Spring til indhold
Vikingernes forfædre kom sydfra: DNA afslører ny stor udskiftning af danskerne
Total udskiftning på øerne
Folkevandringen og vikingernes sprog
Professor: Imponerende og kompliceret arbejde
Ikke flere genetiske overraskelser - Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

Vikingernes forfædre kom sydfra: DNA afslører ny stor udskiftning af danskerne Total udskiftning på øerne Folkevandringen og vikingernes sprog Professor: Imponerende og kompliceret arbejde Ikke flere genetiske overraskelser

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning · Videnskab.dk

4. november 2026 6m
0:00 6m

Beskrivelse

I århundrederne før vikingetiden skete der en omfattende forandring af befolkningen i Danmark, som især satte sig spor på de østlige øer. I et nyt studie, netop offentliggjort i Nature, vender DNA-forsker og professor Eske Willerslev op og ned på forestillingen om, at vi danskere har en kontinuerlig slægtslinje tusindvis af år tilbage. Mennesker med genetiske rødder i det nuværende Nordtyskland eller det sydlige Jylland vandrede nordpå og fik meget hurtigt en dominerende rolle i befolkningen på de danske øer, viser resultaterne fra det internationale forskerhold ført an af forskere fra Københavns Universitet og Leiden University. Det er en folkevandring, der ender med at have katastrofal betydning for menneskene i datidens Danmark. Særligt går det ud over øboerne - især på Sjælland - som virker til helt at forsvinde. "Det er det bedste bud, vi har på vores genetiske forfædre," siger Eske Willerslev til Videnskab.dk. "Nutidige etniske danskere ser derfor ud til kun at have været i Danmark siden jernalderen." Indtil omkring år 375-400 har de DNA-undersøgte mennesker på de danske øer overvejende genetiske rødder i den skandinaviske bronzealderbefolkning. Men omkring år 700 viser DNA-prøverne et helt andet billede. Den genetiske arv, der tidligere var udbredt på øerne, er stort set forsvundet fra de undersøgte rester af menneske-skeletter. I stedet ligner de genetisk de jernalderbefolkninger, der levede i Nordtyskland og i det sydlige Jylland. På øerne ligner det en næsten total udskiftning af befolkningen, fortæller Eske Willerslev. I Jylland er den genetiske udskiftning mindre markant. Han mener, at det er den sidste store folkevandring til Danmark og sidste markante ændring af vores DNA. Dermed er de vores genetiske forfædre. Det betyder ikke nødvendigvis, at den oprindelige befolkning ligefrem blev dræbt eller tvunget på flugt, for det kan også skyldes, at der kom mange nye tilflyttere og at de efterhånden blandede sig med dem, der boede der i forvejen. Resultaterne har forskerne fundet ved at analysere 4.500 genomer fra forskellige perioder i fortiden, hvoraf 712 er helt nye analyser, og sammenholdt dem med arkæologisk materiale og lingvistiske teorier. Forskerne daterer folkevandringen til omkring for 1.575-1.375 år siden. "Det sker i perioden umiddelbart før det, vi kalder vikingetiden," siger Eske Willerslev. Dermed falder folkevandringen og de genetiske ændringer også tidsmæssigt sammen med en periode, hvor urnordisk begynder at udvikle sig til oldnordisk. Nordboerne begynder at få det sprog, vi kender fra vikingerne. Og her mener forskerne, at der kan være en sammenhæng. "Det er ret slående, at oldnordisk også i gamle islandske, norske og svenske kilder bliver betegnet som dǫnsk tunga, 'den danske tunge'," siger Guus Kronen, professor på Københavns Universitet og medforfatter til studiet. "Det kunne tyde på, at man dengang var bevidst om, at oldnordisk oprindeligt var knyttet til Danmark." Tidligere talte man relativt ensartede germanske dialekter på tværs af Skandinavien. Forskerne finder ikke den samme spredning af genetik over hele Skandinavien. "Migration sker samtidig med, at urnordisk begynder at udvikle sig til oldnordisk i Sydskandinavien, men migrationen kommer aldrig op til Norge," siger Hugh McColl, hovedforfatter til studiet og adjunkt på Københavns Universitet, til Videnskab.dk. De sproglige forandringer fik alligevel gennemslagskraft i Norge, formentlig på grund af sociale eller politiske faktorer snarere end folkevandringer, fortæller Hugh McColl. Mikkel Heide Schierup er professor på Aarhus Universitet. Han er imponeret over studiet, som han samtidig kalder kompliceret. Kombinationen af genomanalyser, arkæologi og lingvistik kræver en hel del at kunne udføre af forskerne. Alene de genetiske undersøgelser er meget komplekse, mener han. "Det er avanceret modellering, de bruger til at underbygge deres resultater. Til det formål har de en stor mængde ny data," siger Mikkel Heide Schierup til Videnskab.dk....

Andre episoder fra Videnskab.dk - Automatisk oplæsning Se alle episoder →