Sjælden optagelse: Hvidhaj spottet i Middelhavet
Videnskab.dk - Automatisk oplæsning · Videnskab.dk
Beskrivelse
En dykker fik sig noget af en oplevelse, da en hvidhaj (Carcharodon carcharias) pludselig kom til syne i Middelhavet. Det særlige møde skete i maj 2026 langt ude på havet mellem Tunesien og Sicilien. Det skriver BBC på baggrund af de nye optagelser. Her filmede frivillige dykkere fra organisationen 'Healthy Seas' en voksen hvidhaj-han, mens de var i gang med at undersøge de såkaldte 'spøgelsesnet' (efterladte net, som dyr kan sidde fast i). Den frivillige dykker Derk Remmer, der filmede hvidhajen, beskriver mødet som noget særligt. "Hajen var ret tæt på os.. Og faktisk rystede mine fingre, da jeg prøvede at få kameraet til at virke," siger han til BBC. Ifølge BBC mener forskere ikke, at mennesker skal være bekymrede, da hajen, der menes at være en voksen han, blev set mange mil ude på havet mellem Tunesien og Sicilien. Desuden peger forskerne på, at hvidhajen er blevet ekstrem sjælden i Middelhavet, blandt andet på grund af overfiskeri.