Vi tager langt mindre medicin end briterne: Forskellen handler ikke kun om sygdom\nEr aldring lige for alle?\nForskellen ligger i mængden\nNår medicin bliver svaret på fortvivlelse\nUlighed kan ses i medicinskabet\nFrihed eller falsk tryghed?\nMedicin som behandling for symptomerne på ulighed

Tallene er tydelige: Briterne bruger langt mere medicin end danskerne. I gennemsnit får hver brite i England 22 receptpligtige lægemidler om året, det tilsvarende tal for danskerne er 13. Som brite kan man nemt falde for den helt enkle forklaring: Briterne tager mere medicin, fordi de motionerer for lidt og spiser for usundt, mens danskerne holder sig sunde ved at motionere og spise mere hjemmelavet mad. Ifølge den forklaring bruger Storbritannien medicin til at kompensere for dårlige vaner, mens Danmark satser på forebyggelse. Så simpelt er det naturligvis ikke. I denne artikel kigger vi lidt om bag tallene, og vi begynder ved de helt almindelige følger ved at blive ældre. Ser man udelukkende på medicin, der skal forebygge sygdom, falder stereotypen om den overmedicinerede brite faktisk fra hinanden. Tag hjertesygdomme som eksempel. Omkring 13 procent af den danske befolkning får ordineret statiner, som sænker risikoen for hjerte-kar-sygdomme. I Storbritannien er tallet næsten det samme. Her vurderer British Heart Foundation, at mellem 14 og 15 procent af de voksne tager statiner. Det samme gælder såkaldt polyfarmaci, hvor én person tager flere forskellige lægemidler samtidig. Omkring halvdelen af alle danskere over 75 år bruger fem eller flere lægemidler om ugen. I England ligger andelen på 51 procent for samme aldersgruppe. En pensioneret dansker og en pensioneret brite tager altså omtrent lige meget medicin mod kroniske sygdomme. Betyder det, at forestillingen om et forebyggende Danmark og et overmedicineret Storbritannien er forkert? Ikke helt. Når man zoomer ud, ændrer billedet sig. Alene i England blev der udleveret 1,26 milliarder receptpligtige lægemidler i 2024-25. Det svarer til omkring 22 recepter per indbygger og er en stigning på fire procent i forhold til året før. I Danmark ligger det tilsvarende tal som allerede beskrevet på omkring 13 recepter per person. Ifølge britiske myndigheders egne analyser kan cirka 10 procent af de lægemidler, der udskrives i almen praksis, betegnes som overbehandling. Det kan være medicin, som ikke længere er nødvendig, hvor bivirkningerne vejer tungere end fordelene, eller hvor patienten ville foretrække en ikke-medicinsk løsning. Så hvis de to lande udskriver omtrent lige meget medicin mod forhøjet blodtryk og hjertesygdom, hvad forklarer så Storbritanniens langt større samlede forbrug? Svaret skal findes blandt de lægemidler, der bruges mod smerter, angst og psykisk mistrivsel. Storbritannien udskriver antidepressiv medicin i et omfang, der ligger betydeligt over OECD-gennemsnittet. I England blev der sidste år udleveret mere end 92 millioner recepter på antidepressiva til næsten ni millioner patienter. Det svarer til cirka hver sjette voksne borger. Samtidig er Danmark det eneste europæiske land, der gennem det seneste årti har formået at reducere forbrug af antidepressiva. Dette samme mønster ses også for smertestillende medicin. I 2019 havde Storbritannien verdens højeste samlede forbrug af opioider. I Danmark er brugen af opioider faldet med mere end en tredjedel siden 2010. Netop disse typer medicin reagerer særligt følsomt på menneskers livsvilkår. De bruges til at behandle kroniske smerter, psykisk belastning og social isolation. Forskere og britiske sundhedsmyndigheder peger på, at stigningen i denne type medicin hænger tæt sammen med voksende sociale og økonomiske problemer. Det er inden for disse lægemiddelgrupper, snarere end medicin mod hjerte-kar-sygdomme eller diabetes, at forskellen mellem Danmark og Storbritannien bliver tydelig. Den nationale forskel afspejler sig også internt i Storbritannien. Hjertesygdomme er mere udbredte i socialt udsatte områder. Det skyldes blandt andet højere forekomst af rygning, fedme, dårlig kost og luftforurening. Derfor er det forventeligt, at der også udskrives mere hjertemedicin disse steder. Men den virkelig markante ulighed ses i forbruget af medicin mod smerter, depression, angst og søvnproblemer. Antipsykotisk medicin udskri...