Sådan kaster en hård barndom skygger langt ind i voksenlivet

Danmark regnes som et af verdens mest lige samfund. Men er vi så gode til at sikre lige muligheder for alle børn, som vi går og tror? Vores forskningsgruppe har undersøgt, hvordan alvorlige sociale belastninger i barndommen (eksempelvis fattigdom eller alvorlig sygdom i familien) præger det unge voksenliv. Og vores resultater viser med al tydelighed, at vi stadig har langt igen, hvis alle børn skal sikres den støtte, de behøver på deres vej ind i voksenlivet. Store forskelle blandt danske børn Fattigdom, alvorlig sygdom, dødsfald, psykisk sygdom eller misbrugsproblemer i familien og anbringelser udenfor hjemmet er alt sammen sociale belastninger, som kan gøre det svært at være barn. For nogle børn er sådanne oplevelser forbundet med ustabilitet og stress, som kan gøre det svært at koncentrere sig i skolen, danne trygge relationer til andre børn og voksne og i det hele taget fastholde en almindelig hverdag. Den forskningsgruppe, jeg er en del af, har lavet en række studier, hvor vi har fulgt over én million børn i de danske registre. Hvis vi begynder med det positive, så oplever omkring halvdelen af børn i Danmark få eller ingen sociale belastninger i løbet af opvæksten. Men en lille gruppe på omkring tre procent oplever derimod en lang række belastninger gennem hele barndommen. Sværere at få en ungdomsuddannelse – og flere får en dom Når man sammenligner disse to gruppers vej ind i voksenlivet, bliver det tydeligt, at tidlige belastninger kan sætte dybe spor. Blandt unge, der har oplevet mange sociale belastninger i barndommen, fuldfører halvdelen ikke en ungdomsuddannelse, inden de fylder 30 år. Mens det kun gælder ni procent af børn med få eller ingen belastninger. Ligeledes er der markant flere (43 mod 14 procent), der får en dom for kriminalitet, inden de fylder 40 år eller bliver langtidsbrugere af sociale ydelser (41 mod 9 procent, se også figuren). Større risiko for psykisk sygdom og tidlig død De tre procent, der i forvejen er mindre tilbøjelige til at få en uddannelse eller et arbejde og oftere er på kant med loven, har også flere sundhedsproblemer. Denne gruppe har næsten tre gange større risiko for at få en psykiatrisk sygdom i den tidlige ungdom sammenlignet med unge med få belastninger (40 procent mod 14 procent). Risikoen for at udvikle type-2-diabetes eller hjerte-kar-sygdom er også markant højere blandt disse unge. Et af vores studier har endda vist, at børn i gruppen med mange belastninger har næsten fem gange så høj risiko for at dø, inden de fylder 35 år. Det er vigtigt at understrege at dødsfald og kroniske sygdomme i ungdommen heldigvis er meget sjældne. Derfor er risikoen i begge grupper stadig lav. Tidlige indsatser kan gøre en forskel Ovenfor har jeg tegnet et billede af børn med en hård opvækst, der også får et voksenliv med flere udfordringer. Men det hører med, at mange af de børn, der vokser op med alvorlige belastninger, heldigvis opnår uddannelse, arbejde og et liv uden kriminalitet og alvorlig sygdom. Samtidig belyser vores studier nogle markante uligheder mellem børn, der vokser op i Danmark. Nogle vil måske mene, at det er uundgåeligt eller ligefrem naturligt, at sociale belastninger såsom fattigdom eller dødsfald i familien sætter spor i voksenlivet. Men forskning viser, at tidlige og målrettede indsatser kan gøre en forskel. Det er dog ikke let – for disse uligheder består trods årtiers indsatser for at komme dem til livs. Det peger på, at der ikke findes én enkel løsning på komplekse sociale problemer. Investér i barndommen Vores forskning viser, at sociale belastninger sjældent kommer alene. Udsatte børn har derfor ofte brug for støtte fra flere instanser – dagtilbud, skole, socialforvaltning og sundhedsvæsen. Sektorerne må derfor samarbejde, hvis vi for alvor vil sikre, at børn med belastninger i bagagen får den støtte, de har brug for. Vil vi have et samfund med lige muligheder, skal vi sætte ind, før uligheden bider sig fast. Det kræver, at vi investerer i barndommen og husker, at f...