Beskrivelse
MØDET PÅ ASFALTEN Vi står overfor hinanden uden at have valgt det. Den ene bag et rat. Den anden på asfalten. Ingen af os vågnede i morges med lyst til konflikt. Jeg er på vej et sted hen. Du er stoppet, fordi du mener, at vi alle er på vej det forkerte sted hen. Jeg forstår dit budskab. Virkelig. Jeg forstår bare ikke, hvorfor jeg skal betale prisen lige nu. Du siger, at nogen må tage den. Jeg siger, at jeg allerede gør. Vi kigger på hinanden og ser noget uventet: Ikke fjender. Men mennesker med forskellige grænser for, hvornår noget er for meget. Du kalder det nødvendigt. Jeg kalder det urimeligt. Begge ord kan være sande på samme tid. For verden er ikke delt i dem, der vil redde den, og dem, der er ligeglade. Den er delt i dem, der handler nu, og dem, der stadig prøver at få hverdagen til at hænge sammen. Jeg ved ikke, om din handling virker. Du ved ikke, om min vrede er forkert. Men vi deler den samme uro. Frygten for at det hele glider os af hænde. Mødet opløses igen. Trafikken starter. Protesten flytter sig. Men noget bliver hængende. En fornemmelse af, at ingen af os kan løfte det alene. Og at kampen ikke kun står mellem dem, der stopper, og dem, der vil videre. Men mellem det liv, vi lever, og det liv, vi ved, vi burde kunne leve. / Simon Philip Mentioned in this episode: Endnu lavere