Se solformørkelsen i Ebeltoft gennem teleskoper\nLivestream og livechat på Videnskab.dk
Videnskab.dk - Automatisk oplæsning · Videnskab.dk
Beskrivelse
Uret tikker ned til den mest ideelle solformørkelse over Danmark i de næste 22 år. Befinder du dig omkring Djursland i Østjylland, kan du svinge ned forbi Ebeltoft og få en astronomisk oplevelse for livet. Her indtager vi Ebeltoft Strandbar og følger Månen og Solens fine pardans hen over Mols Bjerge og med udsigt til Ebeltoft Vig. Her vil astrofysiker Karsten Frank Brogaard svare på spørgsmål og guide dig gennem formørkelsen i selskab med journalist på Videnskab.dk Frederik Sonne. Du kan også følge med gennem opstillede teleskoper og træde ind i et kontrolrum og styre et teleskop i Australien. Videnskab.dk uddeler gratis solformørkelsesbriller, så længe lager haves. Opholder du dig i København, anbefaler vi vores andet arrangement ved Naturcenter Amager på Kalvebod Fælled. Videnskab.dk's dækning af solformørkelsen 12. august foregår naturligvis også digitalt. På siden videnskab.dk/sol26 kan solformørkelsen også ses via video-livestream. På samme side bliver det muligt at chatte med eksperter og få svar på alverdens spørgsmål om Solen, Månen og selvfølgelig solformørkelsen, mens den foregår. Du kan allerede nu indsende spørgsmål til eksperterne via formularen herunder: