Sjældne optagelser af grønlandshaj: Se videoer fra dansk forskertogt\nAflivede haj\nOverraskende mange slimål\nSjældne optagelser

Troede du, at grønlandshajen kun holdt til i de arktiske egne, kan du godt tro om igen. Den svømmer nemlig også rundt i danske farvande - nærmere bestemt i Skagerrak, som ligger mellem det nordlige Jylland, Norge og Sverige. Derfor tog en gruppe forskere fra Københavns Universitet, DTU Aqua og flere udenlandske universiteter på togt denne sommer for at finde den berømte grønlandshaj. Det ledte dem til den dybe del af Skagerrak, hvor de gennem et videokamera og specialdesignede langliner kunne dokumentere, at grønlandshajen ikke bare er faret vild, men lever der på helt almindelig vis. Julius Nielsen, som er gæsteforsker ved Statens Naturhistoriske Museum, deltog i togtet og er meget begejstret over sommerens oplevelser. "Det er ikke en fisk, man normalt forbinder med danske farvande." "Så det var vildt at være med til at dokumentere hele 10 grønlandshajer i hjemligt farvand. Det virker til, at det er helt almindeligt, at den lever i det dybe Skagerrak," fortæller Julius Nielsen til Videnskab.dk. Der er noget særligt ved grønlandshajerne i Skagerrak. Mange af hajerne er ganske små og mindre end dem, der lever i Arktis, hvor grønlandshajen er mere udbredt. "Skagerrak er speciel, fordi der er så mange små grønlandshajer på under to meter. Vi kender ingen andre steder i Nordatlanten, hvor størrelsessammensætningen er som her." "Små grønlandshajer er super sjældne," siger Julius Nielsen, som har skrevet både speciale og ph.d. om grønlandshajens levevis. En af de hajer fangede forskerne for at undersøge dets hjerte og generelle fysiologi. Det blev foreviget på kamera som set i ovenstående video. "Hajen kom op og blev aflivet, og så skulle den bruges til fysiologiske undersøgelser. På videoen kan man se grønlandshajen, der ligger på dæk," siger han. I alt undersøgte forskerne otte døde grønlandshajer. Nogle af dem var døde ved fangst, mens få blev aflivet. Det var nødvendigt for at undersøge deres hjerter, hvilket var et af formålene med togtet, forklarer Julius Nielsen. Han fortæller videre, at det særligt er hajernes størrelse, der gør dem interessante at undersøge. De største kan nemlig blive op til flere hundrede år gamle, og derfor har forskere undersøgt deres kroppe i årevis. Grønlandshajen er ikke den eneste ådselæder, der holder til i Skagerrak. Faktisk observerede Julius Nielsen og resten af forskerholdet overraskende mange ådselædere Det gjaldt blandt andet slimålen. Et kæbeløst hvirveldyr, der, som navnet antyder, er kendt for at producere store mængder slim. "Det var overraskende at se, at der var så mange af de her slimål. Der var også rigtig mange søstjerner, søfjer, krabber, havmus og skolæst, som spiser ting nede fra bunden," lyder det fra Peter Rask Møller. Han er lektor ved Statens Naturhistoriske Museum og var togtets leder. De gange, forskerholdet sendte et kamera ned i havet for at filme en grønlandshaj, endte de derfor med optagelser af noget helt andet. "Vi sendte et gopro-kamera ned i 400 til 500 meters dybde. Vi stod dernede med noget mad, men så kom der alt det her slimål i stedet for," siger han videre. Forskerne tror, der er en særlig grund til, at man kan støde på så mange ådselædere som slimål og grønlandshajer lige netop der. I Skagerrak strømmer der vand fra andre havområder ind i en dyb rende, og derfor fungerer det som et stort opsamlingssted for døde dyr fra hele Nordsøen og Norskehavet. Det tyder derfor på, at Skagerrak er lidt af et buffetbord for ådselæderne. På sommertogtet foretog Julius Nielsen og resten af forskerholdet forskellige typer af undersøgelser. De sejlede for eksempel ud i havet fra en gummibåd, hvorfra de satte en satellitsender på en grønlandshaj. "Den blev sat fri med satellitmærke, så vi kunne følge, hvor den svømmer hen. På den måde kan vi se, hvor den er henne efter flere måneder, når mærket falder af og flyder til overfladen og sender data om position til en satellit," fortæller han. Videoerne som den og resten af dataen, forskerne har indsamlet på togtet, er ganske sjæld...