Overlever under ekstreme vilkår: 5 ting, forsker ville ønske, alle vidste om særlige planter 1. Mos har hverken rødder eller blomster 2. Mos blev vigtigt under Første Verdenskrig 3. Mos kan overleve, hvor andet ikke kan 4. Mos absorberer luftforurening 5. Mos er værtsplante for mange mikroorganismer
Videnskab.dk - Automatisk oplæsning · Videnskab.dk
Beskrivelse
Det gror ofte i et blødt tæppe på skovbunden. Men det kan også findes i Arktis og i udtørrede ørkenområder. For mos har helt særlige egenskaber, som adskiller sig fra andre planter. Og dets egenskaber var noget af det, der overraskede lektor Kathrin Rousk ved Biologisk Institut på Københavns Universitet, da hun under sin ph.d. besøgte en skov i Sverige. "Jeg blev helt begejstret over, hvor meget mos der er i de nordiske økosystemer, og hvor vigtige de er for at opretholde økosystemet." I dag forsker hun i mos og mos-mikrober og fortæller her om nogle af de mest interessante fakta om den helt særlige grønne plante: Mosser er planter, men adskiller sig ved hverken at have rødder eller blomster, forklarer Kathrin Rousk. Det gør, at de kan gro på sten, jord samt på andre planter. I stedet for blomster har de små sporer. Mos er derfor meget nemt at dyrke i et laboratorium, fordi det ikke behøver jord. Og det gør mos til en plante, man kan eksperimentere med. "Så man kan lave rigtig mange ting med mos," siger Kathrin Rousk. Hun samarbejder med forskere om at forsøge at spraye mos på bygninger, tage og vægge i byerne. "Det får ikke kun byen til at se dejligt grøn ud, men mosset optager faktisk også CO2 fra luften. Så det kan gro der og hjælpe byernes klima lidt," siger Kathrin Rousk. En hollandsk startup fra universitetet TU Delft har også fremstillet en særlig type beton, som mos kan gro på. Efter tre måneder vil mosset begynde at udvikle et selvforsynende lag. Mos trækker CO2 ud af atmosfæren og hjælper også med at køle bygningens facader. For mere end 110 år siden var mos ikke kun en flot, grøn plante. Under Første Verdenskrig fik en skotsk kirurg og botaniker en idé om at bruge mos på slagmarken. Ved frontlinjen var der høj risiko for, at soldaterne fik blodforgiftning. Feltkirurgerne havde problemer med at holde soldaternes sår rene, fordi bomuldsvat blev for dyrt og i stedet skulle bruges til at fremstille sprængstof. Derfor brugte man i stedet mos til at lukke soldaternes sår. Det var efter sigende med til at redde tusinder af liv. Feltlægerne brugte tørvemos, som særligt findes i moser og skove. Tørvemosser blev renset, tørret og brugt som sårforbindinger. "Tørvemos er virkelig godt til at absorbere fugt. Faktisk kan det suge op til 20 gange sin egen vægt i væske," siger Kathrin Rousk. Samtidig kan mos reducere pH-værdien, så der ikke vokser bakterier omkring såret. "Så tørvemos har to funktioner: at kunne suge fugt og at være bakteriedræbende," siger hun. På grund af mossets sugeevne har inuitter i Nordamerika også brugt mos som bleer. Det er måske svært at forestille sig mos i ørkener og på toppen af kolde bjerge, men den er faktisk god nok. Det skyldes, at mos kan ligge i dvale i lang tid og tørre ud. "Hvis miljøet er for barskt, kan mos holde op med at lave fotosyntese," siger Kathrin Rousk. Lige så snart man tilføjer en dråbe vand, kan mosset genoprettes og blive så godt som nyt igen. Selvom mosset måske mister nogle celler, har det særlige mekanismer til at genoprette og reparere sit DNA. Mosset har evnen til at genoprette sig selv, fordi dets struktur er meget mere simpel end andre planters. Planter ville ikke kunne overleve i de miljøer på samme måde, fordi de har meget mere komplicerede strukturer, der nemt kan dø. "Så mos har udviklet sig til at kunne holde til meget barske tilstande og blive hurtigt frisk igen," siger hun. For eksempel har forskere efterladt mos uden for Den Internationale Rumstation (ISS) i ni måneder. Da forskerne tog mosset tilbage i laboratoriet og vakte det til live igen, viste det sig, at mosset havde overlevet de ekstreme temperaturer og vakuum i rummet. "Så mos er virkelig udholdende," siger Kathrin Rousk. På grund af mossets evne til at overleve barske forhold har forskere en teori om, at mos kan få jordisk liv til at vokse på andre planeter, for eksempel Mars. Planter får næring fra jorden gennem deres rødder. Men det kan mos ikke, fordi det er uden rødder. I stedet absorberer moss...