26. Skam del 1: Har du udviklet en usund skambaseret identitet præget af forskellige forsvarsmekanismer?
Psykologi i hverdagen · Katrine Lundgaard Kristiansen
Beskrivelse
Skam er en normal menneskelig følelse, som vi alle oplever, og det er ikke nødvendigvis negativt at føle skam. Skam er den følelse, der giver os tilladelse til at være hele mennesker, fordi skam fortæller os om vores begrænsninger, og at vi kan og vil begå fejl. En sund grad af skam er desuden det psykologiske grundlag for ydmyghed. Skam kan dog blive usundt, hvis det kommer til at fylde for meget og dermed overtager ens identitet, fordi man fx føler sig mangelfuld af den ene eller anden årsag, hvorfor man kan komme til at fornægte sig selv. At have en usund skam-følelse er for de fleste uudholdelig og nødvendiggør en tildækning eller forsvar - et falsk selv - som man ubevidst kan skabe på forskellige måder. Men at skabe et falsk selv er at holde op med at være et autentisk menneske, og usund skam kan derfor føre til mange forskellige former for psykisk lidelse som depression, ensomhed, OCD, usund perfektionisme og lavt selvværd. Man kan dermed tale om to former for skam – en sund og en usund – som jeg vil fortælle om i dette og mit næste podcastafsnit. I dette podcastafsnit går jeg i dybden med, hvad sund og usund skam helt præcis indebærer, og hvordan man udvikler disse former for skam. Derudover fortæller jeg om forskellige forsvarsmekanismer, som man gør brug af for at håndtere den usunde skam og dermed skabe et falsk selv. I mit næste podcastafsnit vil jeg fortælle om, hvordan man kan mindske usund skam og omdanne den til en sundere form for skam. Dette afsnit er inspireret af og baseret på mine egne erfaringer fra mit arbejde som psykolog og på forskellig psykologisk litteratur omkring skam særligt: "Healing the Shame That Binds You" af John Bradshaw. Hvis du kan lide min podcast, vil jeg sætte stor pris på, hvis du vil rate den, abonnere på den eller dele den med andre, som du tænker kunne have interesse i at lytte med. Du kan læse mere om mig og mit arbejde som psykolog, hvor jeg tilbyder online terapi og kurser på min hjemmeside: www.valuebasedliving.dk Du kan kontakte mig på min mail: [email protected] Tak fordi du lytter med :)