Unikke optagelser: Sådan reagerer Tjernobyls vilde dyr på krigens kaos\nTjernobyl-zonen er ikke en kampplads\nVilde dyr overset i krig\nEt uventet eksperiment
Videnskab.dk - Automatisk oplæsning · Videnskab.dk
Beskrivelse
Russiske soldater tog i 2022 kontrollen over Tjernobyls eksklusionszone i cirka en måned, inden den ukrainske hær generobrede området. En måned, der bød på militære aktiviteter, skudvekslinger og en større brand. Og en måned, der blev optaget af et netværk af 31 kameraer i skovområdet ved Tjernobyl-zonen. De optagelser giver nu et sjældent indblik i, hvordan 11 vilde dyrearter som elge, ræve, losser, brune harer, vildsvin og rådyr påvirkes af krig i et nyt ukrainsk studie udgivet i Science. Forskerne har gået optagelser igennem fra før, under og efter den russiske belejring af Tjernobyl for at se dyrenes aktivitet. Krigen fik ikke alle dyr til bare at forsvinde. De ændrede deres rytme og brug af landskabet: Nogle blev mindre nataktive, andre undgik menneskenære områder, mens andre tilsyneladende rykkede tættere på dem. Kronhjorte og ræve viser de tydeligste adfærdsændringer. De var mindre aktive om natten, hvilket kommer bag på forskerne. Biologer observerer ofte det modsatte mønster, når menneskelig aktivitet forstyrrer vilde dyr: Natten bliver et fristed, hvor dyrene kan bevæge sig frit, mens menneskene sover. De mener, at det kan skyldes, at militære kamphandlinger er sket om natten og har påvirket dyrene. "Det er unikke data," siger Anastasiia Zymaroieva, der er postdoc ved Institut for Biologi på Aarhus Universitet, til Videnskab.dk. Hun siger, at det er forventeligt at se ændringer i dyrenes adfærdsmønster som reaktion på militær aktivitet, støj, brand og generelt øget menneskelig tilstedeværelse. "Muligheden for at indsamle denne type information under en aktiv militær besættelse er ekstremt sjælden og vanskelig at opnå andre steder i verden." Hun har ikke deltaget i studiet, men har selv arbejdet på den ukrainske forskningsafdeling ved Tjernobyl før og efter den russiske invasion. Selvom området har været næsten mennesketomt siden 1986, hvor en atomreaktor nedsmeltede og sendte store mængder radioaktivitet ud i området - så har det ikke været helt tomt. Ukrainske forskere har overvåget de økologiske ændringer og lavet studier af dyrelivet, som siden ulykken er vokset voldsomt i antal. De 31 kameraer er oprindeligt opsat for at overvåge den eurasiske los, da den uventede invasion pludselig ramte landet og lagde kimen til et helt nyt forskningsprojekt. Overtagelsen af Tjernobyl-zonen var med skududvekslinger og militære aktiviteter. Det er dog uklart, hvor mange kamphandlinger, der egentlig var tale om. I studiet har forskerne analyseret termiske satellitbilleder for at se brande og bombardementer og lavet interviews med mennesker i området for at få en bedre idé om, hvornår kamphandlinger og støj forekom hyppigst. På den måde har forskerne også kunnet sammenligne kampaktiviteten den pågældende dag med dyrenes adfærd og se ret direkte konsekvenser af krigshandlinger. Anastasiia Zymaroieva understreger dog, at Tjernobyl-eksklusionszonen ikke bør betragtes som en typisk slagmark. "Eksklusionszonen er et helt særligt område," siger hun. "Det var ganske enkelt for farligt at gennemføre store militære operationer dér på grund af risiciene forbundet med atomkraftværket." Området blev derfor evakueret, da russerne invaderede landet, for at undgå muligheden for endnu en katastrofe ved atomkraftværket, hvor der stadig arbejder mennesker for at nedlukke reaktorerne og håndtere det radioaktive affald. Derfor adskilte niveauet af konflikt sig markant fra det østlige Ukraine, hvor der har været langt flere og voldsommere kamphandlinger. Anastasiia Zymaroieva mener, at studiet giver værdifuld ny viden om, hvordan dyrelivet reagerer på militære forstyrrelser. Det er ifølge hende et ofte overset emne ved krig, og noget biologer kun har begrænset viden og data om. Hun erkender, at det er svært på baggrund af studiet at komme med for store konklusioner, fordi der er flere begrænsninger. "Det er et sjældent og værdifuldt datasæt, men det bygger på en relativt kort observationsperiode," siger hun. "Besættelsen varede kun omkring en må...