommer hold i ryggen, hekseskud, lumbago, SI-ledsdysfunktion og "låsninger" også under luppen. Mange har oplevet at føle sig "sat fast" i ryggen, men den mekaniske forklaring holder sjældent vand: Hvis man scannede dig før og efter, ville man ikke kunne se forskel. Smerten er virkelig, men årsagen er en anden end du nok tror. Det handler mere om stivhed, spasmer og beskyttelsesmekanismer. Derfor er bevægelse og gradvis aktivitet også den bedste behandling, frem for at vente på at nogen "frigør" noget eller knækker dig på plads. Derudover kan vi tænke over, hvordan vi beskriver oplevelsen. I stedet for at sige "min ryg er låst", kan vi sige: "min ryg føles stiv lige nu". Det skaber mere kontrol og mindre frygt. Her kan du læse mere om hvorfor du ikke behøver manuel behandling, holdningskorrigerende træning eller aktiveringsøvelser. Myoser, triggerpunkter og affaldsstoffer Du kender dem sikkert: De ømme punkter, hvor det stråler, når du trykker. Men hvad er triggerpunkter og myoser egentlig? Findes de overhovedet? Du kan godt finde ømme punkter, men du kan ikke skære en op og finde et triggerpunkt eller en myose. Teorien om triggerpunkter og myoser er ikke underbygget videnskabeligt - tværtimod [4]. Men derfor kan massage, stræk og berøring stadig have en positiv effekt på dine smerter af andre grunde. Det handler bare om at undgå at koble en skræmmende forklaring på noget, som sagtens kan være harmløst. Et relateret begreb er "affaldsstoffer", som ofte bruges som forklaring på ømhed (DOMS) efter træning eller massage. Men kroppen har effektive systemer til at nedbryde og udskille affaldsstoffer - og der ophober sig ikke mælkesyre i musklerne i dagevis. Fra negativ til positiv spiral: Forklaringer former forløbet Mange med lændesmerter, skuldersmerter eller bækkensmerter ender i en negativ spiral. Det starter med smerter, måske en scanning og en forklaring, som øger bekymringen: "Jeg har en diskusprolaps". "Mit bækken er ved at falde fra hinanden". "Jeg må ikke bevæge mig". Den naturlige reaktion bliver ofte at skåne kroppen, være inaktiv og fokusere på smerten. Det øger beskyttelsesadfærden, muskelspændinger og opmærksomhed på smerterne. Du øver dig i at mærke smerte ved at fokusere på den. Men det behøver ikke være sådan. Ved at forklare, hvad smerte er og hvorfor det opstår, kan man skabe en mere tryg ramme og åbne for: Tryghed ved bevægelse. Følelse af kontrol. Realistiske forventninger. Målrettet og gradvis opbygning. Mere viden, mindre frygt Det er naturligt at ville vide, hvad der er galt, når du har ondt. Men det er ikke altid muligt at finde én forklaring. Og det behøver du heller ikke, for at kunne gøre noget ved smerterne. Faktisk er det vigtigere at forstå, hvorfor du har ondt baseret på flere faktorer i dit liv - og hvordan det bliver bedre med små konkrete handlinger. Det kræver tid, nærvær og kommunikation. Og det kræver, at vi som behandlere, trænere og patienter tør stille spørgsmål ved de forklaringer, vi er vokset op med. Vi skal gå fra frygt til forståelse - og fra undgåelse til bevægelse. Myter og misforståelser om smertesyndromer I episoden bliver flere udbredte myter om smertesyndromer taget under kærlig behandling: 1. "Man kan altid identificere én specifik strukturel årsag til smerter" Det lyder rart og enkelt, men virkeligheden er langt mere kompleks. Smerter opstår sjældent på grund af én enkelt skade eller struktur og det er ofte umuligt at pege på én entydig årsag. Forskningen viser fx at mange mennesker uden smerter har diskusprolapser, slidforandringer eller andre “fund” på scanninger. Det betyder: Du kan godt have ondt uden at være skadet - og være skadet uden at have ondt. En diagnose kan give ro og retning, men den er ikke altid afgørende for, hvordan du får det bedre. Det vigtigste er at forstå, hvad smerte er og hvordan du kan skabe tryghed, bevæge dig gradvist mere og genvinde tillid til din krop. Selvom smerter kan være voldsomme og skræmmende, er de sjældent tegn på noget farligt. De er ofte kroppens måde at beskytte dig på - ikke et bevis på, at noget er gået i stykker. 2. "Man skal være helt smertefri, før man træner" Det er en sejlivet myte, at du først må træne igen, når smerten er helt væk. I virkeligheden kan let og tryg bevægelse være en vigtig del af din vej ud af smerte. Smerte betyder ikke nødvendigvis skade. Bevægelse i passende mængde kan hjælpe med at berolige nervesystemet, skabe tillid til kroppen og gøre dig stærkere og mere tryg. Det handler om dosering og gradvis opbygning. 3. "Bækkenløsning betyder, at leddene er ustabile" Mange gravide får at vide, at de har bækkenløsning og at deres bækkenled er ustabile. Men der findes ingen evidens for, at bækkenet bliver “løst” - heller ikke i den sidste del af graviditeten. Bækkenet ser heller ikke ud til at være mere løst hos gravide med stærke bækkensmerter end hos gravide uden bækkensmerter [5]. Smerterne skyldes sandsynligvis snarere øget følsomhed, hormonelle forandringer og ændret belastning, ikke mekanisk ustabilitet. Det er vigtigt at fokusere på tryghed, bevægelse og tilpasning frem for frygt og skånehensyn. 4. "Et skævt bækken kræver manuel rettelse" Forestillingen om, at bækkenet let kan blive "skævt” og skal “rettes op”, er populær, men ubegrundet. Forskningen viser, at små asymmetrier i kroppen er helt normale og ikke i sig selv giver smerter fx i gang, men også i kropsholdning [6-7]. Behandlere kan skabe en lindrende følelse af lettelse med tryk, berøring og mobilisering, men det betyder ikke, at noget var “skævt” før eller rettet op nu. Det er mere hjælpsomt at styrke tilliden til kroppen end at jagte symmetri. 5. "Hekseskud er et tegn på noget alvorligt" Et hekseskud kan føles dramatisk og ubehageligt - som om noget i ryggen “låser” eller “sætter sig fast”. Men intet i ryggen låser sig eller sætter sig fast - og det er ikke alvorligt selvom det kan føles sådan. Typisk skyldes det en beskyttelsesreaktion fra kroppen: muskler spænder op og forsøger at “holde fast”. Det føles farligt, men er som regel ufarligt og forbigående inden for relativt få dage eller uger. Bevægelse i passende mængder er ofte den bedste vej tilbage, ikke hvile eller manipulation. 6. "Knogle mod knogle = operation" Forestillinger som “knogle mod knogle” lyder voldsomme og definitive - som om der ikke er nogen vej tilbage. Men selv personer med tydelige slidforandringer i led kan ofte træne og forbedre både funktion og livskvalitet. Det handler ikke kun om, hvordan leddet ser ud, men hvordan du bruger det. Operation kan være en løsning for nogle, men det er ikke automatisk nødvendigt eller en god løsning. Træning og viden er det bedste førstevalg. Læs mere om bækkenløsning, træning og smerter under graviditet. 3 vigtige fokuspunkter i behandling af smertesyndromer Som sundhedsprofessionel er det vigtigt at overveje både hvad vi siger - og hvordan vi siger det. Det handler om at finde balancen mellem det, der er fagligt realistisk og det, der er hjælpsomt for patienten. Spørg dig selv: Hvilket budskab giver håb, handlemuligheder og en positiv selvforståelse? Hvad tager patienten med sig hjem - frygt eller tillid? Vores ord og forklaringer påvirker ikke kun patientens forståelse, men også deres adfærd og prognose. Målet er ikke blot at forklare smerte, men at gøre det på en måde, der styrker patientens tro på, at det kan blive bedre og deres copingstrategi. I stedet for at fokusere på strukturelle forklaringer og labels, foreslår Jens og Jacob at rette opmærksomheden mod: 1. Tryghed og tillid Når du forstår, at smerte ikke nødvendigvis betyder skade, bliver du mere tryg ved at bevæge dig - og mindre afhængig af behandling. Tryghed opstår, når du får en forklaring, der gør dig mindre bange. 2. Aktiv deltagelse Behandling bør involvere dig aktivt - gennem viden, øvelser og strategier du selv kan bruge. Det øger ejerskab og motivation. Vi skal ikke gøre noget ved folk, men sammen med dem. 3. Gradvis opbygning Fremfor quickfixes og passiv behandling, handler det om at genopbygge tillid og funktion gennem: Belastning i passende doser. Øvelser, der giver mestringsfølelse. Realistiske mål og tålmodighed. Lyt til episode 71 om smertesyndromer Du kan høre episode 71 i Apple Podcasts her. Du kan høre episode 71 på Spotify her. Du kan downloade episode 71 fra Libsyn her. Se oversigten over alle episoder af podcasten her. Du kan også streame episoden direkte her: