Spring til indhold
"Vi er åbne mål": Derfor går hackere efter universiteterne
Universiteterne gemmer på værdifulde oplysninger
Fremmede magter
Sårbart mål
Vil ske flere hackerangreb - Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

"Vi er åbne mål": Derfor går hackere efter universiteterne Universiteterne gemmer på værdifulde oplysninger Fremmede magter Sårbart mål Vil ske flere hackerangreb

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning · Videnskab.dk

30. oktober 2026 6m
0:00 6m

Beskrivelse

I begyndelsen af oktober fik professor i cybersikkerhed ved Aarhus Universitet Christian Damsgaard Jensen en besked i sin e-Boks. Han har tidligere arbejdet på Danmarks Tekniske Universitet og fik at vide, at han kunne have været berørt af et hackerangreb på universitetet. Det drejer sig om oplysninger hos 200.000 nuværende og tidligere studerende og ansatte på DTU. "Nu har de jo tilsyneladende fået adgang til nogle af mine persondata på DTU gennem det hack," siger han til Videnskab.dk. "Selvom jeg ikke ligger vågen om natten af bekymring over det, er det jo ikke rart uanset hvad." Senere samme måned har Københavns Universitet og Aarhus Universitet også været udsat for hackerangreb. Peter Bruun Nielsen, vicedirektør for Aarhus Universitets IT-afdeling, har beskrevet angrebet mod dem som det hidtil alvorligste i universitetets historie. Og der er særlige årsager til, at universiteterne er i hackernes søgelys, siger Christian Damsgaard Jensen. "Vi er åbne mål, og vi har rigtig mange ressourcer, der gør os attraktive." For det første holder universiteterne på en blanding af meget forskningsdata og persondata, som kan være særligt værdifulde for hackerne, siger Christian Damsgaard Jensen. For eksempel kan hackerne ønske at få adgang til forskningen, fordi fremmede magter kan have en særlig interesse i at ville stjæle de data, da det kan være strategisk værdifuldt. I udlandet har efterretningstjenester også forsøgt at hacke universiteter for at få fat i lister på studerende muligvis med henblik på at identificere landsmænd, som man kunne rekruttere som indflydelsesagenter. Det skete for eksempel i et hackerangreb på Australian National University, hvor man formoder, at Kina har stået bag. For det andet kan hackerne have en økonomisk interesse. Hvis hackerne får adgang til forskningsdata, kan de tjene penge på at sælge dem videre, forklarer han. Derudover kan de afpresse universiteterne ved at kryptere deres data og kræve penge for at frigive dem — eller true med at videresælge eller offentliggøre følsomme data. Dette kalder man også ransomware. Der er også en mulighed for, at hackere udnytter universiteternes store servere til at skaffe sig kryptovaluta. Den praksis kaldes for 'cryptomining', hvor man ved hjælp af universitets store, kraftfulde computere finder nye bitcoins og dermed tjener penge på det. "Så hvis man bryder ind på tre universiteter og sætter deres supercomputer til at regne bitcoin, kan man måske få noget ud af det," siger Christian Damsgaard Jensen. Det tyder dog ikke på, at hackerangrebene i oktober gik efter forskningsdata, mener Christian Damsgaard Jensen. "Hvis du går efter forskningsdata, prøver du at skjule, at du er inde i systemet. For jo længere tid, du kan skjule, at du er der, jo mere data kan du samle sammen," siger han. Aarhus Universitet blev gjort opmærksom på hackerne i oktober, da de forsøgte at ændre brugeres password. Og det er "altid problematisk", når hackere får adgang til ens systemer, mener han. "Det kræver mange ressourcer at finde ud af, hvordan de er kommet ind, og hvordan man forhindrer dem i at komme ind igen." En anden årsag til hackerangrebene kan være, at hackerne ønsker at "skabe larm". "Hvis du gerne vil skabe frygt og usikkerhed i et samfund, kan det at bryde ind på et universitet være med til at skabe den usikkerhed," siger Christian Damsgaard Jensen. "Jeg kan sagtens forestille mig, at vores nabo mod øst kunne have en interesse i at prøve at få os til at blive bange." Tidligere på året kom det frem, at russiske hackergrupper nedlagde en række hjemmesider hos danske myndigheder og virksomheder. De danske myndigheder har i september i år hævet trusselsniveauet for hackerangreb fra Rusland. Ingen af de berørte universiteter i Danmark har dog på nuværende tidspunkt meldt ud, hvem der står bag hackerangrebene. Én ting er, at universiteterne gemmer på værdifuld data. Noget andet er, at forskningsinstitutionerne også er særligt sårbare og dermed nemmere mål for hackerne, siger han....

Andre episoder fra Videnskab.dk - Automatisk oplæsning Se alle episoder →