Tyr og æsel har udviklet en form for seksuelt kærlighedsforhold: Hvorfor undrer det os egentlig? Æslet og tyren udviser hengivenhed overfor hinanden Dyrs komplekse seksuelle adfærd er ikke overraskende Gammel gåde om seksuel adfærd mellem dyr af samme køn blev udfordret Queerperspektiv på dyrs seksualitet kan give nye perspektiver Hvad er egentlig naturligt?
Videnskab.dk - Automatisk oplæsning · Videnskab.dk
Beskrivelse
Højt oppe i Etiopiens bjerge har tyren Achille indledt et usædvanligt forhold til hanæslet Patroclo. De to dyr er blevet observeret, mens de tilbragte tid sammen, slikkede hinanden, gned sig op ad hinanden og gentagne gange parrede sig med penetration. Dyrenes navne er en henvisning til Achilleus og Patroklos, de to skikkelser fra den græske mytologi, hvis forhold har været diskuteret i årtusinder: Var de hengivne venner eller elskere? Et nyt studie i det videnskabelige tidsskrift Current Biology stiller et lignende spørgsmål om Achille og Patroclo: Hvorfor vælger to hanner fra forskellige arter gentagne gange hinanden som seksualpartnere, når der er hunner af deres egen art til stede? Men måske er det et mere interessant spørgsmål, hvorfor vi overhovedet finder deres forhold så overraskende? Forskerne fik første gang øje på Achille og Patroclo, da de studerede gelada-aber (Theropithecus gelada) i Etiopien. De blev nysgerrige og begyndte at observere de to dyr nærmere. De registrerede 51 forsøg på parring, hvoraf 34 involverede penetration. Patroclo spillede en aktiv rolle ved at vende sit bagparti mod Achille og selv tage initiativ til kontakt. I modsætning til et andet æsel af hankøn, som Achille nærmede sig, viste Patroclo ikke tydelige tegn på at ville undgå ham. Æslet og tyren viste ofte tegn på hengivenhed over for hinanden umiddelbart efter parringen. Det tyder på, at parringsakten kan være med til at styrke båndet mellem dem. Forskerne observerede kun de to dyr indgående i fire dage, så de kan ikke sige noget om, hvor længe forholdet varede. Alligevel er observationerne usædvanlige, fordi dyrene både begge er hanner og tilhører forskellige arter. Seksuel adfærd mellem individer af samme køn er blevet observeret hos mere end 1.500 dyrearter. Et studie fra 2023 dokumenterede adfærden hos 261 arter af pattedyr og fandt, at den var særligt udbredt blandt sociale arter. Det peger på, at akten kan spille en rolle i at vedligeholde sociale relationer og håndtere konflikter. Som primatolog er jeg ikke overrasket over resultaterne. Bonobo-aber (Pan paniscus) er for eksempel kendte for deres hyppige seksuelle samspil, som finder sted mellem mange forskellige kombinationer af partnere. Når hunner gnider deres kønsdele mod hinanden, hænger det blandt andet sammen med social tilknytning og stærkere bånd mellem individerne. Seksuel kontakt kan også være med til at dæmpe sociale spændinger. Seksuel adfærd mellem individer af samme køn kan antage mange former i dyreriget. Hanner hos øresvin (Tursiops truncatus), som er en art af delfiner, bestiger hinanden og gnider kønsdelene mod hinanden i grupper, hvor de samarbejder om at få adgang til hunner. Hunner hos japanske makakaber (Macaca fuscata) danner midlertidige seksuelle partnerskaber, hvor de gentagne gange bestiger hinanden. Seksuel adfærd mellem individer af samme køn kan altså være med til at etablere rangorden, løse konflikter og knytte venskaber. Eller den kan ganske enkelt være forbundet med seksuel nydelse. Seksuel adfærd mellem forskellige arter er sjældnere, men ikke ukendt. Både hanner og hunner hos japanske makakaber er for eksempel blevet observeret, mens de besteg sikahjorte (Cervus nippon). I modsætning til det tilsyneladende gensidige forhold mellem Achille og Patroclo er den slags møder ikke nødvendigvis udtryk for en fælles seksuel interesse. Det særligt interessante ved Achille og Patroclo er, at deres seksuelle samvær er ledsaget af tilsyneladende hengivenhed, og at de ser ud til at foretrække hinandens selskab. Evolutionsbiologer har traditionelt betragtet seksuel adfærd mellem individer af samme køn som lidt af en gåde. Hvis naturlig selektion fremmer egenskaber, der øger chancen for at få afkom, hvorfor skulle dyr så bruge tid og energi på seksuel adfærd, der ikke direkte kan føre til reproduktion? Blandt de foreslåede forklaringer er, at dyrene tager fejl af hinandens køn, mangler partnere af det modsatte køn eller ganske enkelt udviser seksuel adfærd ove...