55. Sådan kommunikerer du dine behov trygt i parforhold – uden at angribe, kritisere eller trække dig
Psykologi i hverdagen · Katrine Lundgaard Kristiansen
Beskrivelse
Hvordan siger man, hvad man har brug for i et parforhold –uden at angribe, kritisere eller trække sig? I dette podcastafsnit fortæller jeg om tryg og effektiv kommunikation i parforholdet, og om hvorfor det nogle gange kan være så svært at udtrykke sine behov klart. Jeg fortæller om, hvordan vores tilknytningsstil påvirker den måde, som vi reagerer på nærhed, usikkerhed og følelsesmæssig sårbarhed. Du bliver også i afsnittet introduceret til principperne bag effektiv kommunikation og får konkrete eksempler på, hvordan man kan udtrykke sine følelser og behov mere direkte, roligt og tydeligt. Afsnittet handler ikke om at kommunikere perfekt, men om at kunne være ærlig uden at gøre den anden forkert – og om at passe på både sig selv og relationen på samme tid. Dette afsnit er inspireret af og baseret på mine egne erfaringer fra mit arbejde som psykolog og på forskellig psykologisk litteratur omkring selvværd særligt: "Attached: The New Science of Adult Attachment and How It Can Help You Find - And Keep - Love" af Amir Levine & Rachel Heller. Hvis du kan lide min podcast, vil jeg sætte stor pris på, hvis du vil rate den, abonnere på den eller dele den med andre, som du tænker kunne have interesse i at lytte med. Du kan læse mere om mig og mit arbejde som psykolog, hvor jeg tilbyder online terapi og kurser på min hjemmeside: www.valuebasedliving.dk Du kan kontakte mig på min mail:[email protected] Tak fordi du lytter med!