Skal dit nervesystem 'nulstilles'? Forsker gør op med populær sundhedstrend Hvad gør nervesystemet egentlig? Vores kroppe er dårlige til at håndtere kroniske moderne stressfaktorer Er det en moderne version af et 'nervøst sammenbrud'? Hvorfor taler så mange om nervesystemet lige nu? En tendens, der kan blive misopfattet Man kan ikke 'nulstille' nervesystemet Hvordan håndterer man så stress?
Videnskab.dk - Automatisk oplæsning · Videnskab.dk
Beskrivelse
Du har måske hørt andre tale om, at deres nervesystem er 'overbelastet' eller 'i ubalance', hvis de i en periode er stressede. Eller måske er du blevet præsenteret for måder, du kan 'hele' eller 'nulstille' dit nervesystem på de sociale medier eller på dyre wellness-retreats. Men hvordan fungerer nervesystemet egentlig? Og kan det overhovedet blive overbelastet og nulstillet? Vores nervesystem består af to hoveddele: Centralnervesystemet består af hjernen og rygmarven. Hjernen styrer blandt andet kroppens bevægelser, sanser og hormonproduktion, mens rygmarven sender signaler mellem hjernen og resten af kroppen. Det perifere nervesystem består af nerver, der forbinder hjernen og rygmarven med resten af kroppen. Nerverne sender blandt andet signaler fra hjernen til musklerne og information om berøring og andre sanseindtryk tilbage til hjernen. En del af nervesystemet fungerer uden vores bevidste kontrol. Det kaldes det autonome nervesystem og regulerer blandt andet puls, blodtryk, svedproduktion og kropstemperatur. Det autonome nervesystem omfatter blandt andet to grene, som spiller en central rolle i kroppens stressreaktioner: Det sympatiske nervesystem og det parasympatiske nervesystem. Det sympatiske nervesystem er en del af det autonome (ikke-viljesstyrede) nervesystem. Det hjælper os med at håndtere stressende situationer ved at aktivere vores overlevelsesreaktioner: kamp, flugt, frys og fawn (en pleaser- eller underkastelsesreaktion, hvor man forsøger at undgå konflikt ved at gøre andre tilfredse). Det parasympatiske nervesystem dominerer i hvile-situationer og bringer vores automatiske reaktioner tilbage til normal funktion efter aktivering som følge af stress. Selvom vi har udviklet os til at kunne reagere godt på umiddelbare trusler, er vores stressresponssystem meget dårlig til at hjælpe os med at håndtere det moderne livs kroniske stressfaktorer: Arbejdspres Økonomisk stress Længerevarende udfordringer ved at få omsorgsforpligtelser til at passe ind i en allerede travl hverdag 'Overbelastning af nervesystemet' er ikke klart defineret, men det handler normalt om kroppens reaktion på stress, når vi føler, at kravene overstiger vores evne til at håndtere dem. Det kan ske, når vi står over for mange belastninger på én gang, eller når vi ikke når at komme os efter én stressende situation, før den næste opstår. 'Nervøst sammenbrud' er et udtryk, man tidligere brugte om alvorlige psykiske kriser, men som ikke længere anvendes så meget, og som ikke har en entydig medicinsk definition. Tidligere blev det opfattet som en tilstand, hvor en person mistede evnen til at fungere i normale sociale roller. Man var helt sat ud af spillet ligesom en bil, der er brudt sammen i vejkanten, som følge af en pludselig og alvorlig psykisk krise. 'Overbelastning af nervesystemet' beskrives næsten modsat. Her kan personen som regel stadig klare hverdagens gøremål, men føler sig mere presset, mere sårbar og mindre robust over for livets almindelige op- og nedture. Ubalance i nervesystemet har længe været anerkendt som en del af de biologiske mekanismer bag posttraumatisk stresslidelse (PTSD). Men nervesystemet og idéen om et 'overbelastet' nervesystem ser i dag ud til at være et populært buzzword inden for selvhjælpsverdenen, især siden coronapandemien. En af årsagerne kan være den stigende opmærksomhed på følelsernes biologiske grundlag. Følelser hænger sammen med fysiologiske forandringer i kroppen, som hjernen fortolker, og som derefter opleves som bestemte følelser. Den nyligt tilbageviste såkaldte polyvagale teori er også blevet mere populær. Teorien forsøger at forklare vagusnervens rolle i det autonome nervesystem ud fra evolutionære og neurofysiologiske perspektiver og bliver ofte nævnt i forbindelse med traumer. Vagusnerven er kroppens længste nerve og en vigtig del af det parasympatiske nervesystem, som blandt andet hjælper kroppen med at falde til ro. Selvom der kun findes få studier af de behandlingsformer, der er udviklet ud fra p...