Straf eller godbid? Din træningsmetode afslører dit syn på hunde

Solen skinner, fuglene kvidrer, og du er ude på en dejlig eftermiddagstur med Fido. Alting ånder fred og ro, lige indtil en velduftende tæve overhaler jer, og Fido pludselig er ved at rive armen af dig i ren og skær iver. Giver du et kontant ryk i halsbåndet for at stoppe adfærden? Eller forsøger du i stedet at aflede opmærksomheden og belønne med en godbid, når Fido atter er faldet til ro? Dit valg i dét splitsekund handler ikke kun om, hvad du tror, der er den mest effektive indlæringsmetode. Et nyt studie udarbejdet af forskere på Københavns Universitet i samarbejde med kolleger fra Edinburgh University peger på, at der er en sammenhæng mellem de træningsmetoder, vi bruger, og vores grundlæggende syn på hundes værdi og rettigheder. Hvilken etisk kasse passer du i? Resultaterne bag studiet er klare: Hundeejere, der ser dyr som noget, mennesker grundlæggende er hævet over, bruger oftere straf i træningen - for eksempel et ryk i snoren. Omvendt bruger hundeejere, der lægger vægt på dyrevelfærd, langt oftere belønning som ros og godbidder. "Når folk træner hunde, tænker man måske, at det bare handler om effektivitet. Men i virkeligheden afspejler valget også, hvordan vi ser vores forhold til dyr, og vores plads i forhold til dem," lyder det fra Peter Sandøe, professor på Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab på Københavns Universitet og en af forfatterne på studiet. Lene Fuglsang-Damgaard, der netop har færdiggjort sit ph.d.-studie i menneske-hund-relationer ved Aarhus Universitet, har læst studiet for Videnskab.dk. Hun er ikke overrasket over sammenhængen. Ifølge hende handler hundetræning nemlig ikke kun om teknik. "Som hundetræner skal man huske, at der ligger nogle værdier bag den måde, folk træner deres hund på," forklarer hun. Derfor er det heller ikke nok bare at pege på én 'rigtig' træningsmetode. "Man skal også forstå, at ejeren har en holdning, som påvirker, hvorfor de vælger, som de gør." Ung med de unge, blød med de ældre Generelt tyder det dog på, at langt de fleste hundeejere griber i godbidstasken frem for at hæve stemmen. Undersøgelsen viser, at 97 procent af deltagerne bruger ros, og 86 procent bruger godbidder og legetøj, når de træner med deres hund. Til sammenligning er det kun 25 procent af de adspurgte, der bruger fysisk straf i deres opdragelse. Tallene skal dog tages med et vist forbehold. Undersøgelsen bygger på selvrapportering, og det kan betyde, at nogle deltagere fremstiller deres egen adfærd lidt mere positivt, end den i virkeligheden er. Dykker man ned i tallene, gemmer der sig imidlertid en sjov og overraskende detalje, som Lene Fuglsang-Damgaard bed mærke i. "Man kan se, at jo ældre man er, jo mere positiv træning bruger man. Det overraskede mig lidt, fordi jeg nok havde troet, at det var de 18-34 årige, der var de lidt mere bløde, og som tog de nye metoder til sig." Forskning peger på, at positive, belønningsbaserede metoder først for alvor begyndte at få udbredelse i 1980'erne og 1990'erne, og siden er de gradvist blevet mere udbredte, i takt med at forskningen har peget på fordelene ved belønningsbaseret træning. Man kunne derfor fristes til at tro, at det var de unge, der var fanebærere for den nye stil. Lene Fuglsang-Damgaard gætter dog på, at den tendens, det danske studie optegner, skyldes, at yngre hundeejere oftere er mere uerfarne. Derfor er der større risiko for, at de reagerer spontant med et ryk i linen i pressede situationer, mens erfarne hundeejere har overskuddet til at bevare en roligere, positiv tilgang. Forskerne ramte en hvepserede Selvom de fleste bruger positive metoder, er hundetræning et utrolig betændt emne på internettet. Faktisk ramte forskerne direkte ned i en hvepserede, da de delte deres spørgeskema i forskellige Facebook-grupper for hundefolk. Hele 75 deltagere udvandrede fra undersøgelsen i protest, da de stødte på studiets definition af 'fysisk straf', og opfordrede andre til helt at boykotte studiet. "Folk blev vrede over, at brugen af ryk i snoren blev ...