Trækker de vores fælles forfader op af Aarhus Bugt? Det tyder alt på

Et langt rør borer sig ned i havbunden i Aarhus Bugt. Nede i dybet bliver mudder og sedimenter samlet op og taget med ombord på forskningsskibet Aurora. For det utrænede øje kan mudderet fra dybet virke ubetydeligt. Men lektor Kasper Urup Kjeldsen ved, at prøven gemmer på noget vigtigt. I mudderet lever bittesmå mikroorganismer, som gennem millioner og atter millioner af år har båret rundt på en velbevaret hemmelighed. De såkaldte Asgård-arkæer ser nemlig ud til at rumme nøglen til at forstå, hvordan giraffer, gorillaer, bladlus, bøgetræer, sværdfisk, svampe, myrer, mennesker og alt andet komplekst liv på kloden er opstået. "I de første år efter opdagelsen af Asgård-arkæer vakte det stor debat blandt forskere. Men kritikken er efterhånden forstummet," siger Kasper Urup Kjeldsen, som er lektor ved Institut for Biologi på Aarhus Universitet. "I dag er stort set alle forskere enige om, at alt komplekst liv på Jorden stammer fra Asgård-arkæernes forfader." Forskningen i Asgård-arkæer er i fuld gang med at omskrive vores egen og livets historie. Og nye studier føjer løbende mere og mere skyts til teorien. "We are all asgardians" – vi er alle asgårdianere, som det lyder i flere populærvidenskabelige gengivelser af den nye historie om livets oprindelse. Et af livets tre domæner Aarhus Bugt er et af de første steder i verden, hvor Asgård-arkæer blev opdaget. I dag ved man, at de små organismer lever over hele kloden, men for at forstå vores mikrobielle forfader skal vi et smut forbi folkeskolens biologiundervisning. Her har du måske lært, at alt liv på vores klode kan inddeles i tre domæner: Eukaryoter (som tæller alt komplekst liv såsom mennesker, planter, dyr og svampe) Bakterier Arkæer Udadtil ligner bakterier og arkæer måske hinanden, fordi begge livsformer er mikroskopisk små og består kun af en enkelt celle. Men molekylært set er arkæer faktisk tættere beslægtet med mennesker end med bakterier. "Arkæer lever overalt på kloden, men vi kan ikke se dem med det blotte øje. Så de får ikke den opmærksomhed, de fortjener," siger Laura Martinez Alvarez, som forsker i arkæer ved Institut for Biologi på Københavns Universitet. "Arkæer blev først opdaget i 1970'erne, måske fordi man bare opfattede dem som bakterier. Og efterfølgende skulle der mange års forskning til, før vi blev klar over, hvor essentielle og vigtige arkæer faktisk er for at kunne opretholde livet på Jorden." En opdagelse ved Lokes Slot Asgård-arkæer er en undergruppe af arkæer. Og ligesom vi i dyreriget kan inddele dyr i grupper såsom fugle, pattedyr og krybdyr, kan Asgård-arkæer også inddeles yderligere i grupper såsom Loke-arkæer, Heimdall-arkæer og Thor-arkæer, De nordiske gudenavne stammer fra stedet, hvor de allerførste Asgård-arkæer - Loke-arkæerne - blev fundet. Dybt nede under havet mellem Island og Svalbard findes et vulkansk område kendt som 'Lokes Slot', der er fyldt med kogende varme kilder. Under et forskertogt til Lokes Slot i 2008 var danske Steffen Leth Jørgensen med til at hive de allerførste Asgård-arkæer op fra dybet. "Vi var egentlig på jagt efter de varme kilder, og under togtet vidste vi ikke, at prøverne fra havbunden indeholdt noget særligt," fortæller Steffen Leth Jørgensen, som i dag er leder af Center for Dybhavsforskning ved Universitetet i Bergen i Norge. "Der gik faktisk flere år, før vi fandt ud af, hvor vildt det var." Han sagde: Sæt dig ned De første tegn, som fik Steffen Leth Jørgensen og hans kolleger til at tabe underkæben, dukkede op under kortlægningen af arvemassen på de arkæer, de havde hentet med hjem fra dybet nær Lokes Slot. En dag, da Steffen Leth Jørgensen var på konference i Tjekkiet, blev han ringet op af sin samarbejdspartner fra Uppsala Universitet, Thijs Ettema, som havde gennemgået DNA-resultaterne. "Han var helt stakåndet og sagde, at jeg skulle sætte mig ned," husker Steffen Leth Jørgensen. "I deres arvemasse var der en masse gener, som var relateret til eukaryote organismer (komplekst liv, red.)." "Og det virkelig...