Spring til indhold
Sulten teknologi: Så meget strøm koster det at skabe tekst, billeder og video med AI\nSkjulte svar\nPrompts\nTekst\nBilleder\nVideo - Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

Sulten teknologi: Så meget strøm koster det at skabe tekst, billeder og video med AI\nSkjulte svar\nPrompts\nTekst\nBilleder\nVideo

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning · Videnskab.dk

14. juni 2026 4m
0:00 4m

Beskrivelse

Brugen af kunstig intelligens er eksploderet i de senere år, og ifølge en ny stor FN-rapport bruger AI nu mere strøm end Belgien og Finland. Det galopperende energiforbrug er summen af milliarder af daglige interaktioner med sprogmodeller, chatbots og billedskabende AI-modeller. Men hvor meget energi bruger vi egentlig hver især, når vi som det mest naturlige i verden benytter kunstig intelligens til at skabe tekst, billeder og video? Det undersøger vi i denne artikel. "Det er et svært spørgsmål at svare på," siger Raghavendra Selvan, adjunkt ved Datalogisk Institut på Københavns Universitet, hvor han forsker i AI's miljøaftryk. "Det skyldes først og fremmest, at de store tech-virksomheder, der udvikler nye og stadig større AI-modeller, ikke vil afsløre deres energiforbrug i detaljer," fortsætter han. "Ofte ved vi for eksempel ikke, hvilke datacentre de store private generative AI-modeller som ChatGPT og Claude benytter sig af, og hvor centrene får deres energi fra. Det gør det meget vanskeligt at beregne deres reelle forbrug." I stedet må forskere og eksperter lede efter svaret på en indirekte måde. En populær vej går via Hugging Face, en open source-platform, hvor forskere og udviklere deler data og blandt andet beregner energiforbruget hos tusindvis af AI-modeller, der lægger deres energiforbrug åbent frem. Disse beregninger kan siden bruges til at lave mere eller mindre realistiske skøn for, hvor meget energi de store, dominerende AI-modeller som ChatGPT bruger på forskellige opgaver. "Det er et fjollet navn, men en meget nyttig platform," siger Raghavendra Selvan, der selv bruger den i sin forskning. Sidste år lavede magasinet MIT Technology Review en stor undersøgelse af energiforbruget ved AI-genereret tekst, billeder og video. Undersøgelsen bygger netop på et samarbejde med forskere fra Hugging Face. Det er blandt andet data fra den undersøgelse, vi gengiver i denne artikel. Prompts er helt grundlæggende for brugen af AI. En prompt er det spørgsmål, man stiller en chatbot, eller den instruks, man giver en billed- eller videoskabende AI-model. Hver eneste lille prompt kræver strøm – omkring 0,42 watt-timer i gennemsnit ifølge den nye FN-rapport. Det svarer nogenlunde til at have en 10 watts LED-pære tændt i et par minutter. I stor skala bliver det til rigtig meget strøm. Ifølge FN-rapporten behandler ChatGPT omkring 2,5 milliarder prompts om dagen. Det svarer til 383 gigawatt-timer om året, nok til at dække strømforbruget for næsten tre millioner mennesker i Afrika syd for Sahara i et år. Og det er altså bare forbruget hos én af de mange chatbots, der findes på markedet i dag. Når man har skrevet en prompt til en chatbot, leverer den en tekst som svar. Og hvor meget energi kræver det så at skabe den tekst? Ifølge undersøgelsen hos MIT Technological Review kan en enkelt tekstskabelse æde strøm svarende til at køre 120 meter på elcykel eller at bruge en mikrobølgeovn i otte sekunder. For at nå den konklusion har dataforskere regnet på energiforbruget hos en af Metas store AI-modeller, der udkom i 2024 og er delvis open source. Det er populært at skabe billeder med kunstig intelligens. Vi har selv brugt ChatGPT til at generere dele af illustrationerne i denne artikel, og det koster også energi. Èt billede kan kræve cirka lige så meget strøm at generere, som mobiltelefonens batteri sluger på en opladning. "Forbruget varierer meget afhængig af AI-modellen og billedets opløsning, men de mest energikrævende billeder bruger omtrent den samme mængde energi som opladningen af en standard smartphone," siger Raghavendra Selvan med henvisning til et studie fra 2024. AI-genererede videoer er den helt store energisluger. I undersøgelsen fra MIT Technology Review lyder det, at elregningen for én video af fem sekunders varighed i en middelgod opløsning svarer til energiforbruget ved at køre over 61 kilometer på en elcykel eller bruge mikroovnen i en time. Bruger man de mest avancerede modeller som Sora 2 fra OpenAI, der genererer h...

Andre episoder fra Videnskab.dk - Automatisk oplæsning Se alle episoder →