Luder/madonna-komplekset: Når kærlighed og sex udelukker hinanden – og løsningen ❌
Parforhold, psykologi og personlig udvikling · Holger Spanggaard: Parterapeut, sexolog og psykoterapeut
Beskrivelse
➡️ Har du luder/madonna-komplekset, kan du ikke forene sex og kærlighed. Det rammer især mænd, der har svært ved at få sexlivet til at fungere med deres faste partner, fordi kærligheden står i vejen for begæret. I denne episode fortæller jeg om luder/madonna-komplekset, og hvordan du overvinder det. ➡️ Freud var den første til at beskrive luder/madonna-komplekset (også kaldet madonna-syndromet) som et psykologisk mønster, hvor der er et split mellem sex og kærlighed. Sex opleves som noget beskidt og skamfuldt, mens kærlighed ses som rent og ophøjet. ➡️ Mænd med luder/madonna-komplekset opdeler kvinder i to kategorier: Luderen: Den seksuelle, frække kvinde, som vækker dit begær, men som du ikke respekterer, beskytter eller elsker. Madonnaen: Den søde, rene kvinde, som du elsker og respekterer, men ikke tænder på. ➡️ Resultatet er, at mange mænd mister lysten til deres partner, når forholdet bliver trygt, og kærligheden vokser. Samtidig har de svært ved at udvikle kærlige følelser for de kvinder, de tænder på og fantaserer om. Det skaber ulykkelige parforhold og frustrerede mænd og kvinder. Manden har brug for at integrere kærlighed og sex, det lyse og det mørke. Og kvinden har brug for at blive set som et helt menneske. Ikke som enten luder eller madonna, men som både/og❗️ ➡️ Komplekset rammer også kvinder. Det kunne kaldes "blød mand"/bad boy-komplekset: Kvinden vil gerne være i parforhold med en blød mand, mens hun fantaserer om en bad boy i sengen. I denne episode om luder/madonna-komplekset hører du bl.a. om: ✅ Hvad luder/madonna-komplekset er, og hvorfor lysten forsvinder, når kærligheden vokser ✅ Splittelsen mellem sex og kærlighed, som Freud beskrev ✅ Det kvindelige modstykke: "blød mand"/bad boy-komplekset ✅ Hvordan du bliver bevidst om, hvornår mønstret viser sig ✅ Hvordan du øver dig i at se din partner som både elskelig og seksuel ✅ Hvordan du skaber kontakt, hvor både begær og følelser får plads ➡️ Som sexolog og parterapeut har jeg mødt utallige mænd, kvinder og par, der kæmper med sex, lyst og kærlighed. Når sex og kærlighed forenes, får du et mere frit, modent og nærværende kærlighedsliv, hvor du mærker både hjerte og lyst. 💫 👉 Læs også artiklen: Luder/madonna-syndromet ➜ 👉 Tilmeld dig gratis kursus og få Verdens bedste parforhold ➜ 👉 Klik her og opdag din erotiske arketype ➜ 👉 Vil du have sparring og rådgivning, så kontakt mig her: parterapi ➜ PS: ✔️ Følg podcasten, så du ikke går glip af næste afsnit. ⭐️ Støt podcasten ved at give den nogle stjerner eller et like! På forhånd tak for din støtte🙏 #ludermadonnakompleks #madonnasyndrom #sexogkærlighed #sexliv #lyst #sexolog #parforhold #freud