"Totalt uventet": Forskere opdager kæmpe hval-kirkegård på 7 kilometers dybde\n"Totalt uventet"\nMystiske hvaler\nDybhavets hemmeligheder

En gigantisk kirkegård med hundredvis af skeletter og fossiler fra døde hvaler er blevet opdaget i den sydøstlige del af Det Indiske Ocean. Kirkegården strækker sig over et 1.200 kilometer langt område og befinder sig på 7 kilometers dybde. Men det er især hvalernes alder, som har vakt begejstring blandt forskere. Nogle af hvalernes efterladenskaber er op til 5,3 millioner år gamle, og dermed ser det ud til, at de store havpattedyr er drattet ned i området og er blevet bevaret igennem millioner af år. "Det er et helt vildt spændende og fascinerende fund," siger hvalforsker Morten Tange Olsen, som er lektor og leder af forskningsgruppen for marine havpattedyrs økologi og evolution på Københavns Universitet. "Det er med til at understrege, hvor lidt vi ved om dybhavet. Vi kender dybhavet dårligere, end vi kender Månens overflade, så der er en masse nye ting at opdage." Den undersøiske hvalkirkegård blev opdaget af et hold forskere under et dybhavsdyk med et bemandet undervandsfartøj i februar 2023. Forskerne, som kommer fra Kina, Italien og New Zealand, har nu offentliggjort deres fund i et nyt studie i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Nature. "At opdage en hvalkirkegård af denne størrelse var totalt uventet," siger en af studiets forfattere, Xiaotong Peng fra Det Kinesiske Videnskabsakademi til BBC. "Størrelsen, dybden og aldersspændet var langt større, end vi nogensinde havde forestillet os." Under 32 dyk i området indsamlede og registrerede forskerne fem aktive, nutidige hvalfund samt 476 fossile hvaler. Forskerne fandt blandt andet også fossilet fra en hidtil ukendt hvalart, som de har døbt Pterocetus diamantinae. Navnet er inspireret af området, hvor fundet er gjort; Diamantina Frakturzonen – en lang rende, som deler havbunden mellem Australien og Antarktis. De fleste hvalfund i området var ifølge ScienceAlert kranier fra både nulevende og uddøde næbhvaler - en familie af hvaler, som lever i dybhavet og kan dykke ned på flere tusind meters dybde. "Næbhvaler er den sidste store mystiske gruppe af havpattedyr," fortæller Morten Tange Olsen, som i 2021 selv var med til at finde en hidtil ukendt art af næbhvaler. "De er på størrelse med næsehorn eller elefanter, så det er ret vildt, hvor lidt vi egentlig ved om dem. Med de nye fund kan vi måske blive klogere på dem og deres evolutionshistorie." Når hvaler dør og dratter ned i dybet, bliver de typisk til et festmåltid for talrige dyr, bakterier og andre levende organismer på havbunden. Særligt hvis hvalerne ender deres dage i dybhavet på mere end en kilometers dybde – helt dernede, hvor mørket, kulden og det høje tryk gør området ubeboeligt for mange andre arter - udgør de døde hvaler et kærkomment måltid for dybhavets beboere. I de fem hvalfund, som fortsat var aktive, dokumenterede forskerne da også et rigt dyreliv, blandt andet slangestjerner, muslinger og oxedax-orme, som kan æde hvalernes knogler, skriver ScienceAlert. Det store spørgsmål er, hvorfor de døde hvaler har samlet sig og er blevet bevaret i området – og hvorfor det især er rester af næbhvaler, som ligger der. "Det bliver beskrevet som en hvalkirkegård, men det skal ikke forstås sådan, at hvalerne bevidst svømmer derhen for at dø," understreger Morten Tange Olsen. "Når en hval dør, indgår den i den marine fødekæde og hele kroppen, også knoglerne, bliver normalt nedbrudt. Så der må være nogle ekstraordinære bevaringsforhold, som gør, at skeletterne er blevet bevaret og har ophobet sig i det her område igennem millioner af år." Samtidig påpeger han, at området potentielt også kan være et "hotspot for næbhvaler," som jager og lever i området – og derfor også dør og dratter ned i samme område. Endelig er det også en hypotese, at selve landskabet i området kan bidrage til, at hvalerne ophober sig netop der. "Den V-formede topografi i Diamantina-zonen kan yderligere bidrage til ophobning ved at fungere som en slags tragt, der leder og koncentrerer de nedsynkende kadavere ned på havbunden," skriver forske...