Unge blæksprutter danner en form for 'fight clubs'
Videnskab.dk - Automatisk oplæsning · Videnskab.dk
Beskrivelse
At blæksprutter kan finde på at daske fisk væk i ny og næ, er ikke ny viden. Og selvom det godt kan virke som unfair vilkår, at en modstander med otte arme slår på en uden, viser ny forskning, at blæksprutterne ikke bare slår løs i flæng. Faktisk er blæksprutternes opførsel mere kompleks end hidtil troet. Det skriver Live Science. Forskere observerede i et nyt studie 101 interaktioner mellem unge Octopus insularis og ti forskellige arter af koralfisk langs den nordøstlige kyst ad Brasilien. De mange observationer tyder på, at blæksprutterne agerer forskelligt, alt efter hvilken fisk der er tale om. Over for territoriale fisk som eksempelvis Safir-jomfrufisk (Chrysiptera cyanea) reagerede blæksprutterne hurtigere og slog ud efter dem. Når fiskene forsøger at drive blæksprutterne væk, svømmer de i mønstre, der bedst kan beskrives som 'hug' mod blæksprutterne. Overfor fisk, der ikke var territoriale som paletkirurgfisken (Paracanthurus hepatus), var blæksprutterne markant mindre aggressive Disse fisk har den vane, at de følger efter blæksprutten, mens den er ude for at jage føde. De territoriale fisk kunne altså forvente at blive slået efter 14 sekunder, mens de ikke-territoriale kunne svømme roligt i 46 sekunder - før de blev slået. Blæksprutters tendens til at slå ud efter andre fisk er blevet beskrevet ført, men det nye studie giver et mere systematisk perspektiv til opførelsen. Studiet er udgivet i det videnskabelige tidsskrift Behavioural Processes.