Spring til indhold
Willerslev-studie: Her har vores fælles sprog sin oprindelse
Skandinavien som germansk arnested
Skubber oprindelsen cirka 800 år
Mangler fund af tekster
Skandinaverne flytter sydpå - Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

Willerslev-studie: Her har vores fælles sprog sin oprindelse Skandinavien som germansk arnested Skubber oprindelsen cirka 800 år Mangler fund af tekster Skandinaverne flytter sydpå

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning · Videnskab.dk

9. november 2026 6m
0:00 6m

Beskrivelse

For omkring 4.000 år siden indvandrede folk til Skandinavien fra et område formentlig omkring den sydøstlige del af Østersøen. Hvem de var, og hvor de helt præcist kom fra, er uklart. Deres gener blev på cirka 500 år spredt ud over Skandinavien, viser et nyt Nature-studie af Eske Willerslev og et internationalt forskerhold fra Københavns Universitet og Leiden University på forfatterlisten. "Man kan med rette sige, at i den sproglige spredning af germansk, der spiller Danmark og Skandinavien en central rolle," siger Eske Willerslev, der er professor på Københavns Universitet, til Videnskab.dk. Folkevandringen kan have betydet, at vi nordboere begyndte at tale et andet sprog - nemlig en tidlig udgave af germansk, som senere udviklede sig til de mange sprog, vi taler i Nordeuropa i dag: Tysk, engelsk, hollandsk og de skandinaviske sprog. At sprogene har fælles rødder, kan man stadig høre i dag. Tag bare ordet 'hus'. På engelsk hedder det house, på tysk Haus, på hollandsk huis og på svensk hus. Ordene stammer alle fra det samme germanske ord, som blev talt for flere tusinde år siden. Forskerholdet bag det nye studie består både af DNA-forskere, lingvister og historikere. Sammen har de analyseret 4.500 genomer fra fortidens mennesker i Nordeuropa, hvoraf 713 analyser er spritnye, og sammenholdt dem med arkæologiske fund og sproghistoriske teorier. Ud fra den samlede analyse finder forskerne, at den ellers ukendte folkevandring kunne være den brik, der får puslespillet til at gå op. "Vi ved ikke 100 procent, hvilket sprog de talte," siger Hugh McColl, hovedforfatter til studiet og adjunkt på Københavns Universitet, til Videnskab.dk. Men sprogforskerne mener, at der fra omkring 3.000 år siden - cirka 1.000 år efter folkevandringen - må have været talt en tidlig version af germansk, da man finder låneord i finsk-samisk sprog fra denne tid. "Det viser, at de to sproggrupper befandt sig tæt på hinanden, formentlig omkring Østersøen," siger Guus Kronen, professor MSO på Københavns Universitet og medforfatter til studiet, til Videnskab.dk. Derfor vil det give mening, at det er den hidtil ukendte folkevandring, der bringer et nyt sprog med sig, som udvikles i Skandinavien over de næste mange århundreder. Og som langt senere er blevet til de sprog, vi taler i Nordeuropa i dag. Hvis forskerne bag det nye studie har ret, skubber det den spæde oprindelse af germansk cirka 800 år frem i tiden. Opfattelsen blandt sproghistorikere er nemlig, at en tidlig version af germansk udbredte sig til Nordeuropa og Skandinavien, da steppefolket Yamnaya begyndte at komme til for cirka 4.800 år siden. Men forskerne mener, at den hidtil ukendte folkevandring for 4.000 år siden har en så stor genetisk relevans for menneskene i Skandinavien, at det kan være den, der sætter gang i den tidlige udvikling af det germanske sprog i Skandinavien. "Historiske lingvister har i over 100 år diskuteret, hvornår germansk kom til Skandinavien. Det er de teorier, vi har kunnet teste ved at analysere DNA," siger Hugh McColl. Menneskene, der vandrede til Skandinavien for 4.000 år siden fra formentlig omkring Østersøområdet, er også genetiske efterkommere af Yamnaya-folket. Steffen Krogh er lektor på Aarhus Universitet med speciale i sammenlignende germansk sprogvidenskab. Han har respekt for det nye studie og mener, at det kan bidrage til de sproghistoriske diskussioner. Men han har også en løftet pegefinger. "De gør deres yderste for at presse citronen for at se, hvad man kan få ud af det, og med deres forudsætninger gør de det utvivlsomt også godt. Men nogle gange skal man måske også stoppe med at presse citronen," siger Steffen Krogh til Videnskab.dk. Ikke-sproglige argumenter får lov at spille en for stor rolle i udlægningen af de germanske sprogs oprindelse og udvikling, mener han. Sprog kan sagtens sprede sig, uden at genetik spreder sig. Derfor mangler der et stærkt sproghistorisk bevis, mener han. "Vi har ingen urgermanske tekster overhovedet. Den eneste overleverin...

Andre episoder fra Videnskab.dk - Automatisk oplæsning Se alle episoder →