Wienerbrøds-paradokset: Danskerne er nogle sukkergrise, men det kan ikke ses på vægten\nMindre ulighed i sundhed\nFælles forfædre, forskellige kostvaner\nVi holder fast i vores rugbrød\nBriternes kost ligner amerikanernes

Fredagsslik, et morgenbord med pålægschokolade og wienerbrød, eftermiddagskage – sprødt, smørfyldt og fuld af kalorier. Danskerne elsker sukkersøde produkter. Faktisk har vi verdensrekorden i at spise allermest slik, og i gennemsnit indtager en dansker hele 57 kilo sukker om året per person. Vores skandinaviske naboer følger trop på det høje sukkerindtag, men sammenligner vi med Storbritannien, opstår et særligt paradoks: Briterne indtager 'kun' 44 kilo sukker per år og har i årtier fået at vide, at sukker og fedt er de helt store skurke i kosten. Alligevel er danskerne stadig en af de befolkninger i Europa, der vejer mindst, mens briterne ligger i den helt anden ende af vægtskalaen. Omkring hver femte dansker har et BMI over 30, mens det samme gælder for omkring hver tredje brite. Som forsker laver jeg store systematiske gennemgange af forskning i mave- og tarmsystemet, og jeg har fundet frem til to vigtige elementer, der kan være medvirkende til at forklare det paradoks, der på engelsk går under betegnelsen 'The Pastry Paradox' – på dansk 'wienerbrøds-paradokset' eller 'sukker-paradokset'. Ser vi på udviklingen i Storbritannien, er andelen af personer med svær overvægt steget fra omkring 15 procent i 1993 til omkring 29 procent i England, 32 procent i Skotland og 26 procent i Wales i de seneste opgørelser. I Storbritannien stiger risikoen for svær overvægt med alderen. Den er højest blandt personer mellem 55 og 74 år. Blandt personer over 74 år er andelen lavere, hvilket sandsynligvis hænger sammen med, at personer med svær overvægt i gennemsnit dør tidligere. Risikoen i Storbritannien er også højere, hvis man bor i et fattigt område, hvis man har et handicap, hvis man er sort, eller hvis man har kortere uddannelse. Danmark går bestemt heller ikke fri for social ulighed, når det gælder sundhed, men forskellen mellem rig og fattig er generelt mindre udtalt end i Storbritannien og mange andre europæiske lande. Der er for eksempel lavet forebyggende indsatser mod overvægt ude i kommunerne. Storbritannien burde i princippet kunne lære af Danmark på dette punkt: Begge lande er velstående og har en universel, skattefinansieret adgang til sundhedsydelser. Et andet vigtigt element i forklaringen på sukkerparadokset finder vi ved at rejse lidt tilbage i tid. De angelsaksere, der invaderede (og gav navn til) England, var medlemmer af en germansk folkestamme, som kom fra det område, der i dag er Danmark og Nordtyskland. Senere blev de britiske øer også invaderet af danske vikinger. Vi deler koldt nordeuropæisk klima, lange kystlinjer og i princippet en madtradition med enkle, solide retter: kartofler, brød, grød, mejeriprodukter, fisk og svinekød. Men særligt det med den fælles madtradition er ikke længere en del af vores fælles historie. Mange traditionelle danske fødevarer er rige på protein og fibre, som giver længere mæthed end forarbejdede kulhydrater og fedtstoffer, samtidig med at de bidrager med vigtige vitaminer og mineraler. Smørrebrød er for eksempel både en kulturel markør og en almindelig frokost. Traditionelt fuldkornsrugbrød, ofte med kerner og frø, spiller en central rolle i vores kost - rugbrødsmadder er stadig danskernes foretrukne aftensmåltid. Samtidig er grove grøntsager som kål og rodfrugter og lokale frugter et hovedelement i de officielle danske kostråd, der også lægger vægt på årstid, bæredygtighed, hjemmelavet mad og et lavere indtag af ultraforarbejdede fødevarer. I Storbritannien bliver den nordiske kost og livsstil ofte fremhævet for sine sundhedsmæssige kvaliteter, mens den i Danmark ikke ses som særligt sundere end anden mad. Den nordiske madkultur har samtidig været med til at præge gastronomien internationalt og vist, at sund mad også kan være velsmagende, kreativ og nyskabende. Vender vi blikket mod briternes kost, minder den i højere grad om den madkultur, som USA har eksporteret til store dele af verden siden fremkomsten af det moderne detailhandels- og fastfoodsystem. Den type fødevarer er en af...