Spring til indhold
Rumsonde skal afsløre resultatet af vildt eksperiment: Kan redde os fra dræber-asteroider
Hvorfor var effekten så voldsom?
Dansk fingeraftryk
Planetforsvar - Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

Rumsonde skal afsløre resultatet af vildt eksperiment: Kan redde os fra dræber-asteroider Hvorfor var effekten så voldsom? Dansk fingeraftryk Planetforsvar

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning · Videnskab.dk

29. oktober 2026 4m
0:00 4m

Beskrivelse

I 2022 bankede rumsonden DART frontalt ind i asteroiden Dimorphos. Hensigten var at finde ud af, om vi kan undgå samme skæbne som dinosaurerne ved ganske enkelt at skubbe farlige asteroider ud af en kollisionskurs med Jorden. 4. november 2026, fire år efter DART-eksperimentet, står den europæisk-byggede rumsonde Hera til at ankomme til samme asteroide for at se nærmere på konsekvenserne af sammenstødet, der ikke gik helt som antaget. "Det var en voldsommere effekt end forventet," siger astrofysiker Michael Linden-Vørnle til Videnskab.dk. Han er chefkonsulent ved Institut for Rumforskning og Rumteknologi på Danmarks Tekniske Universitet (DTU Space) og arbejder blandt andet med rumsikkerhed, herunder planetarisk forsvar. "Hera skal give os en bedre forståelse af, hvor meget der helt præcis skal til for at skubbe en asteroide, og hvor meget vi får ud af det." Dimorphos kredser som en lille måne om den større asteroide Didymos. NASA valgte Dimorphos som mål for DART-eksperimentet, fordi den blot er 160 meter på tværs, og derfor ville den være relativt let at påvirke med et stød. Derudover udgjorde dens kurs ikke en fare for os her på Jorden, så NASA kunne ikke ved et uheld komme til at skubbe den imod os. Samtidig betød Dimorphos' blot 11 timer og 55 minutters omløbstid om en anden, stabil asteroide, at det ville være nemmere at følge den og måle ændringerne i dens bane, end hvis man havde sendt en asteroide i kredsløb om Solen ud af kurs. Sammenstødet med DART gjorde, at Dimorphos nu kredser omkring Didymos en halv time hurtigere end førhen – en langt større ændring end de få minutter, man havde regnet med. Udover at kortlægge Dimorphos' nye bane skal Hera derfor også analysere asteroidens sammensætning. Det kan måske forklare, hvorfor kollisionen med DART påvirkede dens kredsløb i så høj grad. "Der er formentlig ikke tale om et massivt legeme, men snarere en løs samling af stenblokke, der bliver holdt sammen af tyngdekraften. Det ser vi hos mange mindre asteroider," vurderer Michael Linden-Vørnle. "Det gør også asteroiden nemmere at påvirke." Det skal afsløres af en såkaldt tomografisk undersøgelse, hvor man kigger ind i asteroidens indre og får en slags tværsnitsbillede af dens sammensætning. Det er det europæiske rumagentur ESA, som varetager missionen, men netop den tomografiske analyse bærer et stærkt dansk fingeraftryk, fortæller Michael Linden-Vørnle. Til januar, når Hera har været i kredsløb om asteroiderne i et par måneder, er planen nemlig, at den frigiver de to mindre rumsonder, Milani og den danskudviklede Juventas. Milani skal undersøge sammensætningen af både materialet på asteroidens overflade og det, som blev kastet ud af DART-sammenstødet. Juventas, som er bygget af det danske firma GomSpace i Aalborg, skal derimod bruge en radar til at analysere asteroidens indre sammensætning – hvilket er første gang nogensinde. De tre sonder vil være aktive op gennem 2027, og det er tilmed planen, at Juventas skal forsøge at lande på Dimorphos. Michael Linden-Vørnle kommer selv til at følge missionen nøje, når Hera om ganske kort tid kommer frem. Han er samtidig med til at opbygge et tværfagligt forskningscenter for rumsikkerhed, der skal bidrage til den internationale indsats med at kortlægge og forebygge trusler fra rummet. Selv en lille asteroide som Dimorphos kan eksplodere med en kraft, der er mange gange større end en typisk atombombe. Derfor spiller missioner som DART og Hera en vigtig rolle ved at give forskerne ny viden om, hvordan vi kan beskytte Jorden mod potentielt farlige asteroider. "Det viser, at vi sagtens kan håndtere denne slags trusler," fortæller Michael Linden-Vørnle. "Der skal virkelig ikke særligt store ændringer af et objekts bane til for at forhindre en kollision med Jorden, hvis bare vi gør det i tilstrækkelig god tid." Hera-missionen forventes at forløbe frem mod juni 2027. Du kan tilmelde dig Videnskab.dk's gratis rumnyhedsbrev for løbende at blive opdateret om alt mellem kloder og stjerner.

Andre episoder fra Videnskab.dk - Automatisk oplæsning Se alle episoder →