Sådan lærte vi at hente mennesker tilbage fra døden\nTid er afgørende\nDanmark er blandt de bedste i Verden\nMed hjertet i hånden\nSamme opskrift - nye tiltag\nDet næste skridt

Lad os stille tiden præcis fem år tilbage. Det er 12. juni 2021. Åbningskampen til EM mellem Danmark og Finland kører på 42. minut. Hele Danmark ser med, mens Christian Eriksen løber frem for at modtage bolden. Glæden i stuerne får dog en brat ende, da den unge fodboldspiller uden varsel synker sammen i græsset, tilsyneladende bevidstløs. Hans hjerte er stoppet med at slå. En dramatisk episode, som næsten genudspillede sig for få dage siden, da Christian Eriksen igen faldt om under en landskamp. Heldigvis sørgede en pacemaker for, at hans hjerte ikke stoppede, og han kunne selv gå fra banen. Men faktisk er hjertestop en af de hyppigste dødsårsager i Danmark. Hvert år rammes 5.000 mennesker af hjertestop uden for hospitalerne – det svarer til 14 mennesker dagligt. Statistisk vil kun omkring to af de 14 ramte overleve. Og det på trods af, at overlevelseschancerne i Danmark er blandt de højeste i verden – ikke mindst fordi vi har et rigtig godt beredskab, når ulykken rammer. Chancen for at overleve afhænger af, hvor hurtigt der bliver opstartet genoplivningsforsøg. For hvert minut der går fra hjertet stopper, til hjertemassagen påbegyndes, mindskes chancen for at hjertet kan komme i gang med cirka 10 procent. Forskning viser da også, at udøvelse af hjertemassage, og kvaliteten af den, er det, der har den største positive effekt på overlevelseschancen hos et menneske med hjertestop. Desværre kan traditionel hjertemassage fra selv de bedst uddannede fagpersoner kun genskabe op til 40 procent af den blodgennemstrømning, som vores hjerter normalt yder. Derfor vil der ofte opstå akut iltmangel i de livsvigtige organer, hvor særligt hjernen og hjertet kan tage skade. Overlevende efter et hjertestop vil derfor i mange tilfælde få følgeskader som nedsat funktion af hjertet og/eller skader i hjernen, og deraf følgende handicap og nedsat livskvalitet. Det kan virke som en nedslående historie. Men historien om hjertemassage er også historien om, hvordan vi som mennesker fik den nødvendige viden, som gør os i stand til at hjælpe mennesker tilbage fra dødens greb. Lad os tage tilbage til Parken den 12. juni 2021. I 12 lange minutter ligger Christian Eriksen livløs på plænen, en hel nation holder vejret, imens holdkammeraterne slutter ring om ham og skærmer for kameraer og tilskuere. På jorden udkæmpes en anden kamp. Læger gør, hvad de kan for at få det stillestående hjerte til at slå. Det er en kamp mellem liv og død. Historisk set blev døden defineret ved ophør af hjertets pumpefunktion og vejrtrækning, og ud fra denne beskrivelse var den blot 27-årige fodboldspiller kortvarigt død på denne dag, da hans hjerte pludselig stoppede med at slå. Der ligger mange års forskning bag den genoplivende behandling, som Christian Eriksen modtog i Parken. Faktisk kan forskning i genoplivning af døde dateres tilbage til 1700-tallet. Her forsøgtes genoplivning på forskellig vis – blandt andet ved at puste røg i den afdødes endetarm. Fra denne tid foreligger de første beretninger om succesfuld genoplivning efter drukning ved indblæsning af luft i den druknedes mund. Denne praksis blev i Paris i 1740 den første officielle anbefaling for genoplivningsforsøg rettet mod druknede. Lidt mere dramatisk begyndte man i 1700-tallet også at eksperimentere brug af elektricitet til at genoplive døde dyr, og angiveligt skulle det i slutningen af 1700 være lykkedes at genoplive en lille pige ved brug af strøm. De første forsøg med massage af hjertet blev udført på dyr i 1874, hvor man åbnede ind til brysthulen for med hænderne at trykke hjertet sammen. Denne praksis blev første gang anvendt med succes på et menneske i 1901. Denne åben-bryst-massage til behandling af hjertestop, blev herefter brugt frem til år 1960, hvor W. B. Kouwenhoven sammen med kolleger udgav den første artikel, der beskrev vellykket udførelse af lukket-bryst-massage. Artiklen beskrev fem cases, hvor de ved hjælp af tryk mod brystkassen havde genoprettet hjerterytmen hos patienter med hjertestop. De...