Spektakulær vikingetids-opdagelse: Den første i 100 år
Videnskab.dk - Automatisk oplæsning · Videnskab.dk
Beskrivelse
En ualmindeligt sjælden mønt fra vikingetiden er fundet i Norge. Mønten blev slået under kong Olav Haraldsson, bedre kendt som Olav den Hellige. Det placerer den i en lille og eksklusiv klub, da mindre end 20 af hans mønter har overlevet frem til i dag, skriver Norges Kulturhistoriske Museum i en pressemeddelelse. Mønten er opdaget i Mørstad-skatten, Norges største møntskat fra vikingetiden, og den blev identificeret af arkæolog Anne Skogsfjord, der først troede, at det var en angel-saksisk mønt, udstedt af den engelske kong Ethelred II. Men da hun kiggede nærmere på mønten, afslørede inskriptionen: 'ONLAF R+ NORMANORV', der er latin for 'Olav, konge af nordmændene', at han var dens egentlige udsteder. "Kunne det her virkelig være en af Olav Haraldssons mønter, jeg stod med i hånden? Og det var det! Jeg indså, at vi havde fundet en national skat," siger Anne Skogsfjord i pressemeddelelsen. Man har faktisk kun fundet fire andre mønter af den her specifikke slags, der prydes af kong Olavs portræt, hvoraf de tre befinder sig i Sverige. Den fjerde blev fundet i Norge helt tilbage i 1924, hvilket får det norske museum til at kalde den nye opdagelse for en "sensation". Man anslår, at mønten er blevet slået omkring år 1024-1028, og det, der gør den speciel, er det tydelige politiske budskab, der pryder møntens anden side. Et kors. "Det er en kristningsmønt. Vi kan se, hvordan kong Olav har brugt møntslagning til at legitimere den nye tro og til at iscenesætte sig selv som en stor, europæisk, kristen konge. Det er branding," siger Svein Harald Gullbekk, der er professor i arkæologi og mønters historie på Oslo Universitet. Selvom møntslagningen i sig selv var en politisk handling, så bærer den også tydelige brugstegn. Mønten havde nemlig flere små mærker, lavet med en kniv, hvilket var en måde at teste sølvindholdet på under transaktioner.