Spring til indhold
Taxachauffører dør sjældent af Alzheimers – og det er der nok en særlig grund til
Skal holde styr på mange rumlige sammenhænge
Taxachaufførers hjerner
Målbart mere grå substans i den bageste del af hippocampus
Hvad med dem, der arbejder med kort?
Kan rumlig forståelse beskytte hjernen? - Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

Taxachauffører dør sjældent af Alzheimers – og det er der nok en særlig grund til Skal holde styr på mange rumlige sammenhænge Taxachaufførers hjerner Målbart mere grå substans i den bageste del af hippocampus Hvad med dem, der arbejder med kort? Kan rumlig forståelse beskytte hjernen?

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning · Videnskab.dk

25. oktober 2026 9m
0:00 9m

Beskrivelse

Taxa- og ambulancechauffører har mindre risiko for at dø af Alzheimers sygdom end mennesker i næsten alle andre erhverv. Det var det overraskende resultat af et studie fra 2024, hvor forskere gennemgik dødsattester fra næsten nu millioner personer i USA. Resultaterne fik mig til at spærre øjnene op, for de to erhverv er afhængige af noget, der også er helt centralt i mit eget arbejde: Kort. Jeg har brugt mere end to årtier på at studere kort. Ikke papirkort på en væg, men digitale kort med mange forskellige lag: kort over oversvømmelser lagt sammen med befolkningsdata, steder med mange trafikulykker sammenholdt med vejnettets udformning og satellitmålinger af nedbør på tværs af flodsystemer. En stor del af mit arbejde som civil- og miljøingeniør foregår ved hjælp af GIS (Geographic Information System), som er et digitalt værktøj til at indsamle, analysere og vise data, der er knyttet til et bestemt sted på jorden. Ingeniører som mig skal holde styr på mange rumlige sammenhænge i hovedet på én gang og forstå, hvordan forskellige steder og områder hænger sammen – lige fra en enkelt gade til et helt flodsystem. Jeg har altid tænkt, at dette arbejde med flere lag af rumlig information bare var noget, der hørte jobbet til. Men undersøgelsen af taxa- og ambulancechauffører fik mig til at tænke over, om den form for mental træning måske også gavner hjernen. Forskerne undersøgte ni millioner dødsattester fra perioden januar 2020 til december 2022. Blandt 443 forskellige erhverv havde taxi- og ambulancechauffører den laveste risiko for at dø af Alzheimers sygdom. Efter at forskerne havde taget højde for alder, køn, race, etnicitet og uddannelse, var Alzheimers sygdom dødsårsag hos omkring 1 ud af 100 taxi- og ambulancechauffører. I befolkningen som helhed gjaldt det omkring 1 ud af 60. Men mønstret gjaldt ikke andre chauffører. Forskerne konkluderede derfor, at det sandsynligvis ikke er selve kørslen, der hænger sammen med den lavere risiko for Alzheimers. Det afgørende kan i stedet være den konstante navigation i realtid: hele tiden at vide, hvor man befinder sig, holde styr på sin destination og løbende opdatere et mentalt kort, når forholdene ændrer sig. Chauffører, der hovedsageligt følger faste eller på forhånd fastlagte ruter, såsom buschauffører og piloter, så ikke ud til at have den samme fordel. Forskerne mener, at sammenhængen mellem navigationskrævende arbejde og lavere risiko for Alzheimers kan hænge sammen med hippocampus – et område i hjernen, der spiller en central rolle for både hukommelse og rumlig navigation. Hippocampus er samtidig et af de første områder i hjernen, som tager skade ved Alzheimers sygdom. Problemer med at finde vej og orientere sig i omgivelserne er blandt sygdommens tidligste tegn og kan i nogle tilfælde vise sig, før et tydeligt hukommelsestab bliver mærkbart. I et skelsættende studie fra 2000 sammenlignede neuroforskere hjernerne hos autoriserede taxachauffører i London med hjernerne hos mennesker, der ikke kørte taxi. Resultaterne gav det første strukturelle billeddiagnostiske bevis for, at dele af den voksne hjerne kan ændre sig målbart, når den gennem længere tid udsættes for store krav til navigation. For at få licens skal Londons taxachauffører lære mere end 25.000 gader inden for en radius på knap 10 kilometer fra Charing Cross. Udfordringen kaldes "The Knowledge" og tager typisk tre til fire år at gennemføre. Forskerne fandt, at Londons taxachauffører havde målbart mere grå substans i den bageste del af hippocampus, som blandt andet forbindes med lagringen af rumlige kort over større områder. Størrelsen hang desuden sammen med erfaringen: Jo længere en person havde arbejdet som taxachauffør, desto større var denne del af hippocampus. Forandringen så altså ud til at blive opbygget gennem træning og var ikke blot noget, chaufførerne var født med. Mennesker, der i forvejen er gode til at navigere, kan ganske vist være mere tilbøjelige til at vælge denne type arbejde, men forskningen tyder på...

Andre episoder fra Videnskab.dk - Automatisk oplæsning Se alle episoder →