Beskrivelse
DRIKKEVANDET Vi opdagede, at nitrat er farligt. Ikke bare lidt. Men kræftfremkaldende. Det stod i rapporterne. I målingerne. I vandet. Så hvad gjorde vi? Vi talte om grænseværdier. Ikke om årsagen. Ikke om kilden. Ikke om modet til at sige stop. Vi satte os ved forhandlingsbordet med milligram pr. liter som moralsk kompas. Og udenfor stod markerne lige så grønne som før. Elefanten står midt i det hele. Den lugter af gylle og historisk nødvendighed. Landbruget. Vi ved det godt. Alle ved det. Men vi taler om “balance”. Om “konkurrenceevne”. Om “arbejdspladser”. Som om rent drikkevand er et luksusgode. Lobbyisterne kører i pendulfart mellem Christiansborg og direktionsgangene. De taler sagligt. Professionelt. Ansvarligt. Og politikerne nikker. For tallene er store. Og valgene er små. Jeg forstår landmanden. Jeg forstår frygten. Jeg forstår, at man ikke bare lukker det, der har brødfødt generationer. Men jeg forstår ikke, at man ikke bruger den samme magt til at beskytte det vand, ens egne børn skal drikke. Hvad udadtil tabes, må indadtil vindes, sagde vi engang. Nu taber vi begge steder. I jorden. I kroppen. I demokratiet. Og måske er det dét, der er mest giftigt. Ikke nitratet. Men tavsheden. / Simon Philip Mentioned in this episode: Endnu lavere