Beskrivelse
SKAM Jeg skammer mig. Ikke over den, jeg er. Men over det, jeg deler. Mit køn. Jeg ser verden blive ledet af mænd, der råber før de lytter. Handler før de forstår. Vinder, selv når alle taber. Mænd, der forveksler magt med styrke. Kontrol med lederskab. Ego med retning. Og igen og igen er det de samme træk, der går igen. Intriger. Løgne. Utilregnelighed. Jeg leder efter noget fælles med dem. Finder næsten ingenting. Og alligevel er der noget, jeg ikke kan løbe fra: Vi er mænd. Jeg forstår godt, hvis nogen ser på os med træthed. Med vrede. Med mistillid. For hvorfor er det så ofte os, der står deroppe, når noget går galt? Jeg tror ikke, det er fordi mænd er onde. Jeg tror, det er fordi de har fået for meget plads for længe. For lidt modspil. For få korrektiver. Jeg drømmer om en anden balance. Om flere kvinder i rummene, hvor verden formes. Ikke som symboler. Men som nødvendighed. Jeg drømmer om magt, der ikke behøver at dominere. Ledelse, der ikke frygter sårbarhed. Derfor skammer jeg mig. Ikke for at straffe mig selv. Men fordi skam nogle gange er et tegn på samvittighed. På afstand. På ansvar. Jeg skammer mig, fordi jeg ikke vil ligne dem. Og fordi jeg håber, at verden en dag ikke længere ligner en beslutning truffet af de samme mænd, igen. Og igen. Og igen. / Simon Philip Mentioned in this episode: Endnu lavere