Spring til indhold
Honningfældens pikante historie: Sådan har spioner brugt forførelse som våben
Samson og Dalila
Den moderne honningfælde
Den kvindelige forfører
Romeo-agenter
Sex som afpresningsmiddel
En alsidig efterretningsmetode - Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

Honningfældens pikante historie: Sådan har spioner brugt forførelse som våben Samson og Dalila Den moderne honningfælde Den kvindelige forfører Romeo-agenter Sex som afpresningsmiddel En alsidig efterretningsmetode

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning · Videnskab.dk

12. november 2026 7m
0:00 7m

Beskrivelse

I medier over hele verden fylder historien om, at Nvidias nu tidligere direktør, Jensen Huang, har haft en affære med en kinesisk kvinde. Ifølge pressen mistænker amerikanske efterretningstjenester hende for at have brugt forholdet som led i spionage – en såkaldt 'honeytrap' eller honningfælde. Nvidia udvikler avancerede computerchips, som blandt andet bruges til at udvikle og køre kunstig intelligens. Og der er et kapløb i gang mellem USA og Kina. Allerede i 2022 indførte USA begrænsninger på Kinas adgang til avancerede amerikanske chips. Kvinden er nu mistænkt for at have forsøgt at skaffe oplysninger gennem sit forhold til Huang og påvirke ham til at hjælpe med at få lempet restriktionerne over for Kina. Ifølge præsident Trump undersøger FBI nu sagen, og Nvidia har iværksat sin egen undersøgelse. Vi ved dog ikke, om der er hold i mistanken. Forestillingen om at bruge forførelse til at fravriste et menneske dets hemmeligheder er imidlertid årtusinder gammel. Spionage kaldes det næstældste erhverv, og metoden med at forføre en målperson for at lokke fortrolige oplysninger ud af vedkommende er velbeskrevet gennem historien. En af de mest berømte fortællinger stammer fra Det Gamle Testamente og handler om Samson og Dalila. Her bruger filistrene Dalilas forhold til Samson til at aflure hemmeligheden bag hans overmenneskelige styrke. Lignende taktikker er beskrevet i kinesiske militærstrategier, herunder i den kinesiske klassiker De 36 krigslister (Sanshiliu Ji), hvor metoden kaldes "skønhedsfælden". Fælden gik ud på at sende smukke kvinder til fjendens hær eller hof for eksempelvis at forføre generalen, svække hans dømmekraft, skabe splid i ledelsen eller få ham til at forsømme sine militære pligter. Under 1. Verdenskrig blev den hollandske erotiske danser Mata Hari det ultimative symbol på den kvindelige spion (femme fatale). Hun boede i Paris, og den franske efterretningstjeneste mistænkte hende for at bruge sine intime forbindelser til at spionere for tyskerne. I 1917 blev hun dømt for spionage og henrettet. Hendes faktiske arbejde for tyskerne og grundlaget for dommen er fortsat omstridt. En lignende sag udspillede sig i Skandinavien under 2. Verdenskrig. Modstandsbevægelsen i Danmark mistænkte den svensk-danske kvinde Jane Horney for at være en tysk spion, der brugte sin charme og erotiske relationer med forskellige mænd til at lokke oplysninger ud af dem. Jeg har beskrevet sagen i min nye bog, Ære, skam & spionage: Danske officerer i Sverige under Anden Verdenskrig. I januar 1945 lokkede modstandsfolk hende med ombord på en båd til Danmark under påskud af, at de ville rense hendes navn. Men inden de nåede frem, skød de hende i baghovedet, viklede hende i lænker og kastede hende i havet. Vi ved stadig ikke, om hun reelt var spion for Tyskland. I populærkulturen er det ofte unge, smukke kvinder, der fremstilles som honeytraps. I 1931 spillede Greta Garbo hovedrollen i filmen Mata Hari, som bidrog til at forme billedet af den forførende kvindelige spion. Et andet klassisk eksempel er Ian Flemings femte bog om James Bond From Russia, with Love (på dansk kaldet Agent 007 jages), hvor en russisk spion forfører Bond. Og i Hollywood-filmen Red Sparrow fra 2018 spiller Jennifer Lawrence hovedrollen som en russisk spion, der trænes i at være en honeytrap. Men i virkeligheden har honeytraps også været mænd. Den Kolde Krig var en decideret spionkrig. Sovjetunionens KGB brugte mandlige agenter ('ravne') og kvindelige agenter ('svaler') til at kompromittere vestlige diplomater. Samtidig brugte det østtyske hemmelige politi, Stasi, såkaldte 'Romeo-agenter'. De var mænd, der målrettet forførte især vesttyske sekretærer med adgang til hemmelige dokumenter. En dansk kvinde, Karen Vinten, blev også offer for en Romeo-agent. I 1970'erne forelskede hun sig i manden Jörg Meyer, der kom til Danmark og udgav sig for at være fra Vesttyskland. Reelt var han agent for Stasi og brugte identiteten fra en afdød vesttysk mand. Han udnyttede deres for...

Andre episoder fra Videnskab.dk - Automatisk oplæsning Se alle episoder →