Spring til indhold
Ung dansk forsker vil styrke unges mentale sundhed: Nu får hun stor hæderspris - Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

Ung dansk forsker vil styrke unges mentale sundhed: Nu får hun stor hæderspris

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning · Videnskab.dk

24. marts 2026 1m
0:00 1m

Beskrivelse

Lektor Majse Lind fra Institut for Kultur og Kommunikation på Aalborg Universitet modtager årets Nils Klim-prisen fra Universitetet i Bergen. Det skriver Aalborg Universitet i en pressemeddelelse. Nils Klim-prisen er blandt de mest prestigefyldte nordiske forskningspriser for yngre forskere, og den uddeles af Holbergkomitéen på vegne af det norske Stortinget, Norges lovgivende forsamling. Majse Lind er lektor i klinisk psykologi, og hun modtager prisen for sin tværfaglige forskning i mental sundhed med særligt fokus på lidelser blandt unge og ældre. Her undersøger hun blandt andet, hvordan de historier, mennesker fortæller om sig selv, kan bruges til at identificere og behandle psykologiske udfordringer som personlighedsforstyrrelser og identitetsrelaterede problemer. Hun har publiceret mere end 50 videnskabelige artikler og er en af forskningslederne på den tværfaglige indsats AI:MIND på Aalborg Universitet, som har til formål at styrke unges mentale sundhed gennem AI-samtaler. "At blive anerkendt for min forskning, som med Nils Klim-prisen, føles dybt meningsfuldt," siger Majse Lind i pressemeddelelsen og tilføjer: "Som ung forsker foregår meget af arbejdet stille og roligt – drevet af nysgerrighed, engagement og en langsigtet tro på vigtigheden af de spørgsmål, man stiller. At få det arbejde anerkendt på denne måde er utroligt bekræftende," siger hun. Nils Klim-prisen overrækkes ved en ceremoni i Bergen i Norge den 4. juni.

Andre episoder fra Videnskab.dk - Automatisk oplæsning Se alle episoder →