Spring til indhold
Vi er alle kildne og reagerer ens verden over - nu har forskerne undersøgt fænomenet nærmere - Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

Vi er alle kildne og reagerer ens verden over - nu har forskerne undersøgt fænomenet nærmere

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning · Videnskab.dk

14. august 2026 2m
0:00 2m

Beskrivelse

Folk fra Kina, Holland og Grækenland har, på trods af store kulturelle forskelle, et forhold til kildenhed, der minder utroligt meget om hinanden. Samtidig ser det ud til, at de er kildne de samme steder på kroppen, som regel der, hvor de sjældnest bliver berørt af andre mennesker, viser et nyt studie udgivet i Nature Human Behaviour. Resultaterne i studiet udfordrede flere udbredte teorier, skriver Radboud University i en pressemeddelelse på Phys.org. De mest kildne områder er eksempelvis ikke dem med den tyndeste hud. Læber og øjenlåg er de steder på kroppen, hvor huden er tyndest, men de er ikke særligt kildne. De mest kildne områder er heller ikke nødvendigvis de mest sårbare eller de områder, der er mest følsomme over for almindelig berøring eller opleves mest behagelige at røre ved. Forfatterne bag studiet Ziliang Xiong og Konstantina Kilteni fra the Donders Institute på Radboud University i Holland, har i samarbejde med det svenske Karolinska Insitutet undersøgt kildetendenserne blandt 448 mennesker De kom fra forskellige kulturelle baggrunde, henholdsvis kinesisk, hollandsk og græsk. 95 procent af dem havde enten oplevet at blive kildet eller havde kildet andre - primært venner og familiemedlemmer. Det indikerer, at det at kilde andre er et vidt spredt fænomen på tværs af kulturer, skriver Universitetet. At blive kildet får de fleste mennesker til at grine, en følelse vi tit forbinder med at være glad. På trods af dette viste studiet, at cirka 42 procent mente, at de havde kunnet lide at blive kildet som børn, og kun 35 procent brød sig om at blive kildet som voksne. Omkring en fjerdedel sagde endda, at de fandt det direkte ubehageligt, og det er interessant, mener Konstantina Kilteni. "Da vi spurgte, om deltagerne griner, fordi de oprigtigt kan lide at blive kildet, sagde de fleste respondenter nej. Så folk forbinder tydeligvis det at blive kildet med latter, men de tror ikke nødvendigvis, at den latter skyldes velbehag," siger hun i pressemeddelelsen.

Andre episoder fra Videnskab.dk - Automatisk oplæsning Se alle episoder →