Kæmpe 1.200 år gammel 'dødskrukke' i Laos indeholdt skeletter fra flere generationer

En stor stenkrukke i Laos har givet forskere et sjældent kig ind i et gammelt begravelsesritual. Inde i krukken fandt arkæologer nemlig knogler fra flere generationer. Fundet tyder på, at krukken er blevet brugt igen og igen for omkring 1.200 år siden. Det skriver Live Science på baggrund af et nyt studie, der er udgivet i tidsskriftet Antiquity. Krukken står på 'Plain of Jars' som kan oversættes til 'krukkesletten.' Det er et område i det nordlige Laos med mere end 2.000 udhulede stenkrukker. De er mellem cirka en og tre meter høje og blev ifølge forskerne brugt i begravelsesritualer gennem mindst 1.000 år. Forskerne har længe haft en mistanke om, at de store stenkrukker blev brugt til begravelser. Men den undersøgte krukke, der går under navnet 'krukke 1', er ifølge studiet den første krukke af sin slags, hvor de menneskelige rester stadig lå urørte indeni. Krukken er cirka to meter bred og er blandt de største krukker, der i øjeblikket er kendt i Laos, fortæller arkæolog og studiets medforfatter Nicholas Skopal fra James Cook University. Inde i krukken fandt forskerne mange menneskeknogler. Kulstof 14-dateringer af flere tænder fra krukken viste, at knoglerne var nyere end forventet. Personerne var både små børn og voksne, og deres knogler blev lagt i krukken ad flere omgange mellem år 890 og 1160. Det tyder ifølge forskerne på, at knoglerne ikke lå tilfældigt. Kranier var placeret langs kanten af krukken, mens arm- og benknogler lå samlet. Forskerne formoder, at krukken ikke var de dødes første gravsted, men at krukken i stedet kan have været en del af en sekundær begravelse. Det betyder, at de døde først har ligget et andet sted, og at knoglerne senere er blevet samlet og lagt i krukken. Forskerne fandt også mange farvede glasperler i krukken - hvoraf en stor del af dem var fremstillet i Indien. Ifølge forskerne kan perlerne have været en vigtig del af begravelsesritualet, og den store mængde perler tyder desuden på handelsforbindelser på tværs af Sydøstasien. Det er ifølge forskerne stadig uklart, om alle krukkerne blev brugt på samme måde, eller om netop denne krukke var særlig.