Sådan gik voldsneglen fra delikatesse til skadedyr\nSneglens voldsomme navn\nDen har bredt sig med menneskets hjælp\nHvorfor tog det over 100 år, før den bredte sig i Danmark?\nVoldsneglen er ikke en invasiv art\nHvor slem er den egentlig?\nSpis dig ud af problemet

Når den kryber sig langsomt frem med sin grålige krop og et brunt hus på ryggen, ser den ret fredsommelig ud. Men den plettede voldsnegl skaber stor irritation blandt landets haveejere, fordi den æder mange planter og grøntsager, som den møder på sin vej. I flere medier kan man læse, at voldsneglen er en invasiv art, og internettet flyder over med råd til, hvordan man bekæmper den. Denne betegnelse er dog ikke korrekt, hvilket vi vender tilbage til om lidt. Først skal vi lige omkring historien bag dens ankomst til Danmark. For den ankom ikke ligefrem gennem en invasion, men snarere som en æresgæst fra Frankrig. Navnet voldsnegl kan måske lyde voldsomt, men har faktisk en ret fredelig oprindelse. Den plettede voldsnegl blev ført til Danmark af zoologen Jonas Collin i 1880'erne. Den blev udsat på Christianshavns Vold i København med henblik på at etablere en bestand af den delikatesse, som franskmændene kalder petit-gris. Tanken var, at danskerne skulle lære at spise dem ligesom franskmændene. Det projekt slog dog aldrig rigtig igennem, og klimaet var dengang for koldt til, at sneglen for alvor trivedes, men en lille bestand overlevede. Navnet voldsnegl stammer således blot fra Christianshavns Vold, hvor den første danske bestand blev grundlagt. Plettet voldsnegl stammer oprindeligt fra middelhavsområdet, og derfra har den med menneskets hjælp spredt sig til store dele af verden. Jonas Collins transport af snegle til Christianshavns Vold er ikke et særtilfælde. Snegledyrkning er dokumenteret allerede i det antikke Rom, og romerne spredte sandsynligvis arten til nye områder i takt med deres ekspansion i Europa. I dag er billedet et andet. Voldsneglen bevæger sig ikke langt omkring af sig selv, så dens egen bevægelse kan ikke forklare den store udbredelse. I stedet spredes den utilsigtet af menneskelig aktivitet via handelsruter, planter og kompostjord. Menneskelig aktivitet er med andre ord fortsat en af de vigtigste drivkræfter bag artens spredning rundtomkring i verden. Voldsneglens historiske begrænsning på de nordlige egne skyldes kulden. Den regnes for at være dårlig til at håndtere kulde på trods af, at den faktisk kan overleve, at en del af kropsvæsken (op til 40-60 procent) fryser til is i en kortere periode. Dens vigtigste værn mod vinterkulden er underafkøling – evnen til at holde kropsvæskerne ufrosne under frysepunktet – men den evne er også beskeden. En velakklimatiseret snegl i vinterdvale kan typisk underafkøle til omkring −5 °C. Forberedelsen til vinteren er overraskende sofistikeret. Det er forkortelsen af dagslængden, der sætter dvalen i gang. Og inden sneglen trækker sig tilbage, tømmer den aktivt tarmkanalen, fordi tarmindholdet kan udløse en tidlig frysning af kropsvæskerne. En tom tarm er derfor en vigtig del af vinterforberedelsen. Denne relativt svage kuldehårdførhed menes at have holdt voldsneglen tilbage i Danmark i over hundrede år efter introduktionen på Christianshavns Vold. Et varmere klima med kortere frostperioder anses som en sandsynlig forklaring på, at arten først for alvor er begyndt at brede sig i Danmark inden for de seneste to årtier. Men den direkte årsagssammenhæng er ikke dokumenteret. Selvom voldsneglen omtales som en invasiv art i mange medier, er den betegnelse ikke længere korrekt. I 2023 fjernede Miljøstyrelsen arten fra den danske liste over invasive arter. Det skete, efter at en ekspertgruppe ledet af DCE ved Aarhus Universitet havde vurderet artens effekt på dansk natur og biodiversitet ud fra skærpede, internationalt anerkendte kriterier. Konklusionen var, at voldsneglen ikke udgør en væsentlig trussel mod den danske natur. 'Invasiv' er nemlig ikke det samme som at være 'til gene'. Den officielle definition handler om arter, der med menneskets hjælp spreder sig til steder, de ikke selv ville nå, og som samtidig skader den hjemmehørende natur og biodiversitet. Voldsneglen finder vi primært i menneskeskabte miljøer som haver, parker og grøntsagsbede, men den har ikke vist tegn p...