Spring til indhold
Videoer med 'oatzempic' lover vægttab - men virker det? - Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

Videoer med 'oatzempic' lover vægttab - men virker det?

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning · Videnskab.dk

24. maj 2026 6m
0:00 6m

Beskrivelse

Hvis du har scrollet på TikTok eller Instagram for nylig, har du måske set folk blende havregryn med vand eller juice og kalde det 'oatzempic'. Oatzempic er en drik af blendede havregryn og vand/juice. Navnet er et sammentrækning af Ozempic, det receptpligtige lægemiddel mod type 2-diabetes og 'oats', det engelske ord for havre. Oatzempic dæmper angiveligt appetitten, fordi det øger følelsen af mæthed, hvilket hjælper med vægttab. Videoerne med oatzempic lover ofte nemt vægttab, en hurtig mæthedsfornemmelse og et 'naturligt alternativ' til medicin. Men er der videnskabelig opbakning til oatzempic? Det korte svar er 'nej'. Lad os dykke ned i hvorfor. Hvad er oatzempic helt præcist? Der findes ikke en egentlig opskrift på oatzempic, men de fleste videoer viser folk blende en til to spiseskefulde havregryn med et glas vand. En del tilsætter citron- eller limesaft, kanel eller udbløder havren først. Tanken er, at drikken leverer en stærk mæthedsfornemmelse og dæmper appetitten. En del TikTok-videoer anbefaler at drikke oatzempic i stedet for at spise morgenmad. Andre foreslår oatzempic som et mellemmåltid om eftermiddagen for at undgå at overspise senere. Hvad sker der, når man drikker oatzempic? Mange på de sociale medier fortæller, at de føler sig mere mætte efter at drikke oatzempic, og det er ikke overraskende. Havre indeholder beta-glucan, en type opløselige kostfibre, der danner en geléagtig masse, når den blandes med vand. Det gør fordøjelsen langsommere og øger følelsen af mæthed. Der er solid evidens for, at kost med meget viskøse, opløselige fibre som i havre kan give lidt bedre kontrol over appetitten, afværge at blodsukkeret stiger højt til vejrs efter et måltid og hjælpe med at regulere kolesterolniveauet. Men havre er ikke den eneste kilde. Æbler, citrusfrugter, hørfrø, byg, loppefrøskaller (psyllium) og bælgfrugter (bønner, linser) indeholder også fibre, der både giver mæthed og gavner helbredet. Så påstanden om, at havre kan give mæthed, er korrekt. Men at føle sig mæt er ikke det samme som at opnå et meningsfuldt eller varigt vægttab. Langsigtet vægtkontrol kræver balanceret kost og fysisk aktivitet, ikke kun en følelse af mæthed. Er oatzempic blevet testet som vægttabsmetode? Nej. Der findes ingen videnskabelige studier, der undersøger oatzempic-drikken i forhold til vægttab, appetit eller andre helbredseffekter. Der er ingen officiel opskrift, ingen anbefalet mængde og ingen forskning over tid. Hvis man taber sig ved at drikke det, er det derfor umuligt at sige, om det skyldes oatzempic, færre kalorier generelt eller andre livsstilsændringer. Det vi ved, er, at havre og andre fiberrige fødevarer for eksempel fuldkornsris, nødder og frø, bær, broccoli og rosenkål har været undersøgt i årtier. Forskningen viser, at de kan give lidt ekstra mæthed, forbedre blodsukkerkontrol og støtte hjertesundhed. For eksempel: Et randomiseret studie viste, at deltagerne følte sig mere mætte og mindre sultne, når et måltid blev tilsat havrefibre (beta-glucan) sammenlignet med et tilsvarende måltid uden. En gennemgang af flere studier fandt, at beta-glucan fra havre kan sænke LDL-kolesterol (det 'dårlige' kolesterol) en smule og hjælpe med at stabilisere blodsukkeret. Begge dele er vigtige for hjerte- og stofskifte­helbredet. Men disse fordele opstår, når havre indgår som en del af en sund og balanceret kost, og ikke når det indtages som en isoleret mirakeldrik. Ud fra et videnskabeligt perspektiv er oatzempic blot en fiberrig drik. Den virker ikke som Ozempic, som er receptpligtig medicin. Ozempic påvirker hormoner, der styrer appetit og blodsukker, og det sker på en langt mere effektiv måde. Kan oatzempic alligevel gøre gavn? Ja. En drik, der giver mæthed, kan resultere i, at vi spiser langsommere og bedre kan styre portionsstørrelsen. For personer, der ofte springer morgenmaden over eller spiser på farten, kan en havrebaseret drik også være et mere nærende valg end slet ikke at spise. Men fordelene kommer af fibre og væske. D...

Andre episoder fra Videnskab.dk - Automatisk oplæsning Se alle episoder →