Rumkapløb: USA og Kina sigter efter samme krater på Månen

Der er travlt både på Cape Canaveral og på det kinesiske rumcenter Wenchang, som ligger på øen Hainan ud for Kinas kyst. For begge steder er man ved at forberede nogle meget store rumsonder, der skal sendes til Månen måske så tidligt som august eller september, hvis alt går godt. Det ganske særlige er, at de to sonder skal lande samme sted, nemlig på randen af Shackleton-krateret, der er opkaldt efter den berømte, engelske polarforsker Ernest Shackleton (1874-1922), som på flere ekspeditioner udforskede Antarktis. Heldigvis er krateret stort nok til både Kina og USA: Der er plads til det meste af København i krateret, og selv kraterranden, hvor landingerne skal foregå, er mere end 65 km lang. Alligevel kommer de to sonder til at lande tæt på hinanden. Derfor går rejserne til Shackleton-krateret Der er naturligvis en grund til, at både Kina og NASA har valgt netop Shackleton-krateret som mål: Muligheden for her at finde is. Is er afgørende for muligheden for at bygge en base på Månen. For is kan ikke bare smeltes til vand, men også spaltes i ilt og brint, som kan bruges som brændstof til en raket og dermed gøre det muligt at optanke rumskibe på Månen. Det 21 km store krater er meget tæt på Månens sydpol, og det betyder, at Solen året rundt står meget lavt i horisonten. På selve sydpolen står Solen aldrig helt op eller går helt ned. Tre punkter på kraterets rand forbliver samlet set solbelyste i mere end 90 procent af året, og det sikrer jo en stabil adgang til solenergi. Med Solen i en så lav vinkel kan den aldrig nå bunden af nogle dybe kratere. Shackleton-krateret er meget dybt, da der er ikke mindre end 4 km fra kraterranden og ned til bunden af krateret. Netop denne dybde betyder, at store dele af krateret henligger i et konstant mørke, med det resultat at temperaturen her kan komme ned på -230 grader, hvilket stort set svarer til temperaturen på Pluto. Hvis nu en isholdig komet rammer krateret, er her så koldt, at den vanddamp, der frigøres ved nedslaget, øjeblikkeligt fryser til is igen. Denne is kan nu ligge på Månen i millioner af år, og bare vente på at blive gravet op. Astronauter kan dog ikke klare hverken kulden eller mørket, så det bliver helt sikkert en opgave for robotter udstyret med AI. Der er dog et problem ved Shackleton-krateret, nemlig at set fra krateret er Jorden kun synlig cirka halvdelen af tiden, hvilket vil forhindre en konstant kontakt. Men bare 120 km fra krateret ligger et 5 km højt bjerg kaldet Malapert, og herfra kan man se Jorden hele tiden, hvilket vil sikre en uafbrudt kommunikation. Så hvis man på den ene eller anden måde kan sikre en konstant kontakt - måske med kabler - mellem Shackleton og Malapert, er problemet løst. Et uofficielt kapløb Officielt er der ikke noget kapløb mellem Kina og USA, selv om begge lande håber at landsætte astronauter på Månen i perioden 2028-2030. Men det er ingen hemmelighed, at præsident Trump er meget ivrig efter, at amerikanerne lander før kineserne, og at det sker, endnu mens han er præsident. Kina ser ud til at have et mere langsigtet syn på deres måneprojekt. Når de to sonder opsendes mod Shackleton-krateret, vil det nok af mange blive opfattet, som at et månekapløb er i gang mellem Kina og USA. Kinas rumsonde Kinas rumsonde hedder Chang'e 7 og er opkaldt efter den kinesiske månegudinde Chang'e. Kina begyndte at sende sonder til Månen i 2007, og et berømt højdepunkt var landingen af Chang'e 4 på Månens bagside i 2019, for det var både første – og stadig eneste gang – at en rumsonde er landet på Månens bagside. Så Chang'e 7 har noget at leve op til, og planerne for den er da også ambitiøse. Rumsonden består af fire dele: En orbiter, der kredser om Månen En lander En rover, der kan køre omkring på kraterranden En 'mini-hopper' der er udstyret med en lille raketmotor, så den kan flyve fra sted til sted og i princippet søge ned i de mørke og kolde områder nede i krateret Der er 21 videnskabelige instrumenter, lige fra kameraer, seismometre og en radar, de...