#16 I overgangens rum - når livet kalder på en større beslutning + refleksion til dig som lytter
Mit livs overgang · Christina Bendix
Beskrivelse
Har du oplevet at have truffet en beslutning og alligevel føle, at noget i dig ikke helt er fulgt med? I denne episode taler jeg om overgang i livet. De perioder, hvor noget gammelt er ved at slippe sit greb, men hvor det nye endnu ikke har fundet sin form. Om at føle sig fastlåst i fortiden, selvom man rationelt godt ved, at man har valgt rigtigt. Jeg deler, hvordan jeg selv står midt i en sådan overgang - både personligt og professionelt. Om at tage en større beslutning så et valg kan lande i kroppen. Om at kalde sig selv hjem til det liv, jeg lever. Jeg deler lidt om det seneste besøg hos gynækologen Jeg deler en opdatering fra mit årstjek hos gynækologen, hvor jeg fik svar på de seneste blodprøver for min HRT behandling, og hvad jeg nu ser ind i i 2026. At jeg muligvis vil undersøge nye forklaringer på livslange mønstre. Et gensyn med det, der var... Jeg deler også mit gensyn med Smørum, et sted fyldt med både glæde, sorg og efterladte spor, om at jeg krammede et velkendt gammel træ - og om den dybe taknemmelighed over de værdier, der lever videre i næste generation. En stille refleksion til dig som lytter Episoden afsluttes i dag med en øvelse til dig kære lytter, hvor du inviteres til at mærke, hvad året har givet dig - og hvordan det måske er muligt at gå videre uden at have alle svar, men større tillid til processen Hvis du selv står i en overgang, stor som lille er du velkommen til at lytte med i dit eget tempo. Hvis episoden taler til dig, må du meget gerne dele den med en eller flere, der også befinder dig i et overgangsrum. Til sidste vil jeg ønske dig og dine et rigtig glædelig jul og et godt nytår. Vi høres ved i 2026 Tak fordi du er her Tak for dig Kærligst, Christina Ps. Du er altid velkommen til at række ud, dele eller stille spørgsmål på [email protected]