Spring til indhold
Verdens første fotografi skaber forbløffende stor uenighed\nDaguerres opfindelse\nVerdens første fotografi er halvkedeligt og uspektakulært\nEt mudder af årstal\nOpfindelser sker ikke over natten\nHvad er et fotografi egentlig?\nVerdens første foto kunne fastholdes, men ikke fikseres\nDaguerre bygger videre på Niépces eksperiment\nMobilen er en black box - Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

Verdens første fotografi skaber forbløffende stor uenighed\nDaguerres opfindelse\nVerdens første fotografi er halvkedeligt og uspektakulært\nEt mudder af årstal\nOpfindelser sker ikke over natten\nHvad er et fotografi egentlig?\nVerdens første foto kunne fastholdes, men ikke fikseres\nDaguerre bygger videre på Niépces eksperiment\nMobilen er en black box

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning · Videnskab.dk

26. september 2026 11m
0:00 11m

Beskrivelse

Planen var, at dette skulle være en ganske lige-ud-ad-landevejen jubilæumsartikel om fotografiet. Om de 200 år, der er gået siden den franske opfinder Nicéphore Niépce tog det allerførste fotografi. Om bygningerne, det skrånende tag og træerne i baggrunden, som udgør motivet. Og ikke mindst om det lidt senere daguerreotypi, som ofte får æren som fotografiets rigtige startskud. Den historie har jeg fortalt mange gange før, så opgaven virkede ret ligetil, da Videnskab.dk bad mig om at skrive en artikel om det. Men undervejs fandt jeg ud af, at der hersker forbløffende stor uenighed om fotografiets egentlige fødselsår. Fotografiets officielle fødselsår er 1839. Det står i stort set alle fotohistoriebøger, både danske og internationale. Det var nemlig i 1839, at fotografiets officielle opfinder, Louis Jacques Mandé Daguerre (1787-1851), præsenterede sin nye opfindelse, daguerreotypiet kaldte han det beskedent, for den franske såvel som den internationale offentlighed. Daguerre præsenterede sin opfindelse ved en lukket seance i Videnskabsakademiet i Paris i januar 1839, og i august samme år blev daguerreotypiet præsenteret for den brede offentlighed. Den franske stat havde på det tidspunkt overtaget rettighederne mod en livsvarig pension til Daguerre, og nu blev opfindelsen af fotografiet givet fri til hele verden. Allerede dagen efter stod folk i kø hos datidens isenkræmmere for at købe remedier til selv at kunne fremstille fotografier. Det var i 1839. Men hvorfor holder nogen så 200-årsjubilæum i år? Og hvad er et fotografi egentlig? Jubilæet holdes i år, fordi der i mange fotohistorier og opslagsværker også står, at verdens første fotografi, taget af den franske opfinder Nicéphore Niépce (1765-1833), stammer helt tilbage fra 1826. Det står der også i en grundig artikel fra 2018 her på Videnskab.dk. Derfor henvender Videnskab.dk sig til mig, der er professor i fotografi, om at skrive en artikel om fotografiet som opfindelse i anledningen af 200-året i år for Niépces berømte fotografi. Fotografiet forestiller udsigten fra et højtplaceret vindue på Niépces gård Le Gras uden for Chalon-sur-Saône i det østlige Frankrig. Det er ikke særligt spændende, snarere halvkedeligt og uspektakulært. Netop fordi det er dét at skabe et fotografi af noget ude i virkeligheden, fremfor hvad dette noget egentlig forestiller, der har interesseret Niépce. Man ser nogle bygninger i begge sider af billedet, i midten et skrånende tag, vistnok et hønsehus, og i baggrunden nogle træer og himlen. Jeg kender min fotohistorie, så jeg er med på opgaven. Men kort efter skriver redaktøren, at han har opdaget, at Wikipedia har opdateret sin beskrivelse af dette verdens første fotografi til 1827, så skal vi i virkeligheden vente med historien til næste år? Fotoprofessoren går i gang, og det viser sig, at der faktisk hersker stor usikkerhed om sagen. Det officielle museum Maison Nicéphore Niépce, som netop ligger på gården Le Gras, fejrede faktisk 200-året for opfinderens første fotografi tilbage i 2024, selvom de nævner 1827 som året for det ældste bevarede fotografi (det, vi ser ovenfor, som andre steder dateres 1826). Den årligt tilbagevendende store internationale fotomesse Paris Photo fejrer 200-året til november i år. 'Dansk fotografihistorie' fra 2004, som jeg selv var redaktør af, siger også 1826, mens den anerkendte franske fotohistorieklassiker, Michel Frizots 'Nouvelle Histoire de la photographie', siger 1826/27. Det gør diverse AI-værktøjer også, og man kan blive ved med at finde især årene 1826 og 1827 i forskellige, alle ret autoritative kilder. Så hvad er op og ned i dette mudder af årstal? Hvem har ret? Den vigtigste pointe fra denne årstalskrig er, at nye og epokegørende opfindelser, som fotografiet jo vitterligt er, meget sjældent opstår fra den ene dag til den anden. Men vi er alle, og ikke mindst opfinderne selv, optaget af at stadfæste, at x opfandt y i år z. Det er nemmere at skrive i historiebøgerne, og vi kan lave en statue på torvet over...

Andre episoder fra Videnskab.dk - Automatisk oplæsning Se alle episoder →