Spring til indhold
USA fængsler dansk vaccineforsker - Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

USA fængsler dansk vaccineforsker

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning · Videnskab.dk

11. maj 2026 1m
0:00 1m

Beskrivelse

I fredags blev den danske vaccineforsker og læge Poul Thorsen varetægtsfængslet i delstaten Georgia. "Der er så en proces i gang i forhold til eventuelt at få ham løsladt mod kaution, men det er ikke afklaret endnu," siger hans danske advokat, Jan Schneider, til DR. Tilbage i 2011 blev Poul Thorsen sigtet af amerikanske myndigheder for angiveligt at have svindlet med forskningsmidler i forbindelse med et internationalt forskningsprojekt på Aarhus Universitet. Projektet undersøgte blandt andet en mulig forbindelse mellem vacciner og autisme hos børn. Hans fængsling kommer, efter at han i juni 2025 blev anholdt under en ferie i Tyskland på baggrund af en international arrestordre fra USA. Han nægter sig skyldig i alle anklager. Poul Thorsens danske advokat har tidligere kritiseret de danske myndigheder for ikke at modarbejde udleveringen mere. Han mener nemlig ikke, at Poul Thorsen vil få en retfærdig rettergang i USA. Det hænger sammen med, at sagen har fået politisk opmærksomhed i USA, skriver DR. I et interview har den amerikanske sundhedsminister, Robert F. Kennedy Jr., der er kendt for sin vaccineskepsis, omtalt danskeren som en "berygtet svindler". Han har også anfægtet troværdigheden af forskningsprojektets resultater. Poul Thorsen har tidligere været efterforsket af dansk politi for anklager, der ligner dem, han nu er fænglet for, men efterforskningen blev afsluttet i december 2021 uden en tiltale.

Andre episoder fra Videnskab.dk - Automatisk oplæsning Se alle episoder →