Spring til indhold
3 overraskende gevinster ved oprindelige folks viden
1. Kampen for naturen og historien om en særlig sæl
Floder får rettigheder
2. Kemoterapi og mirakelmedicin
Forsker: Naturmedicin gemmer stadig på store rigdomme
3. Skovbrande og snedige skaldyrsfabrikker - Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

3 overraskende gevinster ved oprindelige folks viden 1. Kampen for naturen og historien om en særlig sæl Floder får rettigheder 2. Kemoterapi og mirakelmedicin Forsker: Naturmedicin gemmer stadig på store rigdomme 3. Skovbrande og snedige skaldyrsfabrikker

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning · Videnskab.dk

22. november 2026 10m
0:00 10m

Beskrivelse

Hvad kan Kayapó-folket i Amazonas, inuitter i Arktisk eller Australiens aboriginer lære os i dag? Måske mere end vi tror. Oprindelige folks viden er i århundreder blevet overset og undertiden ligefrem bekæmpet af den vestlige verden. Men i disse år sker der noget nyt, fortæller Rithma Kreie Engelbreth Larsen, idéhistoriker og forsker i oprindelig viden ved Aarhus Universitet, til Videnskab.dk: "Oprindelig viden har fået en mere central og vigtig plads i verden i dag." "Historisk set er det et helt nyt fænomen, at vi i vesten interesserer os for den viden, og det kan bruges til at sætte nogle nye, vigtige samtaler i gang om andre måder at forstå natur på," fortæller hun. Så hvad kan oprindelig viden helt konkret bruges til? I artiklen her dykker vi ned i tre eksempler. De lokale fangere i Ilulissat Isfjorden - eller Kangia, som de kalder den lokalt i Vestgrønland - vidste godt, at den ringsæl, som de i gennem generationer havde fanget i fjorden, var anderledes end dens artsfæller. Den var både markant større og anderledes i pelsfarven end andre arktiske ringsæler. I 2023 kunne et grønlandsk-dansk forskerhold bakke denne viden op i et studie, der afslørede nyt om den særlige Kangia-sæl. DNA-analyser viste, at sælen havde været isoleret i fjorden gennem mere end 100.000 år. Morten Tange Olsen, der forsker i havpattedyr, var en del af studiet. Han har gennem mange år samarbejdet med grønlandske fangere og fiskere for at lære mere om deres viden om sæler og hvaler. "Det er klart, at når man tilbringer så meget tid ude i naturen, som de gør, så har man et helt særlig kendskab til den," siger Morten Tange Olsen, der er lektor på Globe Institut ved Københavns Universitet, til Videnskab.dk. Den viden kan i sidste ende være med til at beskytte naturen i Arktis, fortæller han. For når man ved, at Kangia-sælen er en unik art, kan man på et oplyst grundlag arbejde for at beskytte den. I dag udgør oprindelige folk 5-6 procent af verdens befolkning, men på deres landområder findes 80 procent af Jordens resterende biodiversitet ifølge FN. Forskere bruger derfor oprindelig viden til at beskytte alt fra fisk og hvaler i Stillehavet til sjældne plantearter i Amazonas. Og Morten Tange Olsen oplever, at forskere i stigende grad får øjnene op for værdien af oprindelig viden. "Det er vildt fascinerende, at der går nogle mennesker rundt med en helt unik kendskab til naturen. Det har vi en etisk fordring til at forstå og bevare," siger han. Rithma Kreie Engelbreth Larsen fortæller, at oprindelige folks viden bruges på to måder i kampen for at værne om naturen. For det første kan oprindelige folks erfaringer og observationer fra et givent område bruges til at afgøre, hvor en plante skal fredes, eller om der skal lægges fangstkvoter på en bestemt sæl. "Den anden måde er at bruge oprindelige folks natursyn som en filosofisk inspirationskilde i bredere og mere abstrakt forstand," siger Rithma Kreie Engelbreth Larsen. Det har blandt andet i nyere tid ført til, at alt fra søer, floder og bjerge har fået rettigheder, der først og fremmest tager hensyn til naturens - og ikke menneskets - behov. Ecuador var i 2008 det første land i verden, der skrev det ind i sin grundlov, at 'Moder Jord' har rettigheder. Siden har Gangesfloden i Indien og bjerget Taranaki Maunga i New Zealand fået særskilte rettigheder. Rettighedskampen er en del af den såkaldte 'Rights of Nature'-bevægelse. I skrivende stund er der registreret over 500 Rights of Nature-initiativer på verdensplan. "Hvis jeg skal fremhæve det sted, hvor oprindelige folks viden har haft størst gennemslagskraft, så er det her," siger Rithma Kreie Engelbreth Larsen. Gennem årtusinder har Malagasy-folket på Madagaskar brugt en urt med store, hvide eller pink blomster til at behandle sygdomme. Purpurøje (Catharanthus roseus) kaldes planten, som vestlige forskere i 1950'erne fik øjnene op for. Ved at undersøge urten nærmere, fandt forskere ud af, at den gemte på nogle særlige stoffer, der hæmmer celledeling. S...

Andre episoder fra Videnskab.dk - Automatisk oplæsning Se alle episoder →