Alle episoder
Socialt Indblik · 118 episoder · Side 1 af 4
“Det er diskrimination på alle niveauer.” Sådan siger psykolog Ditte Rose Andersen i en samtale om autisme, handicap og den måde, vi som samfund fors...
Da kunster Katja Davis åbnede sin tegneskole, var det ikke med en ambition om at arbejde med ADHD. Det var et forsøg på at vende tilbage til det kreative, som gav hende energi. Men hurtigt opdagede hun et mønster i de tegneelever, som kom hos hende
Rachel Röst blev anbragt som 16-årig. Hun kom selv fra et socialt boligbyggeri, som hun kalder en ”betonklods”. Men da hun så adressen på den ungdomspension, hun skulle bo i, steg forventningerne. “Postnummeret var Hellerup. Så tænkte jeg:
Da Pernille Darling havde afleveret sin nye bog til tryk, havde hun lyst til at gemme sig væk i et stykke tid. Hun vidste godt, at den ville prikke til en masse menneskers dårlige samvittighed. Og udfordre den måde, vi har tilrettelagt vores samfund
”Det vil være bondefangeri at påstå, at vi kan fjerne smerte. Det er unfair at fortælle folk, at de kan fjerne angst. Men vi kan lære dem at leve et meningsfuldt og rigt liv, hvor angsten ikke styrer.” Det siger psykolog Cleoh Dharma Sønderga
”Narcissister tænker først og fremmest på sig selv. Også når de bliver forældre.” Sådan lyder det fra psykolog Cleoh Dharma Søndergaard, der netop har udgivet bogen Sprækker af lys, der handler om, hvad det vil sige at vokse op med en na
”Når du i keramikværkstedet arbejder med leret i hænderne, når du strikker, snitter eller laver andet håndarbejde, får du lettere adgang til at mærke dig selv. Alle æstetisk kreative aktiviteter, der stimulerer sanserne, styrker vores oplevels
”Nåh, så du er sådan en der vasker numser på gamle mennesker.” Når social- og sundhedsassistenter fortæller, at de arbejder i ældreplejen, er det ofte kommentarer som denne, de mødes af. ”Det, vi er optagede af, er, at man skal se menn
Sex, der opsøges uden lyst. Eller sex med det formål at få den anden til at påføre sig skade. Der gemmer sig ofte store traumer bag, når unge bruger sex til at skade sig selv. Derfor skal vi have langt mere øje for den såkaldte seksualiserede
De senere år har vi set en eksplosiv stigning i antallet af unge, der skader sig selv. Og mens vi engang primært forstod selvskade som noget, den enkelte unge påførte sig selv, må vi i dag forstå begrebet bredere. Det mener i hvert fald de to
Lili går i 3.g og får topkarakterer. Men om natten drømmer hun, at hendes lærer ikke kan lide hende, og hun føler, hun ikke er god nok. Hun er et billede på den store gråzone mellem trivsel og mistrivsel, som sociolog og forsker Søren Juul besk
”Den frihed, jeg havde forestillet mig, var der bare overhovedet ikke.” Da Sara forlod sin voldelige kæreste, troede hun, at alt ville blive anderledes.At hun kunne begynde forfra – uden frygt, kontrol og regler. Men volden fortsatte, bare i nye
”I dag kalder vi næsten alt for traume. Men vi har brug for at kende forskel på belastning, stress og egentlige traumer – ellers mister vi forståelsen af, hvad der virkelig rammer et menneske,” siger psykolog og forfatter Susan Hart. I PERSPEK
”Jeg tror, at vi har svært ved at erkende, at det samfund, vi har bygget i bedste mening, faktisk slider helt vildt på børn og unges trivsel.” Sådan siger Dea Seidenfaden, der netop har udgivet bogen Mysteriet om unges mistrivsel. Dea Seidenfa
”Jeg siger ikke, det er nemt at lave et fællesskab, hvor der er plads til alle. Men det er jo det, der er øvelsen. Og det er ikke en nem øvelse. Men hvis vi peger ud, at det er nogens skyld, så synes jeg, vi starter et lidt uheldigt sted.” An
”Radikalisering sker jo oftest for de mennesker, som er sårbare på den ene eller den anden måde. Og der er mange måder, man kan gøre os sårbare på. En stor del af det er jo ensomhed og at blive skubbet uden for fællesskabet.” Det fortæll
For Victoria Holsting begyndte selvskaden, da hun gik i 9. klasse og var på en sommerhustur med vennerne. Hun var i en karrusel af kaotiske følelser, og med et glasskår skar hun spontant et snit i benet. Da blodet fra snittet løb, strømmede en s
Som 25-årig brød Majken Svendsen sammen en dag under en forelæsning. Hun blev indlagt på psykiatrisk skadestue, og de næste otte år levede hun en tilværelse i zigzag ind og ud af psykiatrien. Seks forskellige forkerte diagnoser fik hun stillet, f
”Traumebingo var et ord, jeg opfandt, mens jeg gik på Den Danske Filmskole, hvor vi jo grinede meget af, at man altid fik at vide: ’write, what you know’. Men det lå meget tykt mellem linjerne, at det var meget bedre, hvis det var en tragisk lid
”Jeg vil gerne have en kærlig skole. Så er der nogen, der er ved at sluge deres egen tunge over, at jeg bruger det ord omkring skolen, men jeg mener det faktisk.” Det sagde Henrik Vestergaard Stokholm, da han hos Socialt Indblik på Folkemøde
”Jeg har altid haft en ret stor retfærdighedssans. Jeg har haft øje på uretfærdighed, og det er noget af det, min forskning har handlet enormt meget om. Men hvorfor det har det, er jo først gået op for mig lidt senere. Og det handler jo nok om,
”Når vi er tyndhudede, så er intet detaljer. Så tolker vi på alt. Så det er vigtigt, at lederen rækker ud, er opmærksom på, hvad der skete og udviser nysgerrighed omkring, hvad der skete.” Det fortæller Rikke Høgsted, der er psykolog s
”Jeg synes det er så skammeligt. Fordi vi har brug for dem. De er superdygtige. Og så synes jeg nogle gange, at det virker, som om de nærmest skal løbe et halvmaraton, hver gang de er på vagt. Og det bliver jo slidsomt. Det synes jeg, at man skal
”Problemet ved, at man som det første tænker: ”Vi skal have professionel hjælp, så personen skal hen til en krisepsykolog,” er, at vi tager personen ud af fællesskabet og isolerer personenhelt væk fra gruppen.” Det fortæller krisepsyko
Er man mærket for livet, hvis man oplever en voldsom krise privat eller i jobbet? Hvis man oplever vold, overgreb, dødsfald eller kronisk sygdom? Nej, siger Rikke Høgsted, der er psykolog samt leder og stifter af Institut for Belastningspsykologi
”Jeg er jo sådan en indadvendt type, selvom folk nægter at tro på det. Jeg lader op ved at være alene. Og i dag, så ved jeg ikke, om jeg vil få en diagnose, men jeg vil være ret presset over, at jeg aldrig havde fred på noget tidspunkt,” sig
Hvorfor går du ikke bare? Sådan lyder spørgsmålet til voldsramte kvinder ofte. Men det er ikke altid, at volden stopper, bare fordi kvinden går. Og ofte spiller retssystemet en afgørende rolle for, at volden fortsætter efter bruddet. Det fo
Børn har ret til at blive hørt og set som selvstændige individer. Det har været Marie Møller Christensens mantra, siden hun for 28 år siden startede som pædagog på kvindekrisecenteret Kvindehjemmet. Dengang blev børnene mest af alt anskuet s
”Hvis vi snakker om en 14-årig pige, som har kæmpet i årevis og bare ikke trives, og hun hører den her debat om diagnoser ... Hun vil jo ikke have en autismediagnose. Også selvom man kan sidde både forældre og fagprofessionelle og være enige o
”Måske var de kommet ud i deres egen lejlighed og havde følt, at nu havde de alle muligheder, og så kunne de ikke rejse sig fra sofaen. De blev ramt af træthed og handlingslammelse og kunne ikke forstå hvorfor. Konsekvenserne af volden stopper ik