Tre døde på krydstogtskib: Her er, hvad vi ved om virussen bag

Tre personer er døde efter et formodet udbrud af hantavirus om bord på et krydstogtskib midt i Atlanterhavet, og mindst én passager er indlagt på en intensivafdeling i Sydafrika. Verdenssundhedsorganisationen (WHO) meldte ud om dødsfaldene mandag 4. maj i et opslag på de sociale medier samtidig med endnu ét bekræftet tilfælde af den sjældne sygdom. Myndighederne undersøger yderligere fem mistænkte smittetilfælde blandt passagererne på skibet MV Hondius. Men hvad er hantavirus – og hvorfor kan det være så dødeligt? Her er, hvad vi ved indtil videre. Hvad er hantavirus? Hantavirus er en sjælden, men alvorlig luftvejssygdom, der kan medføre kraftige blødninger, høj feber og i værste fald døden. Virussen overføres til mennesker fra gnavere, typisk mus og rotter, primært ved inhalation af forstøvet urin og afføring, men også ved bid eller anden kontakt med inficerede dyr. Hantavirus smitter normalt ikke mellem mennesker, men i sjældne tilfælde kan smitte mellem personer forekomme. På verdensplan skønnes det, at der hvert år er mellem 150.000 og 200.000 tilfælde af hantavirus. Virussen er langt mindre smitsom end luftbårne virusser som COVID-19 og influenza, netop fordi den som udgangspunkt ikke bliver spredt fra menneske til menneske. Hvorfor er hantavirus så dødelig? Der findes to hovedvarianter af hantavirus, som giver forskellige symptomer: Den ene variant er Hantavirus Cardio-Pulmonalt syndrom (HCPS), også kaldet Det Pulmonale Syndrom, der primært rammer lungerne og hovedsageligt forekommer i Nord- og Sydamerika. Infektion med denne variant giver ofte hoste og åndenød inden for få dage. Efterhånden kan sygdommen udvikle sig med træthed, feber og muskelsmerter samt hovedpine, svimmelhed, kvalme, opkast og mavesmerter. Det er den mest dødelige form for hantavirus. Omkring 38 procent af patienterne dør. Den anden variant er hæmoragisk feber med Renalt Syndrom (HFRS), også kaldet Det Renale Syndrom, som hovedsagelig findes i Europa og Asien, men varianten kendt som Seoul-virus er udbredt globalt. Denne form angriber primært nyrerne. Symptomerne viser sig typisk inden for to uger efter smitte og begynder med kraftig hovedpine, mavesmerter, kvalme og sløret syn. I mere fremskredne tilfælde kan patienten udvikle lavt blodtryk, indre blødninger og akut nyresvigt. Dødeligheden varierer afhængigt af virusvariant og ligger mellem 1 og 15 procent. Der findes ingen specifik behandling eller kur mod de forskellige varianter af hantavirus. Tidlig hospitalsbehandling kan dog øge chancen for overlevelse, blandt andet gennem iltbehandling, dialyse og respiratorstøtte, som er livsunderstøttende behandling, hvis patienten ikke selv kan trække vejret tilstrækkeligt. Myndighederne er fortsat ved at afdække, hvilken hantavirus-variant passagererne har været eksponeret for. Hvordan havnede virussen på et krydstogtskib? I et lukket miljø som et krydstogtskib er der to oplagte forklaringer: Den ene er, at passagerer er blevet smittet i løbet af udflugter på land undervejs. Den anden mulighed er, at gnavere er kommet om bord med forsyninger og derefter har spredt virussen via urin eller ekskrementer. Faktorer som hygiejne og opbevaring af mad kan have bidraget til, at smitten bredte sig hurtigere. For at inddæmme det formodede udbrud skal myndighederne først sikre, at eventuelle gnavere bliver fundet og fjernet fra skibet. Dernæst skal alle passagerer overvåges for symptomer. Hantavirus diagnosticeres med en PCR-test på samme måde som ved blandt andet covid-19. Da der ikke findes en egentlig behandling, handler indsatsen om at håndtere symptomerne, at sikre normal vejrtrækning og kontrollere, at nyrerne fungerer. Hvor bekymrede bør vi være? Tilfælde af hantavirus er sjældne, også selvom de er alarmerende. Sygdommen kan ligne andre luftvejsinfektioner, og symptomer bør derfor altid tages alvorligt. Har man opholdt sig i områder, hvor virussen forekommer, og oplever man åndenød, feber eller influenzalignende symptomer, bør man søge læge. Denne artikel...