Afsnit 10. Mødekultur: Arbejde eller bare aktivitet?
På sporet af arbejdsglæde · Signe Lyngholm
Beskrivelse
Hvorfor går vi fra så mange møder uden at være kommet videre? I det her afsnit taler vi om møde-arketyperne, vi alle kender: statusmødet, opsamlingsmødet, brainstormen uden retning og de evige ugentlige møder, ingen tør aflyse. Vi dykker ned i, hvorfor for mange møder stresser – ikke kun fordi de tager tid, men fordi de fragmenterer vores fokus, fjerner oplevelsen af kontrol og skaber pseudo-produktivitet. Vi taler også om mødefri dage. Virker de – eller flytter de bare problemet? Det her afsnit handler ikke om at hade møder. Det handler om at turde stille spørgsmålet: Er vores møder et redskab – eller en vane? Hvis du ofte går fra et møde og tænker “hvad besluttede vi egentlig?”, så er det her afsnit til dig.