Hvad har vi gang i?
Jens Dalsgaard
Culture, Society
Om podcasten
HVAD HAR VI GANG I? Vi lever i et samfund, hvor næsten alt bliver gjort nemmere. Mad er tilgængelig hele tiden. Telefonen underholder os, når vi keder os. Algoritmer vælger, hvad vi ser. Biler kører for os. AI tænker, skriver og arbejder for os. Vi har flere træningscentre, mere sundhedsviden og flere muligheder end nogensinde. Alligevel bliver vi mere overvægtige. Mere stressede. Mere ensomme. Mere distraherede. Og dårligere til at være til stede i vores eget liv. Så lad os stoppe med at kalde alt udvikling for fremskridt. Hvad har vi gang i? er podcasten, der udfordrer de ting, vi ukritisk har accepteret som normale. Hvorfor fylder supermarkederne os med produkter, der er udviklet til at få os til at spise mere? Hvorfor giver vi techvirksomheder adgang til vores børns opmærksomhed? Hvorfor kalder vi det frihed, når vores adfærd bliver styret af algoritmer, vaner og afhængighed? Hvorfor giver vi samfundet skylden for vores liv, samtidig med at vi nægter at tage ansvar for vores egne valg? Og hvorfor bliver vi så vrede, når nogen udfordrer den måde, vi har valgt at leve på? Jeg hedder Jens “The Beast” Aksum. Jeg har selv levet et liv styret af misbrug, ekstreme valg, dårlige mønstre og manglende retning. Så jeg er ikke interesseret i pæne teorier. Jeg er interesseret i, hvad der er sandt. Hvad der virker. Hvem der har ansvaret. Og hvad vores nuværende måde at leve på kommer til at koste os og den næste generation. Jeg inviterer forskere, eksperter, kendte stemmer og mennesker med stærke livserfaringer erfaringer ind. Ikke for at give dem en gratis talerstol. Men for at presse deres argumenter. Udfordre deres overbevisninger. Og lade dem udfordre mine. Her bliver ingen holdning fredet. Ikke gæstens. Ikke samfundets. Ikke din. Og heller ikke min. For måske er problemet ikke kun, hvad der sker omkring os. Måske er problemet, at vi har vænnet os til det. Velkommen til: Hvad har vi gang i?