8: HR-individualister eller et stærkt HR-hold?
Forretningsdrevet HR · Gitte Mandrup
Beskrivelse
Formlen for Forretningsdrevet HR, Kapitel 6 Brug HR’s kapacitet og kompetencer klogt: HR-afdelingen i den sorte kasse HR-individualister eller et stærkt HR-hold? Summen af nødvendige kompetencer i HR skal i spil Synergi gennem situationsbestemt videndeling Bort set fra din stillingtagen til relevans og eventuelt behov for indsats i forbindelse med de tre bærende kompetencer, så kræver denne fjerde og sidste Forretningsdrevet HR hjørnesten, at du involverer dine HR-kollegaer. Min opfordring til dig er, at du tager initiativ til at få talt om fælles mål og partnerskab internt i HR-afdelingen. Spørgsmålene i det første afsnit kan fint bruges som ramme for jeres drøftelser. Du kan samtidig trykprøve, om I ser jer som et samlet HR-hold, der spiller hinanden gode, eller om I arbejder hver for sig og uafhængigt af hinanden. Hvis det sidste er tilfældet, håber jeg, at I vil få en snak om, hvad både I hver især, HR som helhed og virksomheden, går glip af, når I ikke bruger hinandens viden, erfaring og kompetencer. Hvad skal der til, for at I opbygger og vedligeholder en kultur i HR, hvor I opnår synergi gennem situationsbestemt videndeling? Vil du have fat i bogens modeller, procesbeskrivelser, tjeklister og spørgerammer? Så tjek www.forretningsdrevethr.dk Hvis du vil arbejde mere Forretningsdrevet HR i praksis, finder du også artikler og værktøjer på www.gittemandrup.dk - især for HR-ledere