Alle episoder

”I medierne har man en tilbøjelighed til at lave en portrættering af mennesker med handicap i nogle stereotype billeder. Der ville vi faktisk gerne have en helt anden tilgang. Hvis man kun er til stede i mediebilledet og bliver portrætteret på den

Hver anden tirsdag mødes en flok børn og unge, der er vokset op med vold, i en børnegruppe hos Kvindehjemmet. Fælles for børnene er, at de er vokset op med vold i familien, og nogle af børnene har boet med deres mor på krisecenter.   I børneg

Fællesskabet kan være vejen til både læring og trivsel. Men det kan også være et redskab til eksklusion og mobning.   Det taler skole- og antimobbeforsker Helle Rabøl Hansen om i en podcastsamtale med vært Anne Søgaard, der er pædagog og for

Da Inge Svanes storebror døde af kræft for fire år siden, blev hun ramt af en stor sorg. Det var, som om hun var et puslespil, nogen havde tabt på gulvet. Sygdommen havde åbnet op for dybe samtaler om deres barndom, familien og det, de kom af – d

Tror du, at du kunne skrive, hvis ikke du var skizofren? Det spørgsmål er forfatter Anna Juul blevet stillet af flere journalister. For når medierne fortæller historier om mennesker med psykiske lidelser og diagnoser skal de følge en særlig...

”Det lykkes simpelthen ikke godt nok at få løst de klassiske sociale problemer. Det nytter ikke noget, at så få børn, der bliver anbragt, får en uddannelse. Det er ikke acceptabelt, at så mange børn, der har været anbragt, ender i hjemløshed

”Man kan starte med at se i øjnene, at man formentlig overvurderer, hvor trygt der er i gruppen. Det er et virkelig godt sted at starte,” siger Rikke Høgsted til spørgsmålet om, hvordan man som leder kan vurdere niveauet af psykologisk tryghed i

”Jeg skal huske, hvem jeg er, så jeg kan gøre en forskel. Jeg skal huske, hvem jeg er, så jeg ikke mister mig selv. Det, at jeg har skrevet det ned, har været så terapeutisk, fordi man er sådan, ’det er sket’. Og nu, hvis jeg nogensinde glem

”Jeg er meget nervøs for, hvad reaktionerne på bogen kommer til at være. Om folk virkelig kommer til at se bogen og høre den og læse den. Så ja, jeg er nervøs, men jeg er også virkelig, virkelig glad for, at jeg deltog i det. Mit kapitel hedde

”I stedet for også at sige, ’åh, vi lavede en fejl,’ kan vi også sige, ’hey, vi har identificeret et læringspunkt her, og nu har vi lært det, fordi nu har vi sammen arbejdet med det på en eller anden måde’.”  Sådan siger psykolog R

”Vejen til mere psykologisk tryghed vil altid i ét eller andet omfang indebære en konfrontation med frygt”.  Sådan skriver psykolog Rikke Høgsted i sin nye bog ”https://belastningspsykologi.dk/index.php/handbog-i-psykologisk-tryghed/” med

”Prøv at lukke øjnene og tænk på et menneske. De færreste tænker på en person med et handicap. Og det er jo fordi, vi har lært at tænke på mennesket som værende et kropskapabelt menneske.”  Handicapforsker Emil Falster vil have os til a

”Jeg kan huske, at da jeg kom på krisecenteret, kunne jeg ikke særlig meget. Altså, det var virkelig sagsbehandlerne, der måtte hjælpe mig med alle mulige ting. Ting, som jeg ellers havde kunnet før, jeg mødte den her mand. Så da jeg kom ud i

”Hvordan forvalter vi det, når livet bliver mørkt og dårligt, og hvordan kan vi forstå, at det ikke bare skal gå væk? Og hvordan kan vi forstå, at det er flugten fra det og kampen mod det, der ender med at blive lidelsen?”  Sådan spørger

”Jeg havde det, som om jeg var fanget med nogle andre dyr og skulle prøve at lade, som om jeg var en tiger, selvom jeg var en chimpanse. Så der var hele tiden angst og frygt for, at nu finder de ud af, at jeg ikke er som dem. Det var enormt...

”Jeg følte en ekstrem sorg i den proces med slankekure, hvor jeg ligesom fratog mig selv overspisninger. Det var, som om jeg havde sagt farvel til noget, som jeg aldrig i mit liv skulle se mere. Og det, jeg jo har lært igennem BED-terapi, er at...

Hvordan man kan bygge et stærkt fundament af psykologisk tryghed ind i arbejdsfællesskabet som værn mod omsorgstræthed, udbrændthed og forråelse?  Det fortæller krise- og organisationspsykolog Rikke Høgsted om i en samtale med journalist Anne

Hvad er psykiatriske diagnoser, og hvordan kan vi bruge dem som et redskab frem for et stempel? Det fortæller Freja Sangild Boysen og Peter Lund Madsen om i en livepodcast, som for nylig blev optaget på Folkemødet med journalist Anne Anthon Andersen

Hvem er kvinderne bag sexarbejderne, der lever som migranter? Hvilke tanker og forestillinger har de om det liv, de ønsker at leve? Det er noget af det, antropolog og forfatter Sine Plambech beskriver i sin bog ”Global sex – hvad sexarbejdere ved

”Pandemier er et forstørrelsesglas for eksisterende polariseringer, fremmedheden og social ulighed,” siger Morten Sodemann.  Han er klinisk professor i infektionsmedicin på Odense Universitetshospital, han er medstifter af Indvandrermedicinsk Kl

En diagnose kan øge forståelsen af os selv, hvis den bruges rigtigt Man kan være født med nogle gener, der ligger parat til at give en vis grad af ADHD- eller autismesymptomer. Men de miljømæssige faktorer, vi møder, kan enten aktivere de anlæg

Når speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri Pernille Juul Darling kigger tilbage på de 15 år, hun har arbejdet i psykiatrien, er der særligt en ting, hun har bidt mærke i, har ændret sig. Selv om symptomerne for diagnoser som fx ADHD og autism

Der skal færre og færre symptomer til at få en diagnose som ADHD eller autisme. Det har ført til en eksplosiv stigning i antallet af disse diagnoser. Men med de mange diagnoser risikerer vi ikke bare at miste alvoren i diagnosen, vi forsømmer også

”Vi indførte en række af principper, som alle skulle skrive efter. Det ene princip det var, at børn og unge skulle kunne læse alt, hvad der blev skrevet. Og som udgangspunkt så måtte børn og unge meget gerne deltage i den dokumentation, vi lave

Hvordan kan socialrådgivere, pædagoger og andre fagprofessionelle inddrage børn og unge i journalskrivningen? Det fortalte antropolog Mette Larsen om til Socialt Indblik Live den 7. marts, hvor vi lavede livejournalistik om, hvordan vi sikrer vi bø

”Jeg plejer at sige, at når man skal skrive noget om andre, så skal man skrive det, som om man skriver det om en selv. Vil man selv bryde sig om at blive talt om på den måde?”   Det sagde Line Andreasen til Socialt Indblik Live den 7. marts, h

Som læge har Katharina Oravsky Sandström oplevet, at det var utilstrækkeligt alene at fokusere på patienternes somatiske sygdom. Der var så meget bag sygdommen og det rent klinisk medicinske, som man ikke skrev ned og forholdt sig til, men som var.

”Mange af borderlinesymptomerne kan man i forskellige grader forbinde med skam. Samtidig er mennesker med borderline meget ofte forpinte over og meget prægede af, at de har en oplevelse af, at de er dybt forkerte. Og så gemmer de sig ofte bagved en.

”Det var mødet med de voldsramte kvinder i Danner, der fik mig til at brænde for kvinders rettigheder. Det var de lange, seje kampe for at sikre, at kvinder og børn fik den nødvendige hjælp og støtte af deres hjemkommuner, der fik mig til også

”Stolthed er skammens modsætning. Og det, jeg kan være stolt over, er, hvor meget jeg har kontrol over mig selv og min krop.” Det fortæller professor i klinisk psykologi ved Aarhus Universitet Carsten René Jørgensen i andet afsnit af vores li